Mødedato: 25.08.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Anlægsindstilling vedr. indgåelse af lejemål, og indretning af 28 boliger samt dagtilbud i Bomiparken

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til indgåelse af lejekontrakt og anlægsbevilling til etablering af 28 boliger i Bomiparken på Amager, samt indretning af dagtilbud til Strandparkcenteret. Etableringen sker for at skabe nye tidssvarende boliger og dagtilbud, til borgere med funktionsnedsættelser/udviklingshæmning.

Indstilling

Indstilling om,

1.      at Københavns Ejendomme bemyndiges til at indgå en lejekontrakt på markedsvilkår omfattende ca. 3.636 m² ekskl. kælder i Bomiparken, Pallesvej 20, 2300 København S

2.       at deponering for lejemålet Pallesvej 20, som udgør 46,699 mio. kr. modregnes med frigjort deponering jf. bilag 3

3.        at Socialudvalgets anlægsbudget hæves med 5,000 mio. kr. på såvel indtægts- som udgiftssiden med midler fra FSB til medfinansiering af renoveringen af lejemålet. Midlerne placeres på Handicappede, funktion 5.38.50.3

4.        at der, under forudsætning af at Københavns Ejendomme og FSB bliver enige om betingelserne for lejekontrakten, gives en anlægsbevilling på 21,650 mio. kr. (2011 p/l) til ombygning og indretning mv. af Bomiparken til 28 boliger og dagtilbud. Midlerne anvises på Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3.

5.       at der af anlægsbevillingen på 21,650 mio. kr. (p/l 2011) overføres 7,436 mio. kr. i 2011 og 9,088 mio. kr. i 2012 til Københavns Ejendomme fra Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme funktion 5.38.50.3 til at dække indretningssudgiften.

6.        at der af den samlede anlægsbevilling gives 2,256 mio. kr. (2011 p/l) til at dække udgifter til tomsgangsleje for. Pallesvej 20 i 2011 og 0,644 mio. kr. (2011 p/l) i 2012 til at dække tomgangsleje i 2012 på bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3,

7.        at 2,226 mio. kr. som udgør den resterende del af bevillingen på 21,650 mio. kr. (p/l 2011), forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgifter i 2012 på 1,800 mio. kr. til montering, 0,300 mio. kr. til flytteudgifter og 0,126 mio. kr. til projektlederhonorar

Det bemærkes, at der med indstillingen udmøntes budgetmidler afsat til hhv. aflastningspladser på Sundbyvang, etablering af afskærmningspladser samt hjemtagningsstrategien.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

(Socialudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til om plejehjem og dagtilbudslokaler i Bomiparken, Pallesvej 20 på Amager skal lejes og indrettes til 28 boliger og dagtilbud til udviklingshæmmede, med henblik på at skabe tidssvarende fysiske rammer for målgruppen. 

Løsning

Indretning af 28 boliger

Socialudvalget har på mødet den 24. november 2010 taget stilling til indflytningen i Bomiparken, Pallesvej 20 og flytning af de nuværende 28 beboere i Bomiparkens punkthuse, Pallesvej 22-76 fra den ene ende af afdelingen til den anden. Beboerne i punkthusene var efter høringen ikke interesseret i at flytte, og da beboerne har egen lejekontrakt, og i kraft heraf er beskyttet af almenloven, kan flytningen ikke gennemføres.

Med etablering af 28 boliger i Bomiparkens tidligere plejehjem, Pallesvej 20, vil der med de 28 nuværende beboere i bostederne i Bomiparkens punkthuse, fremover være i alt 56 beboere i Bomiparken.

De 28 nye boliger giver mulighed for at flytte botilbuddene Havdrupvej og Ungbo med i alt 10 pladser og aflastningen på Kjærstrupvej med i alt 7 pladser til Pallesvej 20. herudover etableres 11 nye pladser til hjemtagning. For nærmere beskrivelse af Bomiparken og fremtidig indretning henvises til bilag 1.

Indretning af dagtilbud til Strandparkscenteret

Dagtilbuddet Strandparkscenteret ligger i dag på Amager Strandvej 122A og har 63 brugere med udviklingshæmning. Deres nuværende lokaler er utidssvarende og faciliteterne er ikke optimale for borgere med fysiske handicap.

Beskrivelse af indretningen af dagtilbuddet fremgår af bilag 1.

Tidsplan

Boligerne og dagtilbuddet forventes at kunne være indflytningsklar i 1. kvartal 2012.
Københavns Ejendomme har i høringssvar (bilag 2) udtalt sig om såvel lejekontraktsvilkår, tidsplan, projekt og økonomi.

Effekt

Indstillingen er med til at opfylde Socialudvalgets pejlemærke om, at flere borgere med handicap får en bolig som er tidssvarende og opfylder deres behov.

Økonomi

Der er afsat et budget på i alt 21,650 mio. kr. til indretning af Bomiparken, Pallesvej 20:

Samlet økonomi i mio. kr.

Ombygning

16,650

Montering

1,800

Tomgangsleje

2,900

Flytteudgifter

0,300

I alt

21,650

 

Indretningen af botilbud og dagtilbud finansieres af midler fra moderniseringen af aflastningspladserne på Sundbyvang med 7,700 mio. kr. afsat i forbindelse med budget 2009, investeringsforslag fra budget 2010 om etablering af 12 afskærmningspladser med 3,000 mio. kr., samt hjemtagningsstrategien finansieret af budget 2011 med 5,950 mio. kr. Herudover bidrager FSB med 5,000 mio. kr.

