Forsøg med lovlig graffitimaling - løsningsmodel
Forsøg med lovlig graffitimaling - løsningsmodel
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. november 2004
BR 553/04
Forsøg med lovlig graffitimaling - løsningsmodel
Forsøg med lovlig graffitimaling - løsningsmodel
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender, at de til graffiti-projektet reserverede midler på 755.000 kr. udmøntes i et tilskud til et pilotprojekt med titlen "Indenfor rammerne" under forudsætning af Miljøkontrollens sundheds- og miljøgodkendelse og Det Kriminalpræventive Råds anbefaling af projektet, samt at der anvises dækning for tilskuddet på 755.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Projekter.Graffiti).
(Kultur- og Fritidsudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen godkender, at de til graffiti-projektet reserverede midler på 755.000 kr. udmøntes i et tilskud til et pilotprojekt med titlen "Indenfor rammerne" under forudsætning af Miljøkontrollens sundheds- og miljøgodkendelse og Det Kriminalpræventive Råds anbefaling af projektet
at der anvises dækning for tilskuddet på 755.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Projekter.Graffiti).
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning den 23. september 2004
Følgende havde foretræde for udvalget om sagen:
Repræsentanter fra projektet "Indenfor Rammerne":
·
Sagen blev udsat ved mødets start.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. oktober 2004
Der blev begæret afstemning om forvaltningens indstilling.
Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for forvaltningens indstilling.
Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte imod.
Forvaltningens indstilling blev dermed tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. november 2004
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
For stemte 7 medlemmer: A, F og Ø
Imod stemte 5 medlemmer: C, D, O og V
1 undlod at stemme: B
Indstillingen blev således anbefalet.
RESUME
På mødet den 8. maj
2003 (BR 182/03) tiltrådte Borgerrepræsentationen Kultur- og Fritidsudvalgets
indstilling om at iværksatte et etårigt forsøg med lovlig graffiti på et område
bag H.C. Ørstedsværket under forudsætning af, at området blev stillet til rådighed
af Københavns Havn og Energi E2.
Københavns Havn meddelte i brev af 18. juni 2003, at bestyrelsen ikke
ønskede at give tilladelse til projektet. Ved mødet den 25. september 2003 (KFU
262/2003) besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at Kultur- og
Fritidsforvaltningen skulle fortsætte arbejdet med det etårige forsøg med
lovlig graffiti.
På baggrund af de
betydelige vanskeligheder, der siden viste sig med placering af forsøget med
lovlig graffiti, er der skabt en alternativ løsningsmodel gående ud på at
etablere et pilotprojekt med titlen "Indenfor rammen" i en forladt fabrikshal i
København.
Dette projekt tænkes
igangsat 1. december 2004 og vil løbe et år. Udgifterne til projektet udgør
755.000 kr. svarende til det beløb, der blev reserveret til projektet bag H.C.
Ørstedsværket.
SAGSBESKRIVELSE
Forhistorie
På mødet den 8. maj
2003 (BR 182/03) tiltrådte Borgerrepræsentationen Kultur- og Fritidsudvalgets
indstilling om at iværksatte et etårigt forsøg med lovlig graffiti efter model
C på et område bag H.C. Ørstedsværket under forudsætning af, at området blev
stillet til rådighed af Københavns Havn og Energi E2.
Model C gik ud på
følgende:
"C. Fri adgang under ansvar
På området
stilles murene til rådighed og er i princippet tilgængelige døgnet rundt, men
er fortsat kun lovlige at anvende i et afgrænset tidsrum i dagtimerne. Denne
model indebærer mindre administration og færre anlægsudgifter, men
forudsætter, at de unge selv opretholder en høj grad af selvjustits. Modellen
appellerer til et gensidigt tillidsforhold, som dog ikke kan forventes
efterlevet af alle med interesse for at male. Med modellen følger således
større krav til løbende dialog og tilpasning af projektet, hvorfor der vil være
et særligt behov for en projektmedarbejder, der kan varetage denne opgave."
Københavns Havn meddelte i brev af 18. juni 2003, at bestyrelsen ikke
ønskede at give tilladelse til projektet. Ved mødet den 25. september 2003 (KFU
262/2003) besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at Kultur- og
Fritidsforvaltningen skulle fortsætte arbejdet med det etårige forsøg med
lovlig graffiti.
I det
forløbne tidsrum er en række foreslåede
områder blevet undersøgt, herunder B & W-grunden på Refshaleøen og Lynetten
Havn, der udgør et meget stort område med flere private ejere. Langt de
største ejere er Københavns Havn A/S og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S (REDA
A/S). Refshaleøens Ejendomsselskab A/S (REDA A/S) har ved brev af 19. januar
2004 tilkendegivet, at man ikke ønsker at medvirke i et sådant forsøg, og at
man til daglig bruger kræfter på at fjerne graffiti fra plankeværker og bygninger.
