Valg af medlemmer og suppleanter til Boligkommissionen
Valg af medlemmer og suppleanter til Boligkommissionen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 26. januar 2006
BR 23/06
Valg af medlemmer og suppleanter til Boligkommissionen
Valg af
medlemmer og suppleanter til Boligkommissionen
Indstilling om, at direktør Henning Andersen, Boligselskabet AKB vælges som boligorganisationernes repræsentant i Boligkommissionen, samt at Villy Brejning vælges som suppleant, samt at Hanne Steffen vælges som de almene afdelingsbestyrelsers repræsentant i Boligkommissionen, samt at Palle Schuwendt Madsen vælges som suppleant (BR 718/05).
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2009 godkender
at direktør Henning Andersen, Boligselskabet AKB vælges som boligorganisationernes repræsentant i Boligkommissionen, samt at Villy Brejning vælges som suppleant
at Hanne Steffen vælges som de almene afdelingsbestyrelsers repræsentant i Boligkommissionen, samt at Palle Schuwendt Madsen vælges som suppleant
RESUME
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationens godkendelse, at
direktør Henning Andersen, Boligselskabet AKB vælges som repræsentant fra boligorganisationerne til Boligkommissionen, samt at Villy Brejning vælges som suppleant. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller endvidere, at Hanne Steffen vælges som repræsentant fra de almene afdelingsbestyrelser til Boligkommissionen, samt at Palle Schuwendt Madsen vælges som suppleant.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I det konstituerende møde den 5. december 2005 godkendte Borgerrepræsentationen en indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen om valg af medlemmer og suppleanter til Boligkommissionen for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2009.
Boligselskabernes Landsforening har ved brev af 27. december 2005 indstillet, at direktør Henning Andersen, Boligselskabet AKB vælges som repræsentant fra boligorganisationerne til Boligkommissionen, samt at Villy Brejning vælges som suppleant. Endvidere foreslår Boligselskabernes Landsforening, at Hanne Steffen vælges som repræsentant fra de almene afdelingsbestyrelser til Boligkommissionen, samt at Palle Schuwendt Madsen vælges som suppleant.
Uddybning af indstilling og evt.
alternativer hertil
Det er i byfornyelsesloven fastlagt, at en boligkommission skal bestå af ni medlemmer.
· 1 formand og 2 medlemmer, der alle skal være medlemmer af Borgerrepræsentationen.
· 1 medlem, der er læge
· 1 medlem, der har brandmæssigt kendskab
· 1 medlem, der er bygningssagkyndig
· 1 medlem, der har bestået juridisk kandidat eksamen
· 1 medlem efter indstilling fra de større grundejerforeninger i kommunen
· 1 medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen
Ved behandling af sager om ejendomme, der tilhører en almen boligorganisation, erstattes grundejerforeningernes medlem med et medlem valgt efter indstilling fra de almene boligorganisationer i kommunen, mens lejerforeningernes medlem erstattes med et medlem valgt efter indstilling fra afdelingsbestyrelser i de almene boligorganisationer i kommunen.
Der skal vælges en suppleant for formanden og hvert af medlemmerne.
De sagkyndige og ejer- og lejerrepræsentanterne må ikke være medlem af Borgerrepræsentationen.
Økonomi
Der ydes ikke vederlag til medlemmerne af Boligkommissionen
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet
af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes"
Mette Lis Andersen