Mødedato: 25.08.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Budget i balance

Se alle bilag

Budget i balance

Socialudvalget skal på baggrund af aprilprognosen anvise finansiering af handleplan for kvalitet i sagsbehandlingen (SUD 6. april 2011), udmønte midler til risikoområder (SUD 12. januar 2010), håndtere bevilling til Ressourcecenter Ydre Nørrebro (ØU 10. maj 2011) samt håndtere ubalancer mellem forventet budget og forbrug i aprilprognosen (SUD 18. maj 2011).

Indstilling

Indstilling om, 

1.      at finansiering af forventet merforbrug på bevillingsområderne Voksne med særlige behov, Handicappede samt Hjemmepleje i aprilprognosen 2011 ved etårige interne omplaceringer samt reservering af ikke-udmøntede midler godkendes, jf. bilag 1, 

2.      at anmodning om finansiering af ”Handleplan for bedre sagsbehandling” ved etårige interne omplaceringer godkendes, jf. bilag 2,

3.      at der fremlægges en særskilt sag for Socialudvalget med hensyn til finansieringsbehovet på 6,3 mio. kr. til drift af Ressourcecenter Ydre Nørrebro, hvor 3,8 mio. kr.  er håndteret i aprilprognosen via et mindreforbrug på sikrede institutioner men hvor der udestår finansiering af på 2,5 mio. kr. til driften, samt 

4.      at udmøntning af merindtægter fra momsrefusion ved at afsætte midler til de økonomiske risikoområder, samt reservere ikke udmøntede midler til køb og salg af pladser til borgere med handicap og voksne med særlige behov, godkendes. 

Det bemærkes, at den forventede måltalsoverskridelse på 1,3 mio. kr. jf. Aprilprognosen ikke håndteres i indstillingen. Økonomiudvalget besluttede på sit møde d. 24/5, at Socialudvalget snarest skulle igangsætte initiativer til sikring af overholdelse af budget og servicemåltal. Socialforvaltningen oplyser, at problemstillingen forventes håndteret i forbindelse med Augustprognosen, samt at der med indstillingen dels udmøntes, dels reserveres i alt 14,4 mio. kr. af merindtægter fra momsrefusion.

Endvidere bemærkes det, at Socialudvalget d. 8. juni har godkendt indstilling vedrørende finansiering af Ressourcecenter Nørrebro. Indstillingen behandles af Økonomiudvalget på samme møde som nærværende indstilling. 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

(Socialudvalget)

Problemstilling

I sagen håndteres Socialudvalgets forventede merforbrug og risikoområder med udmøntning af midler reserveret af Socialudvalget den 12. januar 2011 til risikoområder i budget 2011.

 

Denne sag omhandler ligeledes håndtering af finansiering af ”Handleplan for bedre sagsbehandling” vedtaget af Socialudvalget d. 6. april 2011 samt omplacering af budget på bevillingsområder med henblik på balance.

 

På baggrund af aprilprognosen 2011 kan der konstateres følgende risikområder på Socialudvalgets område:

 

1. Der forventes merforbrug på bevillingsområderne Voksne med særlige behov, Handicappede (efterspørgselsstyret service) og Hjemmepleje (rammebelagt drift), som ikke vedrører handleplan for bedre sagsbehandling og Ressourcecenter Ydre Nørrebro (pkt.. 2. og 3). Dette modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på andre bevillingsområder. Disse er krydsforklaret i aprilprognosen, således at merforbrug på nogle områder modsvarer mindreforbrug på andre områder. Det betyder, at der er behov for omplacering mellem områder, således at merforbrug på nogle områder dækkes af mindreforbrug andre.

2. Manglende kvalitet i sagsbehandlingen. Socialudvalget godkendte handleplan for bedre sagsbehandling, den 6. april 2011. Planen skal sikre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne, høj kvalitet og sikker drift. Finansiering af tiltagene i handleplanen på i alt 9,7 mio. kr. håndteres i denne sag.

3. Der mangler finansiering af i alt 6,3 mio. kr. til drift af Ressourcecenter Ydre Nørrebro. Heraf bliver 3,8 mio. kr. af finansieringen håndteret i aprilprognosen via et mindreforbrug på sikrede institutioner (Børnefamilier med særlige behov). Der udestår heraf finansiering af 2,5 mio.kr. til Ressourcecenter Ydre Nørrebro.

