Vedtagelse af Københavns Kommunes klimatilpasningsplan

Indstilling

Indstilling om, 

Det bemærkes, at der i Klimatilpasningsplanen foreslås indsatser  for 10-12 mia. kr. Det fremstår fortsat ikke afklaret hvordan dette præcist skal udmøntes i konkrete beslutninger fremover. 

Det bemærkes desuden, at der forventes fremlagt budgetønsker med relation til Klimatilpasningsplanen i budgetforhandlingerne for 2012.

Det anbefales, at der indledes en dialog mellem relevante aktører, herunder Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (Forsyningssekretariatet) og Københavns Energi om de finansieringsmæssige muligheder og begrænsninger omkring takstfinansiering af konkrete klimatilpasningstiltag.

Disse forhold er nærmere beskrevet i Teknik- og Miljøborgmesterens brev til Miljøministeren fra juni 2011, som er vedlagt som bilag tillige med Naturstyrelsen pressemeddelse af "Kommuner kan bygge kanaler til monsterregn" af 5. juli 2011.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af indstillingen, at der vil skulle fremsættes yderligere indstillinger, om foranstaltninger til sikring mod stigende havvand indarbejdes i kommende kommuneplaner. Økonomiforvaltningen bemærker at det bør være fællesindstillinger mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, da kommuneplanen er Økonomiudvalgets ressort. Der vil ligeledes blive indledt en dialog mellem relevante parter om hvilke forhold der er hjemmel til at indarbejde i kommuneplanen.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for de berørte udvalgs rammer, og således ikke alene inden for Teknik- og Miljøudvalgets ramme

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Klimatilpasningsplanen skal gøre rede for konsekvenserne af klimaændringerne som følge af ændringer i det globale klima og opstille forslag til funktionelle og innovative løsninger, der kan tilpasse byen til fremtidens klima. Forslag til klimatilpasningsplan har været i offentlig høring fra 11. februar til 8. april 2011.

Der er i høringsperioden indkommet 25 høringssvar. Høringssvarene er generelt meget positive overfor udkastet til klimatilpasningsplanen. Flere kommuner og lokaludvalg giver udtryk for ønske om konstruktivt samarbejde i forbindelse med det videre arbejde med implementering af planen.

Løsning

Som forarbejder til planen er der lavet udførlige modelberegninger af fremtidens regnvejr, havvandsstand og temperaturer. Herved er der skabt overblik over trusselsbilledet først og fremmest i forhold til oversvømmelser. Desuden er de samfundsøkonomiske aspekter ved oversvømmelser belyst for at sikre et forsvarligt beslutningsgrundlag.  

Klimatilpasningsplanen lægger op til en strategi, der sikrer København nu og i fremtiden mod de udfordringer, klimaforandringer giver - samtidigt med, at man udnytter de muligheder tilpasningen giver for at skabe højere livskvalitet for københavnerne. I planen beskrives 26 projekter, der skal danne rammen for det videre arbejde med at klimatilpasse København. Planen beskriver både konkrete initiativer og behov for udredninger før iværksættelse af klimatilpasningsinitiativer.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i klimatilpasningsplanen ud over enkelte præciseringer. Ændringer fremgår af kommentarerne til høringssvarene i vedlagte bilag.

Hovedkonklusioner
Heftigere regnskyl er den udfordring, der er mest aktuel at tage hånd om. Risikovurderingen viser, at det allerede nu er rentabelt at gøre en indsats for at håndtere de kraftige regnskyl, der rammer byen.

Et stigende havvandsspejl som følge af global opvarmning giver ikke her og nu anledning til en øget risiko for oversvømmelse, men på længere sigt er der tale om en alvorlig udfordring. I planen anbefales det af hensyn til byens udvikling, at kommunen inden for de kommende år tager beslutning om, hvordan en fremtidig sikring mod stormflod skal udformes.

Undersøgelse af temperaturforhold i København har vist, at der er områder af byen, hvor der vil ske en uhensigtsmæssig stor opvarmning under hedebølger. Fænomenet kaldes varme-ø-effekten og er kendt fra andre storbyer. Varme-ø-effekten er særlig kraftig i byområder med hårde mørke overflader og kan medføre hederelaterede sygdomme særligt blandt udsatte befolkningsgrupper som ældre og svage. Planen lægger op til at problemstillingen undersøges og at behovet for indsats i de mest udsatte byområder vurderes nøjere.

Muligheder for at gøre byen mere attraktiv og øge borgernes livskvalitet
I forbindelse med sikring af byen til fremtidens klima, skal der ses på løsninger, der samtidig giver mulighed for at forbedre byens fysiske miljø, skabe attraktive byrum og højne københavnernes livskvalitet. Det kan f.eks. ske ved etablering af blå og grønne områder, der kan håndtere regnvand og samtidig virke som rekreative områder.

Alle nødvendige løsninger på de klimarelaterede udfordringer findes endnu ikke. Der er derfor et potentiale inden for klimatilpasning, der vil kunne generere vækst og arbejdspladser. Klimatilpasning bliver derfor del af Københavns Kommunes Grøn Vækst Strategi.

