Medlemsforslag om procesplan for et nyt ungdomshus
Medlemsforslag om procesplan for et nyt ungdomshus
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. oktober 2007
BR 487/07
Medlemsforslag om procesplan for et nyt ungdomshus
Medlemsforslag om procesplan for et nyt ungdomshus
Det foreslås,
1. at Borgerrepræsentationen pålægger overborgmesteren at iværksætte en procesplan for en dialogproces med det formål at finde et nyt ungdomshus,
2.   ; at dialogprocessen skal bestå af en række formelle møder med de involverede parter, som skal forløbe over en begrænset tidsperiode, således at processen er afsluttet ved årets udgang, samt
3. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at fremlægge en sag herom for Borgerrepræsentationen senest den 13. december 2007.
Det bemærkes, at dialogprocessens primære sigte er at finde et selvstyrende ungdomshus, men at den skal følges op af en mere generel debat om ungdomshuse og ungdomskultur i København.
(Stillet af
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger overborgmesteren at iværksætte en procesplan for en dialogproces med det formål at finde et nyt ungdomshus, 2. at dialogprocessen skal bestå af en række formelle møder med de involverede parter, som skal forløbe over en begrænset tidsperiode, således at processen er afsluttet ved årets udgang, samt 3. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at fremlægge en sag herom for Borgerrepræsentationen senest den 13. december 2007. Det bemærkes, at dialogprocessens primære sigte er at finde et selvstyrende ungdomshus, men at den skal følges op af en mere generel debat om ungdomshuse og ungdomskultur i København. (Stillet af |
MOTIVERING
Som opfølgning på overborgmesterens invitation til møde med de unge fra ungdomshusmiljøet torsdag den 11. oktober 2007 og overborgmesterens udmelding om, at ungdomshuset er en politisk problemstilling, er det vigtigt at få sat processen for en god løsning i system. Ved at organisere en formel møderække sikrer man, at der er et forum, hvor ungdomshusproblematikken kan debatteres, og hvor eventuelle uoverensstemmelser kan forebygges. Ved at gøre processen tidsbegrænset sikrer man, at processen gøres målrettet og ikke trækker i langdrag med risiko for, at der vil opstå nye uroligheder på gadeplan.