4. Køb og salg af pladser mellem andre kommuner på bevillingsområderne Voksne med særlige behov og Handicap. Socialforvaltningen har flyttet visitation og budgetansvar for køb- og salg af pladser med andre kommuner på voksen- og handicapområdet fra Mål- og rammekontoret for voksne til hhv. Socialcenter København og Handicapcenter København. Centrene har indmeldt et forventet merforbrug på hhv. 5,6 mio.kr. og 3,1 mio.kr. Centrene arbejder på at opnå budgetoverholdelse, men køb og salg af pladser er en styringsmæssig udfordring.









Løsning

Aprilprognose 2011

I tabel 1 ses resultatet af aprilprognosen efter korrektioner.

Tabel 1: Aprilprognosen 2011 efter korrektioner (mio. kr.)

Bevilling

Forventet afvigelse efter forventede korrektioner (mio. kr.)

Rammebelagt drift(rd)

6,6

Børnefamilier med særlige behov

-2,5

Voksne med særlige behov

-6,9

Stofafhængige

3,8

Handicappede

-3,3

Hjemmepleje

-2,6

Tværgående opgaver og administration

18,1

Efterspørgselsstyret service, drift(es)

-5,2

Handicappede

-8,2

Hjemmepleje

3,0

Drift i alt

1,4

 

Mindreforbruget på bevillingsområdet ”Tværgående opgaver og administration” på 18,1 mio. kr. er midler, der er reserveret til risikoområder, og skal derfor udmøntes i denne sag. Midlerne følger af, at forvaltningen har gennemgået områder på momspositivlisten med henblik på at hjemtage momsrefusion på disse områder. Hertil kommer, at der er et mindreforbrug på bevillingsområdet Stofafhængige på 3,8 mio.kr. og på Hjemmepleje (Efterspørgselsstyret Service) på 3,0 mio. kr., som vil kunne anvendes til at dækkes merforbrug på andre bevillingsområder.

 

1. Finansiering af forventet merforbrug

Finansieringen under dette punkt vedrører forventet merforbrug på bevillingsområderne Voksne med særlige behov, Handicappede (efterspørgselsstyret service) og Hjemmepleje (rammebelagt drift).

Forventningen i aprilprognosen på bevillingsområderne som ikke vedrører Handleplan for bedre sagsbehandling, Ressourcecenter Ydre Nørrebro samt Køb og salg af pladser (pkt.. 2., 3. og 4.) er forventet merforbrug på:

  • Voksne med særlige behov 3,8 mio. kr.
  • Handicappede (efterspørgselsstyret service) 2,6 mio. kr.
  • Hjemmepleje (rammebelagt drift) 2,6 mio. kr.

Finansieringsforslag fremgår af bilag 1 til denne indstilling og er:

  • Omplacering af mindreforbrug fra Stofafhængige på 3,8 mio. kr. til Voksne med særlige behov
  • Omplacering af mindreforbrug fra Hjemmepleje (efterspørgselsstyret service) til Hjemmepleje (rammebelagt drift) 2,6 mio. kr.
  • Omplacering af mindreforbrug fra Hjemmepleje (efterspørgselsstyret service) til Handicappede (efterspørgselsstyret service) 0,4 mio. kr.
  • Udmøntning af afmomsningsmidler fra Tværgående opgaver og administration til Handicappede (efterspørgselsstyret service) 2,2 mio. kr.

2. Håndtering af ”Handleplan for bedre kvalitet i sagsbehandlingen”.

Handleplan for bedre sagsbehandling, blev godkendt af Socialudvalget den 6. april 2011. De tiltag som iværksættes som følge af handleplanen er:

  • Overholdelse af tidsfrister for sagsbehandling – bunkeafvikling
  • Genopretning af ’ældre’ afgørelser
  • Nyt paradigme
  • Sikker og effektiv drift

Handleplanen indstilles finansieret af 3 kilder:

  • Mindreforbrug på 4,2 mio.kr. på bevillingsområde Voksne med særlige behov, som vedrører Psykiatriaftalen. Dette mindreforbrug blev Socialudvalget orienteret om på Socialudvalgsmødet den 8. december 2010 samt om, at disse midler ville blive udmøntet senere. Det er det de bliver i denne sag.  
  • Ikke-udmøntede midler, 2 mio.kr., oprindeligt afsat til kompetenceudvikling til hjemmeplejen foreslås anvendt til kompetenceudvikling for sagsbehandlere i Handicap- og Socialcenter København i forbindelse med handleplanen.
  • Reserverede midler til risikoområder fra øgede indtægter fra momsrefusion, 3,5 mio.kr.

