Etablering af 3 kommunale P-anlæg
Etablering af 3 kommunale P-anlæg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. oktober 2007
BR 467/07
Etablering af 3 kommunale P-anlæg
Etablering af 3 kommunale P-anlæg
Indstilling
om,
1.
at det udbudte P-anlæg i Kastelsvej på Østerbro ikke etableres,
2.
at der gives en anlægsbevilling på i alt 464,4 mio. kr. (2007 p/l)
fordelt med 8,5 mio. kr. i 2007, 237,6 mio. kr. i 2008 og 218,3 mio. kr. i 2009
til etablering af underjordiske, fuldautomatiske parkeringsanlæg på hhv.
Leifsgade, Nørre Allé og Under Elmene, og at der anvises dækning på Teknik- og
Miljøudvalgets bevilling Center for Trafik, funktion 2.28.23.3
(standardforbedringer på færdselsarealer),
3.
at der i den kommende sag om tidlige overførsler fra budget 2007 til
budget 2008 indarbejdes en omflytning på 30,34 mio. kr. (2007 p/l) fra Teknik-
og Miljøudvalgets anlægsramme til parkeringsstrategien, samt
4.
at der gives en tillægsbevilling på 98,48 mio. kr. (2007 p/l) i budget
2008 til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Trafik, funktion
2.28.23.3 (standardforbedringer på færdselsarealer) med modpostering på
Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, funktion 8.32.22.5 (kassen) samt, at
der i budgetoverslagsåret 2009 indarbejdes en forhøjelse på 120,64 mio. kr.
(2007 p/l) af rådighedsbevillingen under Teknik- og Miljøudvalget til
parkeringsstrategien med modpostering på kassen. Kassetrækket i 2008 og 2009 på
i alt 219,12 mio. kr. (2007 p/l) modsvares af en tilsvarende kasseopbygning i
2010 og 2011, idet rådighedsbevillingen til parkeringsstrategien i budgetoverslagsårene
2010 og 2011 sænkes med hhv. 132,78 mio. kr. og 86,34 mio. kr. (2007 p/l).
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge
af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Det skal besluttes, om der skal
etableres 3 underjordiske, fuldautomatiske kommunale P-anlæg med i alt 840
parkeringspladser som led i gennemførelsen af
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1.
at det udbudte
P-anlæg i Kastelsvej på Østerbro ikke etableres, 2.
at der gives en
anlægsbevilling på i alt 464,4 mio. kr. (2007 p/l) fordelt med 8,5 mio. kr. i
2007, 237,6 mio. kr. i 2008 og 218,3 mio. kr. i 2009 til etablering af
underjordiske, fuldautomatiske parkeringsanlæg på hhv. Leifsgade, Nørre Allé
og Under Elmene, og at der anvises dækning på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling
Center for Trafik, funktion 2.28.23.3 (standardforbedringer på færdselsarealer), 3.
at der i den
kommende sag om tidlige overførsler fra budget 2007 til budget 2008
indarbejdes en omflytning på 30,34 mio. kr. (2007 p/l) fra Teknik- og
Miljøudvalgets anlægsramme til parkeringsstrategien, samt 4.
at der gives en
tillægsbevilling på 98,48 mio. kr. (2007 p/l) i budget 2008 til Teknik- og
Miljøudvalgets bevilling Center for Trafik, funktion 2.28.23.3 (standardforbedringer
på færdselsarealer) med modpostering på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter,
funktion 8.32.22.5 (kassen) samt, at der i budgetoverslagsåret 2009
indarbejdes en forhøjelse på 120,64 mio. kr. (2007 p/l) af rådighedsbevillingen
under Teknik- og Miljøudvalget til parkeringsstrategien med modpostering på
kassen. Kassetrækket i 2008 og 2009 på i alt 219,12 mio. kr. (2007 p/l)
modsvares af en tilsvarende kasseopbygning i 2010 og 2011, idet
rådighedsbevillingen til parkeringsstrategien i budgetoverslagsårene 2010 og
2011 sænkes med hhv. 132,78 mio. kr. og 86,34 mio. kr. (2007 p/l). Det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for
Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. (Teknik- og Miljøudvalget) |
Problemstilling
Der
er gennemført udbud af de 4 første underjordiske fuldautomatiske kommunale P-anlæg
(pulje 1) beliggende Leifsgade på Islands Brygge, Under Elmene på Amagerbro,
Nørre Allé på Nørrebro og Kastelsvej på Østerbro. Der har været en god
konkurrence i forbindelse med EU-udbudene med deltagelse af såvel danske som
udenlandske entreprenører. De økonomisk mest fordelagtige tilbud for P-maskinen
og bygværket er modtaget fra henholdsvis Westfalia Logistic Solutions Austria
GmbH og Pihl A/S. Disse tilbud lægges til grund for størrelsen af anlægsbevillingen,
jf. bilag 1, pkt. 1. Priserne for de planlagte anlæg er højere end først
antaget. Det er anlægsarbejder i forbindelse med bygværkerne, der er væsentligt
dyrere end først antaget. Priser for maskinen svarer til det budgetterede.
