Mødedato: 26.01.2006, kl. 17:30

Forespørgsel til borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. januar 2006

BR 48/06

Forespørgsel til borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Forespørgsel til borgmesteren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

(Stillet af Peter Schlüter, Majbritt Mamsen, Mogens Lønborg (alle C)):

Borgmesteren bedes redegøre for omfanget af information til etniske københavnere om valget til Integrationsrådet og de hertil benyttede informationskanaler, samt borgmesteren bedes redegøre for om informationen til borgerne forud for valget, som er berammet til afvikling den 7. marts 2006 kan siges at have været iværksat og afviklet rettidigt og med et tilfredsstillende resultat.

Borgmesteren bedes endvidere redegøre for om den svigtende interesse for valget til Integrationsrådet i den forgangne valgperiode eventuelt kan være et resultat af, at rådet i sin nuværende form ikke i tilstrækkelig grad har formået at konkretisere og bibringe Borgerrepræsentationen den forventede rådgivning og vejledning vedrørende løsninger til de alvorlige integrationsproblemer, som Københavns kommune står overfor i den kommende valgperiode.

Borgmesteren bedes samtidig redegøre for om Integrationsrådet i den forgangne valgperiode kan siges at have fungeret hensigtsmæssigt, samt om det forud for den kommende valgperiode med rimelighed kan forventes, at rådet i dets nuværende form og virke fremover vil være gearet til at vejlede og rådgive Borgerrepræsentationen om de store integrationsmæssige udfordringer, som byen står overfor at skulle løse i forventet positivt samråd med de forskellige etniske grupper af københavnske borgere.

Endelig bedes borgmesteren redegøre for om forvaltningen vil forlænge opstillingsfristen yderligere, og om forvaltningen påtænker at indstille til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget at anbefale overfor Borgerrepræsentationen, at det direkte valg til Integrationsrådet den 7. marts 2006 udsættes i to måneder med henblik på at belyse disse spørgsmål.

INDSTILLING

Motivering

Formålet med Integrationsrådet er velsagtens, at dette på et bredt etnisk funderet og demokratisk vælgergrundlag skal kunne udfylde en central rolle som løftestang og dynamisk problemknuser på integrationsområdet. Rådet må forventes at kunne fungere som et effektivt og konkretiserende vejledende og rådgivende organ for Borgerepræsentationen.

Det konservative Folkeparti ønsker derfor, at Integrationsrådet sikres en så bred, demokratisk og repræsentativ etnisk sammensætning som overhovedet muligt. Vi ønsker at få den manglende interesse belyst inden det kommende valg til Integrationsrådet afvikles, grundet den overraskende ringe interesse ved tilmeldingsfristens udløb for kandidater den 12. januar 2006 og grundet udsigten til en meget lav valgdeltagelse (i Århus var valgdeltagelsen til Integrationsrådet blot 10 % ved forrige valg). Hermed bør det afklares om byens etniske borgere er blevet informeret rettidigt og i tilstrækkelig grad om Integrationsrådet forud for valget til dette vigtige organ.

Blandt mulige årsager til den svigtende interesse er måske, at en stor del af de etniske københavnere ikke følger ret ofte med i de dansksprogede medier. I så fald har vi måske et demokratisk problem, især hvis ikke vi er stensikre på, at informationerne om rådet, valget og valgreglerne er nået ud i alle hjørner af byen. Af andre mulige årsager kan nævnes omfanget af orientering om rådets virke og resultater, samt omfanget af interesse for rådet blandt politikerne i Borgerrepræsentationen, samt rådets hidtidige resultater.

På baggrund heraf finder vi ikke, at Beskæftigelses- og Integrationsborgmesterens udsættelse af tilmeldingsfristen med 1 døgn vil være tilstrækkelig til at sikre, at Integrationsrådet får en så bred opbakning og repræsentativ afspejling af byens etniske indbyggere som overhovedet muligt i forhold til befolkningssammensætningen. Det må være betids med et serviceeftersyn af rådets form og virke, samt interessen og informationsniveauet i den forgangne periode.

Til top