Finansieringen af tiltagene på i alt 9,7 mio. kr. fremgår af bilag 2 til denne indstilling.

3. Håndtering af Ressourcecenter Ydre Nørrebro

Socialforvaltningens aprilprognose viser et forventet merforbrug på 2,5 mio. kr. på bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov.

Det forventede merforbrug på 2,5 mio. kr. på bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov i aprilprognosen skyldes manglende finansiering af Ressourcecenter Ydre Nørrebro i 2011.

På grund af en forsinket opstart blev 6,3 mio. kr. i driftsmidler til Ressourcecenter Ydre Nørrebro i forbindelse med overførselssagen fra 2008 reserveret i kassen til finansiering af driften af Ressourcecenter Ydre Nørrebro i 2011. Socialudvalget kan dog kun få bevillingen fra kassen, hvis der er måltal hertil. Socialudvalget blev ikke tildelt måltal hertil i forbindelse med ”København i Vækst”-aftalen, og derfor kunne midlerne ikke frigives fra kassen til drift af Ressourcecenter Ydre Nørrebro.

I alt mangler der 6,3 mio. kr. til drift af Ressourcecenter Ydre Nørrebro i 2011. Heraf bliver de 3,8 mio. kr. i prognosen dækket af et mindreforbrug på sikrede institutioner, og det resterende finansieringsbehov er derfor 2,5 mio. kr.

Socialforvaltningen forventer at de resterende finansieringsbehov på 2,5 mio. kr. kan løses på følgende måde:

I ”København i Vækst”-aftalen får Socialudvalget en driftsbevilling (inklusive måltal) til udgifter i forbindelse med hjemtagning af Hedelund. Socialforvaltningen vurderer at 2,5 mio. kr. af disse udgifter kan afholdes som anlægsudgifter. Hvis 2,5 mio. kr. af bevilling flyttes fra drift til anlæg, vil det frigøre 2,5 mio. kr. i måltal, og hvis Socialudvalget får lov at beholde disse 2,5 mio. kr. i måltal, kan Socialudvalget med disse måltal få frigivet 2,5 mio. kr. af de midler, der er reserveret i kassen til Ressourcecenter Ydre Nørrebro. Hermed vil der være balance på bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov.

Økonomiforvaltningen er enig i denne løsningsmodel. Socialudvalget vil blive forelagt løsningsmodellen i en særskilt sag.

4. Håndtering økonomiske risikoområder – køb og salg af pladser

Socialforvaltningen har flyttet visitation og budgetansvar for køb- og salg af pladser med andre kommuner på voksen- og handicapområdet fra Mål- og rammekontoret for Voksne til hhv. Socialcenter København og Handicapcenter København. Centrene har indmeldt et forventet merforbrug på hhv. 5,6 mio.kr. og 3,1 mio.kr. Centrene arbejder på at opnå budgetoverholdelse, men køb og salg af pladser med andre kommuner vurderes at være en styringsmæssig udfordring i 2011.

Socialforvaltningen anbefaler, at der reserveres i alt 8,7 mio. kr. heraf hhv. 5,6 mio.kr. og 3,1 mio.kr. til bevillingsområdet Voksne med særlige behov og Handicappede af afmomsningsmidlerne med henblik på eventuel senere udmøntning. Socialforvaltningen vil i forbindelse med augustprognosen 2011 vurdere, om midlerne skal overføres.

 

Ubalancer mellem budgetområder

Efter omplaceringer som følge af ovenstående 1.-4. resterer der følgende ubalancer mellem bevillingsområder:

Tabel 2: Resultat efter håndtering og udmøntning af midler (netto, mio. kr.)

Bevilling

Forventet afvigelse efter forventede korrektioner

Pkt. 1.

