Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning
Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 25. august 2005
Nr. 19 BR 442/05. Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning
Indstilling om, at der gennemføres 23 projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed, fordelt på 11 punktprojekter, 11 mindre justeringsprojekter i Vesterbrogade og 1 opfølgningsprojekt, samt at der gives en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) i form af en udgiftsbevilling på 2,95 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1,55 mio. kr. svarende til HUR's medfinansiering af projektet.
Det bemærkes, at behandlingen af projekt nr. 6 om Brønshøj Torv blev udsat med henblik på en videre belysning.
Det bemærkes endvidere, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Søren Pind fremsatte på vegne af Bygge- og Teknikudvalget følgende ændringsforslag:
"Projekt nr. 6 om Brønshøj Torv medtages i indstillingen."
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.
Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.