Af anlægsbevillingen på 21,650 mio. kr. overføres 16,524 mio. kr. fordelt med 7,436 mio. kr. i 2011 og 9,088 mio. kr. i 2012 til Københavns Ejendomme fra Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme funktion 5.38.50.3 til at dække renoveringsudgiften. Beløbet indeholder honorar på 0,271mio. kr. til Københavns Ejendomme, svarende til  1,5 % af udgiften til byggearbejder og montering. Overførslen sker under forudsætning af godkendelse af anlægsperiodiseringssag (BR16/6-2011).

Den resterende del af bevillingen på 5,126 mio. kr. forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgift til montering på 1,800 mio. kr., flytteudgifter på 0,300 mio. kr., projektlederhonorar på 0,126 mio. kr. og tomgangsleje på 2,900 mio. kr.. Udgifterne fordeler sig med 2,256 mio. kr. i 2011 og 2,870 mio. kr. i 2012..

For oplysning om deponering vedr. lejemålet henvises til bilag 3.

Driftsomkostninger bliver afholdt indenfor Socialforvaltningens nuværende budget.

Enhedspriser pr. bolig for projekter i Københavns Kommune (i mio. kr. p/l 2010 )

Antal boliger  

Anlægsudg. /bolig  i projektet

Anlægsudg./bolig enhedspris

Driftsudg./bolig i projektet

Driftsudg./bolig enhedspris

28

 0,297

 1,069 – 1,500

 ca. 0,800

0,767


Anlægsudgiften (halvdelen af ombygningsudgiften på 16,650 mio. kr. henføres til boligerne) pr. bolig i Bomiparken er ikke helt sammenlignelig med anlægsudgiftens enhedspris. Der er tale om aflastningspladser, hvor der ikke er samme krav til boformen. Endvidere er der tale om 1-rums boliger uden køkken, hvor der i enhedsprisen indgår 2-rums boliger med eget køkken og bad.

Det er vanskeligt at sammenligne enhedspriser for boliger som indrettes i eksisterende bygninger. F.eks. er bygningens beskaffenhed (indretning, vedligeholdelsestilstand og omfang) afgørende for, hvor omfattende ombygningen og moderniseringen bliver. Enhedsprisen på 1,069 mio. kr. gælder for 28 boliger på Sundbygård, hvor byggeprojektet var relativt enkelt af gennemføre, mens enhedsprisen på 1,500 gælder for 12 boliger på Sundbyvang, som var et forholdsvis kompliceret projekt.

Videre proces

-

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende,
1.                 
at Københavns Ejendomme bemyndiges til at indgå en lejekontrakt på markedsvilkår omfattende ca. 3.636 m² ekskl. kælder i Bomiparken, Pallesvej 20, 2300 København S

2.                  at deponering for lejemålet Pallesvej 20, som udgør 46,699 mio. kr. modregnes med frigjort deponering jf. bilag 3

3.                  at Socialudvalgets anlægsbudget hæves med 5,000 mio. kr. på såvel indtægts- som udgiftssiden med midler fra FSB til medfinansiering af renoveringen af lejemålet. Midlerne placeres på Handicappede, funktion 5.38.50.3

4.                  at der, under forudsætning af at Københavns Ejendomme og FSB bliver enige om betingelserne for lejekontrakten, gives en anlægsbevilling på 21,650 mio. kr. (2011 p/l) til ombygning og indretning mv. af Bomiparken til 28 boliger og dagtilbud. Midlerne anvises på Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3.

5.                  at der af anlægsbevillingen på 21,650 mio. kr. (p/l 2011) overføres 7,436 mio. kr. i 2011 og 9,088 mio. kr. i 2012 til Københavns Ejendomme fra Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme funktion 5.38.50.3 til at dække indretningssudgiften.

6.                  at der af den samlede anlægsbevilling gives 2,256 mio. kr. (2011 p/l) til at dække udgifter til tomsgangsleje for. Pallesvej 20 i 2011 og 0,644 mio. kr. (2011 p/l) i 2012 til at dække tomgangsleje i 2012 på bevillingsområde Handicappede, funktion 5.38.50.3,

7.                  at 2,226 mio. kr. som udgør den resterende del af bevillingen på 21,650 mio. kr. (p/l 2011), forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgifter i 2012 på 1,800 mio. kr. til montering, 0,300 mio. kr. til flytteudgifter og 0,126 mio. kr. til projektlederhonorar

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2011

Kontorchef Lars Østergaard overværede punktets behandling

Indstillingen blev godkendt.


Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 "Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til at sagen om

 

  • Anlægsindstilling vedr. indgåelse af lejemål og indretning af 28 boliger samt dagtilbud i Bomiparken gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar af 10. april 2011."

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Det bemærkes, at der med indstillingen udmøntes budgetmidler afsat til hhv. aflastningspladser på Sundbyvang, etablering af afskærmningspladser samt hjemtagningsstrategien.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme. Der tages forbehold for eventuelle bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget. 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2011
Indstillingen blev anbefalet

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 25. august 2011

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top