Mødedato: 25.08.2005, kl. 17:30

Medlemsforslag om udarbejdelse af redegørelse om en personalesag

Medlemsforslag om udarbejdelse af redegørelse om en personalesag

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 25. august 2005

 

 

Disse sager behandles for lukkede døre

 

 

Nr. 40           BR  455/05. Medlemsforslag om udarbejdelse af redegørelse om en personalesag

(Stillet af Leslie Arentoft, V).

Forslag om, at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at komme med en redegørelse for dels, hvilke funktioner Torkil Lauesen bestrider på kommunens vegne og dels at redegøre for hvilke muligheder Borgerrepræsentationen har for at bringe ansættelsesforholdet til ophør hurtigst muligt.

 

 

Borgerrepræsentationen traf beslutning om, at medlemsforslaget og beslutningen kan offentliggøres.

 

Louise Frevert (O) stillede forslag om en delt afstemning, således at der først blev stemt om 1. led af medlemsforslaget frem til "vegne", og dernæst blev stemt om 2. led af medlemsforslaget.

 

1. led af medlemsforslaget blev forkastet med 22 stemmer imod 21. 1 undlod at stemme.

For stemte: 1 medlem af B (Inger Marie Bruun-Vierø) C, O, V, W og Ø.

Imod stemte: A, 2 medlemmer af B (Klaus Bondam og Monica Thon) og F.

Undlod at stemme: 1 medlem af B (Manu Sareen).

 

2. led af medlemsforslaget blev forkastet med 29 stemmer imod 10. 5 undlod at stemme.

For stemte: C og V.

Imod stemte: A, 3 medlemmer af B (Klaus Bondam og Monica Thon og Manu Sareen), F, W og Ø

Undlod at stemme: 1 medlem af B (Inger Marie Bruun-Vierø) og O.

 

Følgende ændringsforslag fra Venstre blev afvist af mødelederen med den begrundelse, at det lå uden for rammerne af den sag, der var til forhandling:

"Det skal samtidigt tilsikres, at Torkil Lauesen ikke får mulighed for at bestride andre stillinger i Københavns Kommune."

Venstre anmodede herefter om, at forslaget blev sat på dagsordenen til Borgerrepræsentationens møde den 8. september 2005.

 

 

 

 

 

Til top