Vurdering af licitationsresultater fremgår af bilag 9.
Begrundelserne
for de højere priser på anlægsarbejderne er, at der er vanskelige geotekniske
forhold forbundet med anlægsarbejder i den dybe undergrund i København. Dels besværliggør sprækket kalk og stedvise
flintlag arbejderne i den dybe undergrund. Dette nødvendiggør anvendelse af
sekantpæle. Dels kræver den høje grundvandsstand, stort vandtryk og store
mængder vand meget kontrolleret håndtering af grundvandet. Endelig giver den
sprækkede kalk underjordiske kanaler for grundvandet, som gør arbejdet med
håndtering af vandet risikobetonet.
Desuden er markedsudviklingen og entreprenørernes prispolitik årsag til
merpriser ud over almindelig indeksering i forhold til 2005. Endelig er
anlæggene projekteret og udbudt med en levetid på 1
00 år, hvilket sker at sikkerhedsmæssige
og vedligeholdelsesmæssige hensyn for offentlige anlæg.
Disse
forhold er de væsentligste begrundelser for de øgede priser på
anlægsarbejderne. Tilbudspriserne er kontrolberegnet af SWEPRO A/S, hvilket
giver grundlag for at antage, at de repræsenterer markedsprisen for disse anlægsarbejder
i 2007. Kort redegørelse for de modtagne priser er vedlagt som bilag 2.
Det
indstilles, at anlægsarbejderne igangsættes nu, men at øvrige forhold vedr.
P-strategien afventer politisk drøftelse og beslutning i efteråret 2007.
Begrundelserne herfor er:
·
Der er mulighed
for at annullere udbudsforretningen. Forvaltningen vurderer dog, at en ny
EU-udbudsrunde af projekterne vil tage mindst et år, og at det med stor sandsynlighed
ikke vil resultere i lavere priser på anlægsarbejderne, da konkurrencen i det
afholdte EU-udbud har været god, og da der forventes konkurrence med tilsvarende
anlægsarbejder i København i de kommende år, bl.a. på Metro Cityring.
·
Bygværksudbudet
har været udbudt som to delaftaler hver med to anlæg. Hvis det ønskes, kan der
annulleres ét anlæg i hver delaftale. I den ene delaftale er anlægget på
Kastelsvej indstillet aflyst. Det er muligt desuden at annullere enten
Leifsgade eller Nørre Allé. Såfremt der tages flere end de to anlæg ud, vil det
være i strid med udbudsgrundlaget, da det har været en forudsætning for
deltagelse i udbudet, at såvel maskinleverandør som bygværksentreprenør havde
kapacitet til at producere og anlægge P-anlæggene inden for den i
udbudsmaterialet angivne tidsplan, bl.a. for at kommunen kunne drage nytte af
en stordriftsfordel. Såfremt der kun skulle have været etableret et eller to
anlæg, ville mindre firmaer have kunnet deltage i EU-udbudet. Det vurderes
derfor, at der er væsentlig risiko for en retssag, som Københavns Kommune ikke
har store chancer for at vinde, såfremt antallet af anlæg reduceres med mere
end to.
