Medlemsforslag om forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme.
Medlemsforslag om forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme.
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 25. august 2005
Nr. 35 BR 427/05. Medlemsforslag om forbedrede toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme.
(Stillet af Bo Asmus Kjeldgaard, Sven Milthers, Jens Johansen, Charlotte Wieth-Klitgaard, Frank Hedegaard, Hellen Hedemann, Heinrich Metz, Bjarne Fey, Trine Schaltz (alle F)):
SF foreslår,
at Borgerrepræsentationen vedtager en målsætning om, at alle boliger i København inden 2010 skal have selvstændigt toilet, medmindre særlige forhold gør sig gældende,
at forvaltningen inden udgangen af 2005 udarbejder et forslag til, hvordan man inden for byfornyelseslovens rammer kan tilskynde boligejerne til at realisere denne målsætning - og hvordan kommunen kan finansiere støtteudgifterne,
at forvaltningen udarbejder en analyse af omkostningsniveauet ud fra forskellige finansieringsmodeller,
at Københavns Kommune retter henvendelse til staten med henblik på at få ændret byfornyelsesloven, således at etablering af toilet ikke fører til huslejestigninger,
at beboerne inddrages i processen med byfornyelse af lejlighederne,
at kommunen kortlægger og offentliggør adresser på ejendomme med boliger, der ikke har eget toilet,
at der bliver afsat en pulje på 5 millioner kr. med det formål at fremme løbende frivillig etablering af toilet,
at forvaltningen udarbejder forslag til finansiering af puljen
at der årligt evalueres på indsatsen.
Socialistisk Folkeparti stillede forslag om at henvise medlemsforslaget til Bygge- og Teknikudvalget.
Socialdemokraterne stillede forslag om at henvise medlemsforslaget til Bygge- og Teknikudvalget med høring af Økonomiudvalget.
Socialdemokraternes forslag blev godkendt uden afstemning.