Arkitektkonkurrence om Kløvermarken
Arkitektkonkurrence om Kløvermarken
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. oktober 2007
BR 465/07
Arkitektkonkurrence om Kløvermarken
Arkitektkonkurrence om Kløvermarken
Indstilling om,
1.
at der i
samarbejde med grundejeren af Kløverparken udskrives en arkitektkonkurrence om
en strukturplan for Kløvermarkskvarteret og en plan for udformning af
bygninger, byrum og idrætsfaciliteter på Kløvermarken og en del af Kløverparken,
samt
2.
at der afsættes
op til 2 mio. kr. til arkitektkonkurrencen på Teknik- og Miljøudvalgets
bevilling, ordinær drift, funktion 6.45.51.1. (Sekretariat og Forvaltning).
Kommunens andel af finansiering af konkurrencen finansieres ved salget af
Kløvermarken. Indtil salget af grunden er sket, mellemfinansieres beløbet over
Teknik- og Miljøforvaltningens bevilling Ordinær Drift, funktion 6.45.51.1.
(sekretariater og forvaltning).
Det
bemærkes, at der ikke planlægges byggeri i Kløvermarkkvarterets kolonihaveområde,
jf. område 1 i startredegørelsens definition af Kløvermarkskvarteret, side 9.
(Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og
Økonomiudvalget)
(Standsningsret)
Det skal besluttes, om der skal igangsættes en arkitektkonkurrence om en
strukturplan for Kløvermarkskvarteret og en plan for udformning af bygninger,
byrum og idrætsfaciliteter på Kløvermarken og en mindre del af Kløverparken.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling om, 1.
at der i
samarbejde med grundejeren af Kløverparken udskrives en arkitektkonkurrence
om en strukturplan for Kløvermarkskvarteret og en plan for udformning af
bygninger, byrum og idrætsfaciliteter på Kløvermarken og en del af Kløverparken,
samt 2.
at der afsættes
op til 2 mio. kr. til arkitektkonkurrencen på Teknik- og Miljøudvalgets
bevilling, ordinær drift, funktion 6.45.51.1. (Sekretariat og Forvaltning).
Kommunens andel af finansiering af konkurrencen finansieres ved salget af Kløvermarken.
Indtil salget af grunden er sket, mellemfinansieres beløbet over Teknik- og
Miljøforvaltningens bevilling Ordinær Drift, funktion 6.45.51.1. (sekretariater
og forvaltning). Det
bemærkes, at der ikke planlægges byggeri i Kløvermarkkvarterets kolonihaveområde,
jf. område 1 i startredegørelsens definition af Kløvermarkskvarteret, side 9. (Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og
Fritidsudvalget og Økonomiudvalget) (Standsningsret) |
PROBLEMSTILLING
I
maj-juni 2007 tiltrådte Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Kultur- og
Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen, at der på grundlag af den forelagte
startredegørelse for planarbejdet igangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg
og lokalplan samt en idrætsplan for Kløvermarken mm.
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti har den 14. september 2007 indgået aftale om en
arkitektkonkurrence, der skal belyse bebyggelsesmuligheder på Kløvermarken i sammenhæng
med omgivelserne.
Skanska er den største grundejer på Kløverparken. De er
positive overfor en arkitektkonkurrence for hele kvarteret og er indstillet på
at deltage i et samarbejde herom samt at medfinansiere konkurrencen.
Konkurrenceform
Det foreslås, at arkitektkonkurrencen
udskrives som en indbudt konkurrence, hvor man på baggrund af et EU-udbud
(prækvalifikation med krav til kompetencer) udpeger et antal deltagere med
henblik på en bred belysning af ideer og muligheder for området.
Forvaltningerne vil bede Danske Arkitekters
Landsforbund om at varetage sekretariatsfunktionen, herunder være
ansvarlig i relation til EU-reglerne.
Bedømmelsesudvalg
Til bedømmelse af konkurrencen udpeges en jury med
såvel udenlandsk fagekspertise som politisk repræsentation. I forbindelse med
fremlæggelse af konkurrenceprogram forlægges også forslag til sammensætning af
jury.
Konkurrencen
Forvaltningerne
vil forelægge konkurrenceprogrammet for udvalgene i november/december 2007.
Formålet
med konkurrencen er at belyse byudviklingsmulighederne i Kløvermarkskvarteret.
Programmet vil tage udgangspunkt i, at Kløvermarken skal udvikles som et visionært kombineret fritids- og
boligområde med høj arkitektonisk og rekreativ kvalitet baseret på
målsætningerne i aftalen om Kløvermarken i budget 2007 og de by-udviklingsmæssige
intentioner i startredegørelsen for Kløvermarken.
Konkurrencen skal omhandle såvel en
strukturplan for Kløvermarkskvarteret som en bebyggelsesplan for Kløvermarken
og relevante dele af Kløverparken.
Forvaltningerne foreslår, at
konkurrenceområdet afgrænses af Prøvestenskanalen, Prøvestensbroen, Prags
Boulevard, Dalslandsgade, Vermlandsgade, Christianhavns Vold, Forlandet og
Kraftværksvej, som vist på bilag 1.
Strukturplanen skal give ideer og forslag til en by-
og bebyggelsesstruktur for hele det
Der skal fokuseres på bylivet og sammenhæng mellem
rekreation/ idræt og bymiljø. Mulighederne for at indpasse en ny 3 sporet skole
samt flere daginstitutioner skal belyses og eventuelt kombineres med en
udbygning af de indendørs idrætsfaciliteter. Der skal endvidere indpasses et
lokalcenter og andre publikumsorienterede virksomheder i bebyggelsen.
Bebyggelsesplanen skal omfatte
bebyggelse på Kløvermarken og relevante dele af Kløverparken. Der kan som
udgangspunkt placeres op til
Bebyggelsesplanen skal angive, hvordan byrum,
friarealer, parkering og intern trafik disponeres. Bebyggelsen skal være afrundede
helheder, der udnytter og udbygger Kløvermarkens nuværende kvaliteter. Det skal
belyses, hvordan bebyggelsen kan etapedeles.
Der skal i overensstemmelse med
aftalen i budget 2007 indpasses et betydeligt indslag af "Billige Boliger" på
Kløvermarken, og det er et mål, at der allerede i 1. etape kan bygges et
væsentligt antal billige boliger. Konkurrencebesvarelsen skal belyse, hvorledes
billige boliger indpasses i den foreslåede bebyggelsesplan.
ØKONOMI
VIDERE
PROCES
Forvaltningerne
vil igangsætte udarbejdelse af et konkurrenceprogram i samarbejde med Skanska
og Akademisk Arkitektforening samt indlede et samarbejde med øvrige grundejere
på Kløverparken. Det forventes, at et endeligt program kan forelægges til politisk
behandling i november/december 2007 med henblik på at afvikle konkurrencen i
løbet af første halvår af 2008. Processen omkring forslag til
kommuneplantillæg, lokalplan og idrætsplan planlægges gennemført i løbet af
sidste halvår af 2008, således at endelig vedtagelse af lokalplan kan foreligge
til politisk beslutning i januar 2009.
BILAG
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Aftale mellem S,
R og SF om arkitektkonkurrence for Kløvermarken m.m.
2.
Tidsplan for
arkitektkonkurrence og planprocessen for Kløvermarken m.m.
3.
Konkurrenceområdet
Claus Juhl Hjalte
Aaberg Carsten Haurum