Mødedato: 26.01.2006, kl. 17:30

Amagerfælledvej 135 - Deklaration om grundvandskølingsanlæg

Se alle bilag

Amagerfælledvej 135 - Deklaration om grundvandskølingsanlæg

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. januar 2006

 

 

BR 29/06

Amagerfælledvej 135 - Deklaration om grundvandskølingsanlæg

Amagerfælledvej 135 - Deklaration om grundvandskølingsanlæg

 

 

Indstilling om, at Danmarks Radio's (DR) etablering af dele af et grundvandskølingsanlæg på ejendommen Amagerfælledvej 135 (tidligere Røde Mellemvej 3) og lysning af deklaration herom på grunden mod betaling af et engangsbeløb på 100.000 kr. godkendes. Beløbet indtægtsføres som en tillægsbevilling på 100.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v., 0.05.3 i 2006.

                                                                 (Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at    godkende Danmarks Radio's (DR) etablering af dele af et grundvandskølingsanlæg på ejendommen Amagerfælledvej 135 (tidligere Røde Mellemvej 3) og lysning af deklaration herom på grunden mod betaling af et engangsbeløb på 100.000 kr. Beløbet indtægtsføres som en tillægsbevilling på 100.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v., 0.05.3 i 2006.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2006

Anbefalet.

 

 

 

RESU ME

DR ønsker til brug for etablering af grundvandskølingsanlæg til DR-Byen at etablere en del af anlægget på kommunens ejendom Amagerfælledvej 135 (tidligere Røde Mellemvej 3) samt at lyse en deklaration herom på grunden. Etableringen af anlægget vil ikke få betydning for den nuværende anvendelse af grunden til nyttehaver og grønt område.

 

EDC Erhverv Poul Erik Beck har vurderet, at etableringen af en del af grundvandskølingsanlægget på kommunens grund heller ikke vil hindre en fornuftig og fuld udnyttelse af grunden i overensstemmelse med kommuneplanens rammer om bolig-område (B3). Denne vurdering er tiltrådt af kommuneplankontoret. EDC har videre vurderet, at der ved etableringen af anlægget ikke vil ske en værdiforringelse af den samlede ejendom. Ulempen ved at have underjordiske boringer mv., som fremover skal passes og vedligeholdes af DR, er imidlertid vurderet til et engangsbeløb på 100.000 kr., som DR har tilbudt at betale.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

DR ønsker til brug for etablering af grundvandskølingsanlæg til DR-Byen at etablere en del af anlægget på kommunens ejendom Amagerfælledvej 135 (tidligere Røde Mellemvej 3), jf. bilag 1.

 

DR ønsker derfor at få tinglyst en deklaration på ejendommen, som sikrer etablering og drift af anlægget.

 

Ejendommen

Ejendommen Amagerfælledvej 135 har et grundareal på ca. 18.743 m2. Ejendommen er ubebygget. Ca. 1/3 af ejendommen anvendes til nyttehaver for beboerne fra naboejendommene. De resterende 2/3 af ejendommen består af græsareal med et enkelt læskur.

 

I henhold til Kommuneplan 2005 er ejendommen udlagt til boliger, B3-område, med en bebyggelsesprocent på 110. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan.

 

Den offentlige ejendomsværdi (grundværdi) pr. 1.10.2004 udgør 33.981.000 kr., svarende til 1.813 kr. pr. m2.

 

Grundvandskølingsanlægget

Anlægget skal bruges til indvinding og reinfiltration af grundvand til køleformål i DR-Byen. Miljøkontrollen har givet tilladelse hertil under visse nærmere betingelser, bl.a. et fredningsbælte på 3 m omkring boringerne, inden for hvilke der ikke må anvendes gødning, bruges insekt-, plante- eller ukrudtsmidler eller i det hele taget anbringes eller bruges stoffer, der kan forurene boringerne.

 

Den del af anlægget, som ønskes etableret på kommunens grund, vil blive etableret under jordoverfladen med dæksler i terræn på et areal på ca. 1.100 m2, beliggende mellem matrikelgrænsen på Amagerfælledvej og en linie i en bredde på 3 m og op til 9 m, jf. bilag 2. Fredningsbæltet på 3 m omkring boringerne er indeholdt i de 1.100 m2.

 

Den nærmere udformning af anlægget, herunder antal og størrelse af dæksler, fremgår af deklarationsudkastet, jf. bilag 3, og snittegning, jf. bilag 4.

 

Etableringen af anlægget vil ikke få betydning for den nuværende anvendelse af grunden.

 

Værdiforringelse af ejendommen

EDC Erhverv Poul Erik Beck (EDC) har vurderet, at etableringen af en del af grundvandskølingsanlægget på kommunens grund ikke vil hindre en fornuftig og fuld udnyttelse af grunden til boligbyggeri. Denne vurdering er tiltrådt af kommuneplankontoret. EDC har videre vurderet, at der ved etableringen af anlægget ikke vil ske en værdiforringelse af den samlede ejendom. Ulempen ved at have underjordiske boringer mv., som fremover skal passes og vedligeholdes af DR, er imidlertid vurderet til et engangsbeløb på 100.000 kr., som DR har tilbudt at betale.


Anbefaling

Da Miljøkontrollen er positivt indstillet over for grundvandskølingsanlæg, og da kommuneplankontoret har vurderet, at grundvandskølingsanlægget ikke overordnet set vil hindre en fornuftig udnyttelse af grunden til boligbebyggelse, anbefaler Økonomiforvaltningen, at DR gives tilladelse til at etablere dele af grundvandskølingsanlægget på grunden samt lysning af deklaration herom mod betaling af 100.000 kr.

 

ØKONOMI

DR's engangsbetaling til kommunen på i alt 100.000 kr. indtægtsføres som en tillægsbevilling på Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder m.v., 0.05.3 i 2006.

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Miljøkontrollen har givet tilladelse til etablering af anlægget under visse nærmere betingelser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

 -

HØRING

 -

BILAG (vedlagt)

1.      Kort over Amagerfælledvej 135

2.      Kort over grundvandskølingsanlæggets placering

3.      Udkast til deklaration vedr. grundvandskølingsanlægget

4.      Snittegning

 

 

 

Bjarne Winge                      

/Paul Sax Møller

 

 

Til top