·
Pihl's
vedståelsesfrist er allerede forlænget til 14. november 2007. Det er ikke
umiddelbart muligt at forlænge vedståelsesfristen yderligere p.g.a.
under-entreprenøren Bilfinger/Bergers reservation af materiel til udførelse af
sekantpælearbejderne. Derfor er der
risiko for at tilbudet bortfalder, og at forvaltningen må gennemføre ny
udbudsrunde, hvis der ikke er indgået kontrakt inden 14. november 2007. Der
skal således træffes beslutning om anlæggene senest på Borgerrepræsentationens
møde den 25. oktober 2007.
Retablering af overflader har
ikke været omfattet af tidligere budgetter og bevillinger for P-anlæggene.
Priser for retablering af overflader til "standard" niveau (jf. bilag 7) efter
anlægsarbejderne er tillagt anlægsprisen (jf. bilag 1), idet retableringen er
en bygherreforpligtigelse og derfor ikke kan undlades. "Standard" niveau
indeholder nogen mulighed for "ommøblering" af opholdsområder og trafik på overfladerne,
men ikke øget standard af byrummene. Omkostninger til øget standard for
byrummene er ikke omfattet af denne indstilling.
I
byrumshandlingsplanen har byrummene i forbindelse med de 3 P-anlæg fået 1. prioritet
på baggrund af dialog med borgerne. Det vil derfor være naturligt, at arbejderne med
etablering af byrummene over anlæggene udføres i umiddelbar forlængelse af
arbejderne med P-anlæggene som "forbedret standard". Der er desuden i
forbindelse med borgermøder om P-anlæggene skabt en forventning blandt borgerne
om, at byrummene udvikles til "forbedret standard"; jf. P-strategien. Der
anmodes derfor om, at standard for byrum fastlægges i forbindelse med politisk
drøftelse af P-strategien i efteråret 2007. Standarden er vurderet
med udgangspunkt i 3 niveauer for byrum, hvor kategorierne er "standard",
"forbedret standard" og "detaljeret"; jf. bilag 7.
Såfremt
der ikke afsættes yderligere midler til byrummene, vil overfladerne fremstå som
før anlægsarbejderne blev påbegyndt, med asfalt, fortov m.v., men uden
byrumsudstyr og grønne områder. Byrummene vil således ikke leve op til de
forventninger, der er skabt i forbindelse med lancering af P-strategien.
I
forbindelse med etableringen af de 3 P-anlæg bliver det af hensyn til
anvendelse af P-anlæggene nødvendigt at nedlægge et antal pladser omkring selve
P-anlæggene. Ved Leifsgade ca. 40, ved Under Elmene ca. 30 og ved Nørre Alle
ca. 25. Nedlæggelse af disse pladser er ikke omfattet af de 1000 pladser som er
anført i P-strategien. Yderligere nedlæggelse af P-pladser koordineres i forbindelse med
politisk drøftelse af P-strategien, beslutning om byrummenes standard samt
udvikling af de konkrete byrum.
Løsning
Tilbudet
på P-anlægget i Kastelsvej er så dyrt, at forvaltningen indstiller at dette anlæg ikke bygges.
Forvaltningen
anbefaler at følgende 3 P-anlæg etableres (se placering af anlæg bilag 3):
¨
Leifsgade med 408
P-pladser (se bilag 4).
¨
Nørre Allé med
164 P-pladser (se bilag 5).
¨
Under Elmene med
268 P-pladser (se bilag 6)
Samlet
er de 3 P-anlæg optimeret til at rumme i alt 840 P-pladser og for alle 3
lokaliteter gælder det, at der er stort behov for øget beboer
Bevaringsværdige
træer beskyttes i anlægsperioden. Placeringen af P-anlægget på Nørre Allé vil
medføre, at ca. 5 træer (ikke bevaringsværdige) i trærækken mod alléen må
fældes i anlægsperioden. Der vil kunne genplantes træer langs alléen, men der
er risiko for, at de ikke kan genplantes nøjagtigt i flugt med den nuværende
trærække, jf. bilag 7.
Med nærværende indstilling
fremrykkes alle midler afsat til P-strategien frem til 2010 til etablering af
de 3 første P-anlæg. D.v.s. at der ikke i P-strategien er afsat midler til
yderligere tiltag bl.a. køb af eksisterende private P-anlæg, lejeaftaler om anvendelse
af P-pladser og reorganisering af gaderum i en evt. revideret P-strategi.
