Mødedato: 25.08.2005, kl. 17:30

Medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for gennemførelse af billige boliger.

Medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for gennemførelse af billige boliger.

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. august 2005

 

 

BR 458/05

Medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for gennemførelse af billige boliger.

Medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for gennemførelse af billige boliger.

 

 

(Stillet af Tanwir Ahmad, Klaus Bondam, Inger Marie Bruun-Vierø, Manu Sareen og  Monica Thon (alle B)):

Det Radikale Venstre forslår,

at Borgerrepræsentationen beslutter,

at Økonomiforvaltningen, i forlængelse af notat af 28. april (sags nr. 264937) om "Vurdering af forslag om byggeri af 5000 nye boliger med maksimum husleje på 5.000 kr.", inden 1. oktober 2005 udarbejder og fremlægger et opfølgende notat for Borgerrepræsentationen, der inddrager nedenstående problemstillinger.

1.      En ekstern økonomisk og byggefaglig vurdering af forslaget fra en række af de aktører på området, som Københavns Kommune samarbejder med bl.a. Ørestadsselskabet, Københavns Havn og de almene boligselskaber. Denne eksterne vurdering bør også, der hvor det er aktuelt, forholde sig til de øvrige opfølgende spørgsmål der rejses i dette medlemsforslag.

2.      En vurdering af, om den samlede byggesum realistisk kan reduceres til 12.240 kr. pr. m2 bruttoetageareal, og i hvilket omfang det har indflydelse på den byggetekniske kvalitet.

3.      En vurdering af om det er realistisk at fremskaffe det nødvendige antal byggegrunde – og hvor i København – i den nedre del af markedet (ca. 3.000 kr. pr. kvm.).

4.      En vurdering af om forslaget er betinget af et samlet byggeri (altså rent fysisk), eller om det kan spredes i mindre enheder over dele af byen. Hvilken økonomisk indflydelse på forslaget vil en sådan spredning i givet fald få?

5.      En vurdering af i hvilket omfang den oplyste kommunale medfinansiering på 136. mio. kr. (87. mio. kr. såfremt de 49. mio. kr. i uforbrugte midler ikke realiseres i forbindelse med den vedtagne boligpolitiske aftale) i øvrigt vil påvirke Københavns Kommunes økonomi. Ligeledes ønskes det oplyst om en realisering af forslaget, inkl. dets økonomiske konsekvenser, er mulig indenfor de vækstrammer der fastsættes i aftalerne med Regeringen og fremover KL.

6.      En vurdering af om det er realistisk at opføre andelsboliger og private udlejningsboliger – og hvor i København – hvor huslejen ikke overstiger 5.000 kr. pr. måned.

7.      En vurdering af hvad de økonomiske konsekvenser – på kortere og længere sigt - vil være af, at omkostninger til "drift og vedligeholdelse reduceres væsentligt".

8.      En vurdering af omfanget af det "rengørings og lettere vedligeholdelsesarbejde" som beboerne selv forventes at udføre ifl. forslaget.  Ligeledes ønskes en vurdering af mulige sanktionsmuligheder, såfremt dette ikke udføres af beboeren.

9.      En vurdering af de juridiske muligheder for at sikre fastholdelsen af et lavt lejeniveau i boligerne på længere sigt.

 

 

 

 

 

(Stillet af Tanwir Ahmad, Klaus Bondam, Inger Marie Bruun-Vierø, Manu Sareen og  Monica Thon (alle B)):

 

Det Radikale Venstre forslår, at Borgerrepræsentationen beslutter

 

-         at Økonomiforvaltningen, i forlængelse af notat af 28. april (sags nr. 264937) om "Vurdering af forslag om byggeri af 5000 nye boliger med maksimum husleje på 5.000 kr.", inden 1. oktober 2005 udarbejder og fremlægger et opfølgende notat for Borgerrepræsentationen, der inddrager nedenstående problemstillinger.

 

1.      En ekstern økonomisk og byggefaglig vurdering af forslaget fra en række af de aktører på området, som Københavns Kommune samarbejder med bl.a. Ørestadsselskabet ,Københavns Havn og de almene boligselskaber. Denne eksterne vurdering bør også, der hvor det er aktuelt, forholde sig til de øvrige opfølgende spørgsmål der rejses i dette medlemsforslag.

2.      En vurdering af, om den samlede byggesum realistisk kan reduceres til 12.240 kr. pr. m2 bruttoetageareal, og i hvilket omfang det har indflydelse på den byggetekniske kvalitet.

3.      En vurdering af om det er realistisk at fremskaffe det nødvendige antal byggegrunde – og hvor i København – i den nedre del af markedet (ca. 3.000 kr. pr. kvm.).

4.      En vurdering af om forslaget er betinget af et samlet byggeri (altså rent fysisk), eller om det kan spredes i mindre enheder over dele af byen. Hvilken økonomisk indflydelse på forslaget vil en sådan spredning i givet fald få?

5.      En vurdering af i hvilket omfang den oplyste kommunale medfinansiering på 136. mio. kr. (87. mio. kr. såfremt de 49. mio. kr. i uforbrugte midler ikke realiseres i forbindelse med den vedtagne boligpolitiske aftale) i øvrigt vil påvirke Københavns Kommunes økonomi. Ligeledes ønskes det oplyst om en realisering af forslaget, inkl. dets økonomiske konsekvenser, er mulig indenfor de vækstrammer der fastsættes i aftalerne med Regeringen og fremover KL.

6.      En vurdering af om det er realistisk at opføre andelsboliger og private udlejningsboliger – og hvor i København – hvor huslejen ikke overstiger 5.000 kr. pr. måned.

7.      En vurdering af hvad de økonomiske konsekvenser – på kortere og længere sigt - vil være af, at omkostninger til "drift og vedligeholdelse reduceres væsentligt".

8.      En vurdering af omfanget af det "rengørings og lettere vedligeholdelsesarbejde" som beboerne selv forventes at udføre i.flg forslaget.  Ligeledes ønskes en vurdering af mulige sanktionsmuligheder, såfremt dette ikke udføres af beboeren.

9.      En vurdering af de juridiske muligheder for at sikre fastholdelsen af et lavt lejeniveau i boligerne på længere sigt.

 

Motivering:

 

København har brug for billigere boliger. Vi har alle en interesse i, at også folk med mellem- og lavindkomster kan bosætte sig i København. Ikke mindst blandt en række offentlige ansatte – sygeplejersker, lærere og politibetjente - er der stort behov for dette. Og vi har i København brug for at der er en høj faglig kvalitet blandt disse, hvorfor vi også må blive bedre i stand til at opfylde deres boligbehov.

 

Den vedtagne Boligplan 2005 – 2008 anviser en række løsninger, men man kan, med den eksplosive vækst der sker – nærmest fra dag til dag – i det københavnske boligmarked, tvivle på at det er nok. Der er derfor al mulig grund til grundigt at overveje hvert eneste bud der kommer på en løsning. Og afsøge dets reelle muligheder for at kunne realiseres.

 

Problemet er så presserende at vi er bedre stillet med at komme i gang i dag med at løse problemet, end at vente til i morgen. Hvis forslaget om at "bygge 5.000 boliger til en månedlig husleje på kr 5.000" efter Økonomiforvaltningens opfattelse kan realiseres, så lad os komme i gang med det samme. Og hvis ikke, så lad os i stedet straks gå i gang med at afsøge alternative muligheder for at bygge billigere i København.

 

 

 

 

 

 

Til top