Mødedato: 25.08.2005, kl. 17:30

Valg af medlemmer til Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden

Valg af medlemmer til Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. august 2005

 

 

BR 451/05

Valg af medlemmer til Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden

Valg af medlemmer til Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer vælger en stedfortræder for Kultur- og Fritidsborgmesteren til Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden, og at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer vælger et medlem og en stedfortræder til at indtræde i Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden.

                                                                 (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

 

 

 

 

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer vælger en stedfortræder for Kultur- og Fritidsborgmesteren til Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden og

at Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer vælger et medlem og en stedfortræder til at indtræde i Regionsvalgbestyrelsen f or Region Hovedstaden.

 

 

 

RESUME

I henhold til § 7 i bekendtgørelse om afholdelse af valg den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner og til regionsrådene, skal der vælges en regionsvalgbestyrelse.

Efter bekendtgørelsen vælger Københavns og Frederiksborg Amtsråd samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser hver 2 medlemmer til regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden.

Borgmesteren i hver kommune henholdsvis amtsborgmesteren i hver amtskommune er født medlem af regionsvalgbestyrelsen.

I henhold til § 7, stk. 6 i ovennævnte bekendtgørelse er en udvalgsformand født medlem af regionsvalgbestyrelsen i stedet for borgmesteren, hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har bestemt, at udvalgsformanden er formand for den valgbestyrelse, som kommunalbestyrelsen vælger efter reglerne om kommunale valg. Det fremgår af § 22, stk. 2 i Københavns Kommunes styrelsesvedtægt, at formanden for Kultur‑ og Fritidsudvalget er medlem af valgbestyrelsen i stedet for overborgmesteren. I overensstemmelse hermed er Kultur- og Fritidsborgmesteren født medlem af regionsvalgbestyrelsen.

På denne baggrund skal Borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer vælge en stedfortræder for Kultur- og Fritidsborgmesteren samt et medlem og en stedfortræder til regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden.

Regionsvalgbestyrelsen skal senest den 1. september 2005 tage stilling til mindste-antallet af stillere på kandidatlisterne til regionsrådsvalget. Første møde i regionsvalgbestyrelsen finder derfor sted torsdag den 1. september 2005, kl. 9.00-11.30 på Amtsgården i Hillerød.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Der henvises til resumeet.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

 

BILAG

Ingen

 

 

Carsten Haurum

/ Birgitte Rasmussen

 

 

Til top