Økonomi
Indstillingen
til P-anlæggene søges på baggrund af de indhentede tilbud, og de nævnte priser
er på basis af, at de 3 P-anlæg ordres som en samlet pakke inkl.
overslagspriser for overflader for retablering til "standard" niveau. Priserne
er anlægsudgifter eksklusiv udgifter til bygherrerådgiver for pulje 1 2007, som
er frigivet (jf. bilag 1). Ansøgning om dækning af udgifter til
bygherrefunktionen findes i særskilt indstilling.
Etableringen
af de tre anlæg koster 476,4 mio. kr. (2007 p/l) inklusiv retablering af
overflader til standard niveau fordelt med 8,5 mio. kr. i 2007, 237,6 mio. kr.
i 2008 og 218,3 mio. kr. i 2009. Heraf er der frigivet 12 mio. kr. til
forberedende arbejder og projektering i 2007. Disse midler ønskes overført til
2008, idet arbejderne ikke er igangsat i 2007, pga. at der afventes politisk
beslutning om etablering af P-anlæg; jf. nærværende indstilling. De resterende
464,4 mio. kr. skal finansieres af henholdsvis parkeringsforligets anlægsramme
i fase 1, der ikke allerede er disponeret over, samt en tillægsbevilling
finansieret af kassen; jf. bilag 8.
Driftsomkostningerne
for P-maskiner og bygværker for de første 5 års drift, som er udbudt sammen med
etableringen, beløber sig til 21,7 mio. kr., jf. bilag 1, pkt. 2, og disse
afholdes af de i parkeringsforliget afsatte midler til drift af P-anlæg; (jf.
BR 399/05).
Nedlæggelserne
af de i alt 95 parkeringspladser vil betyde mindreindtægter på parkering.
Indtægtstabet forbundet med nedlæggelse af disse pladser finansieres af den i
budget 2007 afsatte pulje hertil.
Bevillingerne i de enkelte
budgetår fremskrives med kommunens prisfremskrivnings-sats. De indstillede bevillinger er alle beregnet i
2007 priser. Priserne er justeret for anlægsarbejder,
hvor Københavns Kommune kontraktmæssigt er forpligtet i forhold til
omkostningsindeks for anlægsarbejder ekskl. kommunens p/l indeksering.
Videre proces
Etableri
ngen af P-anlæggene forventes påbegyndt
omkring årsskiftet 2007/2008, og det første anlæg forventes at stå færdig
omkring årsskiftet 2009/2010.
Beslutning om byrumsstandard ud over "almindelig
standard" på byrum indstilles i forbindelse med drøftelse af P-strategien i
efteråret 2007. Ved udvikling af overflader i tilstødende byrum, der har 1.
prioritet til "forbedret standard" (jf. bilag 7), skønnes en merudgift for
byrummene på 22,4 mio. kr. (2007 p/l); jf. bilag 1.
Udviklingsarbejde vedr. kommende P-anlæg,
forberedelse af udbud og licitationer af pulje 2 afventer beslutning om
P-strategien i efteråret 2007. Forberedelse, udbud og forundersøgelser forud
for anlægsstart forventes at tage 1-1,5 år afhængig af opgaven. Opstart af
pulje 2 anlægsprojekter som led i P-strategien kan således tidligst ske
ca. 1-1,5 år efter beslutning af ny
P-strategi. Der skal herefter beregnes ca. 2 års anlægsperiode.
Bilag
- Oversigt
over politisk behandling
- Notat
til Økonomiforvaltningens indstilling
1. Oversigtskema
over anlægspriser og driftsudgifter mv. (Fortroligt).
2. Kort
redegørelse vedrørende indkomne priser.
3. Kort med
placering af de 3 P-anlæg.
4. Placering
af P-anlæg i Leifsgade.
5. Placering
af P-anlæg i Nørre Allé.
6. Placering
af P-anlæg i Under Elmene.
7. Anlægsøkonomisk
overslag for retablering af overflader og etablering af byrum.
8. Disponering
af anlægsramme.
9. Vurdering
af licitationsresultater for P-maskine og bygværker. (Fortroligt).
Hjalte Aaberg Torben
Gleesborg