Ejendommene Møllegade 9-11- kapitalbevilling til erhvervelse (erstatningsbeløb)
Ejendommene Møllegade 9-11- kapitalbevilling til erhvervelse (erstatningsbeløb)
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. oktober 2007
BR 459/07
Ejendommene Møllegade 9-11- kapitalbevilling til erhvervelse (erstatningsbeløb)
Ejendommene Møllegade 9-11- kapitalbevilling til erhvervelse (erstatningsbeløb)
Indstilling om,
1.
at der gives en
kapitalbevilling på 6.445.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling, Salg af
rettigheder mv., funktion 0.22.05.3, Ubestemte formål, i 2007, til dækning af
det erstatningsbeløb (udover et allerede afsat beløb på 2,1 mio. kr.), som
Overtaksationskommissionen har tilkendt den tidligere ejer (Møllegade 9-11 ApS)
af ejendommene matr.nr. 6076 og 6077 Udenbys Klædebo Kvarter, København,
Møllegade 9-11. Kapitalbevillingen finansieres af puljen i 2007 til køb af jord
til fremtidige kommunale formål, Økonomiudvalgets bevilling, fælles
anlægspuljer, funktion 6.45.51.3., samt
2.
at
Økonomiforvaltningen får en bemyndigelse til at afholde en eventuel yderligere
erstatning, som domstolene måtte tilkende ejeren - med dækning på puljen til
uforudsete udgifter - og til at modtage et eventuelt tilbagebetalingsbeløb fra
ejeren, såfremt domstolene måtte nedsætte erstatningen.
(Økonomiudvalget)
Kommunen har overtaget ejendommene Møllegade
9-11 i henhold til planlovens § 48. Borgerrepræsentationen skal give en
bevilling til dækning af det erstatningsbeløb, som Overtaksationskommissionen
nu har tilkendt ejeren af ejendommene.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1. at der gives en kapitalbevilling på 6.445.000 kr. til Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder mv., funktion 0.22.05.3, Ubestemte formål, i 2007, til dækning af det erstatningsbeløb (udover et allerede afsat beløb på 2,1 mio. kr.), som Overtaksationskommissionen har tilkendt den tidligere ejer (Møllegade 9-11 ApS) af ejendommene matr.nr. 6076 og 6077 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Møllegade 9-11. Kapitalbevillingen finansieres af puljen i 2007 til køb af jord til fremtidige kommunale formål, Økonomiudvalgets bevilling, fælles anlægspuljer, funktion 6.45.51.3., samt 2. at Økonomiforvaltningen får en bemyndigelse til at afholde en eventuel yderligere erstatning, som domstolene måtte tilkende ejeren - med dækning på puljen til uforudsete udgifter - og til at modtage et eventuelt tilbagebetalingsbeløb fra ejeren, såfremt domstolene måtte nedsætte erstatningen. (Økonomiudvalget) |
Problemstilling
Kommunen har overtaget ejendommene pr. 01.01.2006 efter ejerens begæring, da ejendommene ikke kan bebygges, men skal forblive ubebygget friareal, jf. lokalplan nr. 394 "Peter Fabers Gade", der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22.09.2005. Kommunen er forpligtet til at overtage ejendommene efter planlovens § 48.
Spørgsmålet om erstatningens størrelse blev indbragt for Taksationskommissionen, der tilkendte ejeren en erstatning på 4,5 mio. kr. samt renter og omkostninger. Ejeren indbragte kendelsen for Overtaksationskommissionen med påstand om en erstatning på 11.715.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Kommunen nedlagde påstand om stadfæstelse af kendelsen. Overtaksationskommissionen har nu tilkendt ejeren en erstatning på 8,1 mio. kr. med tillæg af renter samt 80.000 kr. til advokatomkostninger.
Løsning
Der blev i budgettet for 2006 foreløbigt afsat 2,1 mio. kr. til erhvervelse af ejendommene.
Erstatningsbeløbet skal betales nu, også selv om sagen indbringes for domstolene. En retssag har ikke opsættende virkning. Der skal derfor meddele s en kapitalbevilling til det manglende beløb.
Parterne kan inden 6 måneder fra modtagelse af kendelsen (ca. 01.07.2007) indbringe erstatningssagen for domstolene. Kommunens advokat har anbefalet, at sagen indbringes. Det vides pt. ikke, om ejeren vil indbringe sagen.
Økonomiforvaltningen indstiller derfor samtidig en bemyndigelse til at afholde en eventuel yderligere erstatning, såfremt domstolene - mod forventning - måtte tilkende ejeren en højere erstatning.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har oplyst, at ejendomsvurderingen forventes nedsat, så der ikke skal betales ejendomsskatter mv. Indstillingen indeholder derfor ikke beløb til fremtidige driftsudgifter.
Økonomi
Der blev i budgetforliget for 2006 afsat 2,1 mio. kr. til erhvervelsen. Restbeløbet udgør 6 mio. kr. + renter (diskontoen pr. 01.01.2006, 2,25 %) i ca. 2 år af 8,1 mio. kr., eller ca. 365.000 kr. + 80.000 kr. i omkostninger, i alt ca. 6.445.000 kr.
Restbeløbet på 6.445.000 kr. finansieres af puljen i 2007 til køb af jord til fremtidige kommunale formål, Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer, funktion 6.45.51.3.
Fremtidige yderligere erstatningsbeløb vil blive søgt afholdt af samme pulje.
Beløbet indgår på Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder mv., funktion 0.22.05.3, Ubestemte formål, i 2007.
Videre proces
Økonomiforvaltningen har efter anbefaling fra kommunens advokat anmodet denne om at indbringe sagen for domstolene til endelig afgørelse.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Tegning over karréen (UK 45)