Mødedato: 26.01.2006, kl. 17:30

SOSU-fællesbestyrelse

Se alle bilag

SOSU-fællesbestyrelse

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 26. januar 2006

 

 

BR 60/06

SOSU-fællesbestyrelse

SOSU-fællesbestyrelse

 

 

Indstilling om, at de tre medlemmer i Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i hovedstaden fra Københavns Kommune fra 1. januar 2006 repræsenterer: Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, samt at der udpeges 3 medlemmer fra Borgerrepræsentationen til Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i hovedstaden, som repræsenterer Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune.

                                                                 (Børne- og Ungdomsforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at    de tre medlemmer i Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i hovedstaden fra Københavns Kommune fra 1. januar 2006 repræsenterer: Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

at     der udpeges 3 medlemmer fra Borgerrepræsentationen til Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i hovedstaden, som repræsenterer Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune

 

 

 

 

RESUME

Efter lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) sammen nedsætte en fællesbestyrelse for uddannelserne.

 

Borgerrepræsentationen skal udpege tre medlemmer til fællesbestyrelsen. Fællesbestyrelsens opgaver er blandt andet at sikre koordinering af elevoptaget, godkende uddannelsesordninger og at rådgive Københavns og Frederiksberg kommuner ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov. Valgperioden er 1 år, løbende fra den 1.januar 2006 til og med 31. december 2006.

 

Om følge af kommunalreformen nedsættes der midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskoler. De midlertidige bestyrelsers funktionsperiode vil være fra 1. januar 2006 og til og med den 31. december 2006, hvor de - ud over at forberede skolens overgang til selveje - varetager fællesbestyrelsens opgaver med at godkende skolens budget, afgive indstilling til amtsrådet/Borgerrepræsentationen om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere og afgive udtalelse, inden amtsrådet/Borgerrepræsentationen indgår overenskomst.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at der udpeges tre repræsentanter fra Borgerrepræsentationen til Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser repræsenterende hen holds vis Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Efter lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (§18 i lov om de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser) skal kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) sammen nedsætte en fællesbestyrelse for uddannelserne og i forening udpege en formand for fællesbestyrelsen. Halvdelen af medlemmerne udpeges af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening og halvdelen af de færdiguddannedes organisationer.

 

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 2. maj 2002 sammensætningen af  fællesbestyrelsen for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser. Formand for bestyrelsen er Borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen, og herudover skal udpeges 12 medlemmer. Borgerrepræsentationen udpeger tre medlemmer som repræsenterer Udannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. De resterende medlemmer udpeges af Frederiksberg kommune, HS, Forbundet af Offentligt ansatte, Landsforeningen for Socialpædagoger og Pædagogisk medhjælperforbund.

 

På grund af den ændrede forvaltningsstruktur i Københavns Kommune indstiller  Børne- og Ungdomsforvaltningen til Borgerrepræsentationen, at de tre medlemmer fra Københavns Kommune fra 1. januar 2006 repræsenterer: Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Samtidig foreslås det, at formanden for fællesbestyrelsen er borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen. Denne repræsentation vil dække de udvalg/forvaltninger, som er ansvarlige for uddannelsen og/eller stiller praktikpladser til rådighed.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen, at der udpeges 3 medlemmer til fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i hovedstaden, der repræsenterer Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget for perioden 1. januar 2006 og frem til og med den 31. december 2006.

 

Midlertidig bestyrelse

I forbindelse med kommunalreformen og Social- og Sundhedsskolens overgang til selveje under staten bliver der 1. januar 2006 nedsat en midlertidig bestyrelse for Social- og Sundhedsskolen i København. På området for social- og sundhedsuddannelser varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 fællesbestyrelsens opgaver med at godkende skolens budget, afgive indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleleder og lærere og afgive udtalelse, inden amtsrådet indgår overenskomst. De øvrige opgaver, der er tillagt fællesbestyrelsen, varetages i 2006 fortsat af fællesbestyrelsen. 

 

De pr. 31. december 2005 gældende regler, vedtægter og forretningsordener finder således anvendelse for fællesbestyrelsens virksomhed i 2006, ligesom eventuelle råd m.v. nedsat af fællesbestyrelsen kan fortsætte i 2006. De øvrige opgaver er følgende (jf. §19 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser):

·        Forestår den samlede koordinering af elevoptaget og sikrer herunder amtsrådet og kommunalbestyrelserne et hensigtsmæssigt udbud af uddannelsespladser

·        Afgiver indstilling til amtsrådet om skolernes antal og placering og om uddannelsestilbudet på de enkelte skoler

·        Afgiver indstilling til amtsrådet om uddannelsestilbudet på skolerne

·        Rådgiver amtsråd og kommunalbestyrelser ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov

·        Godkender uddannelsesordninger for grundforløbet efter indstilling fra uddannelsesrådene i forening

·        Godkender uddannelsesordninger for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og for den pædagogiske grunduddannelse efter indstilling fra de respektive uddannelsesråd

·        Godkender praktiksteder

·        Fastsætter retningslinjer for skolernes godkendelse af merit til elever med relevante uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige forudsætninger

·        Udtaler sig om kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne.

 

 

ØKONOMI

Ingen bemærkninger

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

HØRING

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

 

 

Peter Rasmussen

 

 

 

 

 

Til

    Borgerrepræsentationen

 

Til top