I valg af løsninger lægger planen vægt på innovative løsninger, der rummer muligheder for nye arbejdspladser, forbedret lokalmiljø og et grønnere København.

Det videre arbejde
Klimatilpasningen skal koordineres med anden planlægning i kommunen. Herunder er det særligt vigtigt, at der sker en koordinering og indarbejdelse af klimatilpasning i kommuneplanen og spildevandsplanen.

Da der løbende sker en udvikling i forståelsen af klimaforandringer, skal planen revideres i takt med, at prognoserne for klimaændringer bliver mere kvalificerede. Planen foreslås revideret hvert fjerde år i takt med revision af kommuneplanen. Implementering af planen vil ske gennem tiltag i spildevandsplanen, lokalplaner, byudviklingsplaner og gennemførelse af kommunale klimatilpasningsprojekter.

Økonomi

I planen forsøges opridset klimaforandringernes hovedproblemstillinger og forsøger at belyse de samfundsøkonomiske omkostninger. Planen har forsøgt at vurdere og beskrive omkostningerne for implementeringen af planen. Det foreslås, at der iværksættes en række initiativer og samarbejder med henblik på at komme med konkrete forslag til projekter, udredning af økonomi, finansiering og ansvarsfordelinger.

De samlede omkostninger til klimatilpasning anslås til omkring 10-12 milliarder over de næste hundrede år. I planens afsnit om regnvand og stigende havvandsspejl er der nærmere redegjort for de økonomiske tab, som investeringerne i klimatilpasning skal forhindre. Det skønnes, at investeringsbeløbet vil fordele sig med ca. 6-8 milliarder til håndtering af regnvand, herunder ca. 2 milliarder til implementering af en såkaldt ”Plan B” for håndtering af regnvand under meget kraftig regn. Planen skal sikre at regnvand under meget kraftig regn ledes til områder (f.eks. parkeringspladser, veje og lign.), hvor det ikke gør skade. De resterende ca. 4 milliarder skal dække udgifter til etablering og drift af anlæg til beskyttelse mod stormflod som følge af stigende vandstand i havet.

I forhold til håndtering af regnvand vil en stor del af de nødvendige projekter blive finansieret gennem spildevandstakster eller som et led i byudviklingen via private grundejere. I forbindelse med den kommende spildevandsplan 2012 bliver det afklaret, i hvilket omfang udgifterne til implementering af ”Plan B” kan afholdes inden for spildvandstaksterne, eller om de skal skattefinansieres.

Udgifter til etablering af beskyttelse mod stormflod fra havet skal fordeles mellem de interessenter, der drager fordel af beskyttelsen, herunder staten, private grundejere og kommuner. Størstedelen af investeringerne til beskyttelse af byen mod stormflod vil med de nuværende prognoser først skulle foretages om 30-40 år. 

I nedenstående figur er vist investeringsforløbet for gennemførsel af klimatilpasningsplanens hovedindsatser med angivelse af fordelingen af finansiering.

Det øgede investeringsbehov omkring 2040-2050 er som følge af det forventede behov for etablering af sikring mod stormflod fra havet. Det skal understreges at finansieringsbehovet endnu er usikkert, men et skøn over fordelingen mellem privat finansieret, skattefinansieret og taksfinansieret tiltag er følgende over de næste 100 år:

Privat (Højvandslukkere og lokal afledning af regnvand)                          3,7 mia. kr. ~33 %

Tilpasning af kommunale ejendomme og anlæg                                        0,3 mia. kr. ~1 %

Takstfinansieret (Plan B)                                                                         4,0 mia. kr. ~33 %

Sikring mod stormflod                                                                             4,0 mia. kr. ~33 %

Det skal understreges, at fordeling af finansieringen af aktiviteterne mellem private, skat og takst ikke ligger fast. Som første led i implementeringen af klimatilpasningsplanen er der fremsat budgetønsker til budget 2012 m.h.p. et projekt, der skal afklare denne fordeling. Når mulighederne for finansiering er afklaret, vil der blive iværksat projekter til implementering af planen efter forudgående politisk behandling.

Videre proces

Når den politiske beslutningsproces er tilendebragt påbegyndes de første projekter til implementering af planen.

I 2011 vil der som det første projekt blive udarbejdet en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget med anmodning om, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen træffer en principbeslutning om, hvordan beskyttelse mod stigende vandstand i havet kan indarbejdes i kommuneplan og relevante sektorplaner for byens udvikling. Principbeslutningen handler om, hvorvidt der skal etableres en central højvandsbeskyttelse af byen med etablering af diger og sluseporte, eller der skal arbejdes med beskyttelse af enkelt ejendomme og installationer. Dernæst vil der blive udarbejdet beskrivelse af en række projekter jf. planens projektoversigt, der vil blive forelagt til drøftelse i forbindelse med fastlæggelse af budget for 2012. Det drejer sig bla. om projekt om beskrivelse af finansieringsmuligheder for klimatilpasning og pilotprojekt for klimatilpasning, der skal afprøve metoder for klimasikring af byen.

         Hjalte Aaberg

                                                                  /Jon Pape