Mødedato: 25.11.2004, kl. 17:30

Indstilling om decision af Københavns Kommunes regnskab for 2003

Indstilling om decision af Københavns Kommunes regnskab for 2003

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. november 2004

 

 

BR 437/04

Indstilling om decision af Københavns Kommunes regnskab for 2003

Indstilling om decision af Københavns Kommunes regnskab for 2003

 

 

Indstilling om, at Københavns Kommunes regnskab for 2003 godkendes.

(Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning vedlægges særskilt)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget – på grundlag af Revisionsudvalgets vedlagte udkast til revisionsbetænkning – indstiller til Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes regnskab for 2003 godkendes.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. november 2004

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Revisionsdirektoratet afgav den 9. september 2004 beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2003 (revisionsberetningen) til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 30. september 2004, at oversende beretningen til Økonomiudvalget og Revisionsudvalget. Revisionsudvalget foreslår, at Økonomiudvalget afgiver indstilling til Borgerrepræsentationens beslutning om, at Københavns Kommunes regnskab for 2003 godkendes.

 

SAGSBESKRIVELSE

Behandlingen af revisionsberetningen sker efter Borgerrepræsentationens retningslinier af 4. december 1997.

 

Revisionsudvalget, der har til opgave at foretage det forberedende arbejde i forhold til Økonomiudvalgets behandling af revisionsberetningen, har afsluttet arbejdet med 2003-beretningen. Revisionsudvalget har behandlet Revisionsdirektoratets beretning i møder, hvori revisionsdirektøren har deltaget. Behandlingen har tillige omfattet de bemærkninger, som Økonomiudvalget og de stående udvalg har knyttet til beretningen. Revisionsudvalget har tilføjet de bemærkninger, som behandlingen af beretningen har givet anledning til. Udvalgets bemærkninger er dels af generel karakter dels af konkret karakter.

 

Revisionsudvalget har med skrivelse af 29. oktober 2004 til Økonomiudvalget fremsendt udkast til revisionsbetænkningen og foreslået, at Økonomiudvalget afgiver indstilling til Borgerrepræsentationens beslutning om, at Københavns Kommunes regnskab for 2003 godkendes.

 

 

BILAG

·           Revisionsudvalgets skrivelse af 29. oktober 2004 til Økonomiudvalget.

·           Udkast til Økonomiudvalgets revisionsbetænkning.

 

 

Erik Jacobsen

/                     Bjarne Winge

 


Til top