Andre
foreslåede steder er hovedsageligt ejet
af Københavns Kommune. De øvrige forvaltninger har tidligere meddelt, at de
ikke kunne anvise områder til forsøget med lovlig graffiti. Forvaltningen
har derfor været i fornyet kontakt med Jakob Tholle, redaktør af et website for lovlig graffiti, som foreslog at
genskabe graffitivæggen i Fælledparken, alternativt Amager Fælled eller området
i nærheden af Kastrup Lufthavn. Disse lokaliteter vurderes ikke at være
realistiske, da Amager Fælled er fredet, og da Kastrup ikke ligger i Københavns
Kommune.
På
denne baggrund og ud fra notat af 17. august 2004 (bilag 1) - fremlagt på
Kultur- og Fritidsudvalgsmødet den 19. august 2004 - har forvaltningen arbejdet
på dels at finde andre områder, der kunne tænkes at være brugbare, dels at
finde en mulig alternativ løsning.
Pilotprojekt "Indenfor rammerne".
Under søgningen efter egnede
lokaliteter har forvaltningen fået en henvendelse fra Ronni Abergel om et
alternativt indendørs projekt med titlen "Indenfor Rammerne", som forvaltningen
vurderer som værende en mulighed.
Denne model går ud på at etablere
et pilotprojekt med titlen "Indenfor rammerne" i en forladt fabrikshal (og de
tilhørende arealer) i København, jf. projektbeskrivelse for pilotprojektet
"Indenfor rammerne" (bilag 2). Den påtænkte lokalitet er placeret på Islands
Brygge og overholder de kriterier, som er gældende i henhold til Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning om forsøg med lovlig graffiti, idet placeringen – Islands
Brygge 99 – ikke er tæt på beboelse eller togstationer, og projektet forringer
ikke adgangen til rekreative områder for andre grupper af borgere.
Det
er projektets overordnede formål at virke for nedbringelse af omfanget af ulovlig
graffiti samtidig med, at der tilvejebringes en platform, hvor unge kan udfolde
sig uden at kriminalisere sig selv. Dette gøres ved dels at udvikle et tilbud
til den store gruppe af unge, som ikke ønsker at begå kriminalitet for at
praktisere den kreative side af deres ungdomskultur, dels videnskabeligt at
undersøge, om effekten af et tilbud om lovlig graffiti kan reducere omfanget af
graffiti-hærværk i Københavns Kommune.
Projektet
placeres i en nedlagt fabrikshal og indrettes til formålet i overensstemmelse
med erfaringerne fra "Ungdommens Hus" i Fredericia og "Fun Factory" i New York.
På disse steder er det ifølge projektbeskrivelsen lykkedes at etablere graffititilbud,
som har medvirket til et fald i omfanget af graffiti-hærværk i lokalområdet.
Projekt
Projektets
brugere vil primært få mulighed for at male på lærred og på træplader. Der vil
løbende blive arrangeret udstillinger af de fremstillede vær
ker.
Der
foreslås nedsat en følgegruppe, som mødes 4-6 gange i løbet af projektets afviklingsperiode,
bestående af repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Det kriminalpræventive
Råds miljøplanlægningsudvalg, SSP-sekretariatet i København og Københavns
Politi.
Det
kriminalpræventive Råds miljøplanlægningsudvalg tager stilling til projektet på
et møde i november 2004
Til
projektets afholdelse er der alene budgetteret med de midler, der er afsat på
Kultur- og Fritidsudvalgets budget (2004) (bilag 3). Projektets
afviklingsperiode er sat til at vare fra d. 1. december 2004 til den 30. november
2005.
Det
er hensigten at projektet har åbent hver dag, i tidsrummet 16-22 på hverdage og
fra 13-22 i weekenden og på hellig- og skolefridage. Minimumsalder for
projektets brugere er sat til 15 år. Hver enkelt bruger skal indgå en skriftlig
brugeraftale om, at man bl.a. fuldstændigt afholder sig fra at udøve
graffiti-hærværk. Der vil blive udleveret engangs-beskyttelsesmasker til
brugerne.
Midtvejs
i projektafviklingsperioden vil der blive afholdt et status- og evalueringsmøde
mellem projekt
Der
vil blive udarbejdet en endelig, videnskabelig evaluering af projektet ved
lektor ved Institut for Statskundskab Merete Watt Boolsen, jf.
projektbeskrivelsen.
Forvaltningens
indstilling
Det indstilles, at
de til graffiti-projektet reserverede midler på 755.000 kr. udmøntes i et
tilskud til et pilotprojekt med titlen "Indenfor rammerne", jf.
projektbeskrivelse, under forudsætning af Miljøkontrollens sundheds- og
miljøgodkendelse og under forudsætning af, at Det Kriminalpræventive Råd
anbefaler projektet.
MILJØVURDERING
Der forventes ingen
miljøproblemer, da projektet ikke bliver iværksat uden Miljøkontrollens godkendelse.
ØKONOMI
Der anvises dækning på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver
(Projekter.Graffiti).
Projekter. Graffiti
Budget 2004
incl. moms 755.000
kr.
Projekt "Indenfor rammerne" incl. moms 755.000
kr.
Til rest 0 kr.
BILAG
1. Notat
af 17. august 2004
2. "Indenfor
rammerne" - projektbeskrivelse
3. Budget
for "Indenfor rammerne"
/