Finansiering af mindre-forbrug

Pkt. 2

Handleplan for bedre kvalitet i sags-behandlingen

 

Pkt. 3

Ressourcecenter Ydre Nørrebro

Pkt. 4. Håndtering af køb og salg af pladser

Forventede afvigelser efter håndtering og udmøntning

Rammebelagt drift(rd)

+6,6

+0,4

0

+2,5

3,9

Børnefamilier med særlige behov

-2,5

 

 

+2,5

 

0,0

Voksne med særlige behov

-6,9

+3,8

 

 

+3,1

0,0

Stofafhængige

+3,8

-3,8

 

 

 

0,0

Handicappede

-3,3

 

+3,3

 

 

0,0

Hjemmepleje

-2,6

+2,6

 

 

 

0,0

Tværgående opgaver og administration

+18,1

-2,2

-3,3

 

-8,7

+3,9

Efterspørgselsstyret service, drift(es)

-5,2

-0,4

0

0

0,0

Handicappede

-8,2

+2,6

 

 

+5,6

0,0

Hjemmepleje

+3,0

-3,0

 

 

 

0,0

Drift i alt

+1,4

0,0

0

+2,5

+3,9

* Ud over nettoomplaceringer mellem budgetområder, sker der også en række omplaceringer mellem funktioner, herunder fra Hovedkonto 5 (social service) til Hovedkonto 6 (administration) indenfor samme bevillingsområde, som følge af at afmomsningsmidlerne er placeret på Hovedkonto 5, social service, mens udgifterne til handleplanen for kvalitet i sagsbehandlingen primært afholdes på Hovedkonto 6, administration. Dette fremgår af bilag 1 og bilag 2.

Håndtering af risikoområder:

Socialudvalget godkendte den 12. januar 2011, at forventede merindtægter fra momsrefusion i 2011 og frem reserveredes til eventuel senere udmøntning i tilfælde af konstaterede forventede merforbrug i regnskabsprognoser for 2011. I forbindelse med regnskab 2010 blev merindtægten opgjort til 18,1 mio. kr.

I sagen udmøntes reserverede merindtægter fra momsrefusion til håndtering af udefra kommende risikoområder. Status for udmøntning af merindtægter fra momsrefusion er flg.:

Tabel 3: Udmøntning af merindtægter fra momsrefusion

Til

Mio. kr.

1. Kvalitet i sagsbehandlingen

3,3

2. Risikoområder

 

Køb og salg af pladser til voksne med særlige behov, (reserveres på Tværgående Opgaver og administration)

5,6

Køb og salg af pladser til borgere med handicap, (reserveres på Tværgående opgaver og administration)

3,1

3.  Finansiering af merforbrug på Handicappede (efterspørgselsstyret service)

2,2

I alt

14,2

 

Idet merindtægterne fra momsrefusionen er 18,1 mio.kr., er der således 3,9 mio. kr. tilbage til eventuel senere udmøntning.

Økonomi

Er beskrevet i sagen.

Videre proces

-

         Anette Laigaard

                                                                  /Sven Bjerre

 

 

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

  1. at godkende finansiering af forventet merforbrug på bevillingsområderne Voksne med særlige behov, Handicappede samt Hjemmepleje i aprilprognosen 2011 ved etårige interne omplaceringer samt reservering af ikke-udmøntede midler, jf. bilag 1 
  2. at godkende anmodning om finansiering af ”Handleplan for bedre sagsbehandling” ved etårige interne omplaceringer, jf. bilag 2
  3. at der fremlægges en særskilt sag for Socialudvalget med hensyn til finansieringsbehovet på 6,3 mio. kr. til drift af Ressourcecenter Ydre Nørrebro, hvor 3,8 mio. kr.  er håndteret i aprilprognosen via et mindreforbrug på sikrede institutioner men hvor der udestår finansiering af på 2,5 mio. kr. til driften
  4. at godkende udmøntning af merindtægter fra momsrefusion ved at afsætte midler til de økonomiske risikoområder, samt reservere ikke udmøntede midler til køb og salg af pladser til borgere med handicap og voksne med særlige behov . 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2011

 

Kontorchef Katrine Bagge Thorball overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt med omdelte rettelsesblad.


Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiforvaltningen bemærker, at 

  1. at den forventede måltalsoverskridelse på 1,3 mio. kr. jf. Aprilprognosen ikke håndteres i indstillingen. Økonomiudvalget besluttede på sit møde d. 24/5, at Socialudvalget snarest skulle igangsætte initiativer til sikring af overholdelse af budget og servicemåltal. Socialforvaltningen oplyser, at problemstillingen forventes håndteret i forbindelse med Augustprognosen samt
  2. at der med indstillingen dels udmøntes, dels reserveres i alt 14,4 mio. kr. af merindtægter fra momsrefusion.

Endvidere bemærkes det, at Socialudvalget d. 8. juni har godkendt indstilling vedrørende finansiering af Ressourcecenter Nørrebro. Indstillingen behandles af Økonomiudvalget på samme møde som nærvæende indstilling.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den  16. august 2011

Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 25. august 2011

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top