Mødedato: 25.08.2005, kl. 17:30

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskab

Se alle bilag

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskab

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. august 2005

 

 

BR 421/05

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskab

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskab

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager indstillingen til efterretning, at Borgerrepræsentationen godkender, at udgiften til kontingentet ved KL medlemskab i 2005 finansieres som beskrevet i indstillingen, idet der for den opgjorte nettoudgift på 2.285 t. kr. i 2005 anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer, Puljen til uforudsete udgifter mv., funktion 6.51.3., samt at Borgerrepræsentationen godkender at udgiften til kontingentet ved KL medlemskab i 2006 finansieres so m beskrevet i indstillingen, idet den opgjorte nettoudgift på 9.634 t. kr. (05-pl) i 2006 indarbejdes i Budgetforslag 2006.

                                                                                       (Økonomiudvalget)

 

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

at Borgerrepræsentationen tager indstillingen til efterretning.

 

at udgiften til kontingentet ved KL medlemskab i 2005 finansieres som beskrevet i indstillingen, idet der for den opgjorte nettoudgift på 2.285 t. kr. i 2005 anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer, Puljen til uforudsete udgifter mv., funktion 6.51.3.

 

at udgiften til kontingentet ved KL medlemskab i 2006 finansieres som beskrevet i indstillingen, idet den opgjorte nettoudgift på 9.634 t. kr. (05-pl) i 2006 indarbejdes i Budgetforslag 2006.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2005

Anbefalet, idet det præciseres, at Økonomiudvalget indstiller, at Borgerrepræsentationen godkender indstillingens 2. og 3. at.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 17. marts 2005 indstillingen om medlemskab af KL (188/05). Denne indstilling beskriver økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskabet samt forslag til finansiering af KL kontingentet.

 

Det fremgår, at Københavns Kommunes kontingent til KL er fastsat til 13,3 mio. kr. (2005-pl). Finansieringsbehovet er i 2006 opgjort til ca. 9,6 mio. kr., idet der i forbindelse med KL medlemskabet sker overførsel af en række medarbejdere samt bidrag på ca. 1,4 mio. kr. fra Den Kommunale Momsfond.

 

Det foreslås, at den beregnede nettoudgift til KL kontingent i 2005 finansieres af puljen til uforudsete udgifter, som er afsat under Økonomiforvaltningens bevilling fælles anlægspuljer. I 2006 indarbejdes finansieringen af KL kontingentet i budgettet, idet den forventede merudgift på ca. 9,6 mio. kr. dækkes ved reduktion af kommunens økonomiske råderum.

 

Det fremgår, at overførslen af 5 medarbejdere inden for overenskomstområdet er på plads, mens aftalen med KL om udstationering af op til 6 medarbejdere håndteres særskilt.

 

Endelig foreslås det med henblik på at belyse de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskabet yderligere, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger tager initiativ til at gennemføre en nærmere undersøgelse af, hvilke arbejdsopgaver/funktioner som forvaltningerne ikke længere skal udføre, når Københavns Kommune bliver medlem af KL samt hvilke nye arbejdsopgaver som forvaltningerne vil få som følge af KL medlemskabet.

 

Resultatet af undersøgelsen forventes forelagt Økonomiudvalget i september/oktober med henblik på at indgå i en eventuel nærmere fordeling af udgifterne ved KL medlemskabet.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 17. marts 2005 indstillingen om medlemskab af KL (188/05), hvor det fremgår, at Økonomiforvaltningen vil forelægge en indstilling om de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskabet inden vedtagelsen af budget 2006.

 

Denne indstilling beskriver de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskabet samt forslag til finansiering af KL kontingentet.

 

1. Økonomiske konsekvenser af KL medlemskabet

De økonomiske konsekvenser af KL medlemskabet afhænger dels af antallet af årsværk, som forventes at bortfalde, når KL overtager en række af de opgaver, som Københavns Kommune tidligere har varetaget selvstændigt, dels af omfanget af nye opgaver i relation til KL medlemskabet.

 

Københavns Kommunes kontingent til KL er fastsat til ca. 13,3 mio. kr. (2005-pl). Fra dette beløb fratrækkes sparede lønudgifter som følge af overførsel af 5 medarbejdere inden for overenskomstområdet i Økonomiforvaltningen og 1 medarbejder fra sygesikringsområdet i Sundhedsforvaltningen. Endvidere overføres det beløb, som Københavns Kommune årligt modtager fra Den Kommunale Momsfond for sekretariatsarbejde for lønningsnævnet, idet denne opgave overgår til KL.

 

Det samlede finansieringsbehov er opgjort i nedenstående tabel 1.

 

Tabel 1 – Finansieringsbehov ved KL medlemskab.

Mio. kr. (2005-pl)

2005

2006

2007

2008

2009

Finansieringsbehov*

2,3

9,6

9,6

9,6

9,6

* Det er forudsat, at det overførte beløb på godt 1,4 mio. kr. fra Den Kommunale Momsfond videreføres i 2007 og frem.

 

KL medlemskabet forventes at medføre, at en række af forvaltningernes hidtidige arbejdsopgaver vil bortfalde, hvorved der frigøres årsværk til helt eller delvist at imødegå merudgiften ved medlemskabet.

 

Det foreslås, at nettoudgiften til kontingent ved KL medlemskab i 2005 finansieres af Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer, Puljen til uforudsete udgifter mv. (funktion 6.51.3.). Nettoudgiften til KL kontingentet i 2006 foreslås indarbejdet i budgetforslaget, således at finansieringsbehovet dækkes ved reduktion af kommunens økonomiske råderum.

 

Aftalen med KL om udstationering af op til 6 medarbejdere håndteres særskilt, således at de forvaltninger, som udstationerer medarbejdere, kompenseres fuldt ud, dvs. at løn- og pensionsudgifterne fortsat afholdes af medarbejderens forvaltning, men at forvaltningen samtidig modtager kompensation til evt. ansættelse af evt. ny medarbejder i en tidsbegrænset stilling. Forvaltningernes kompensation svarer til og dækkes af de indtægter, som kommunen får fra KL i forbindelse med udstationeringen.

 

2. Nye arbejdsopgaver

KL medlemskabet betyder samtidig, at der tilføres en række nye opgaver i forhold til varetagelse af kommunens interesser i KL, herunder indflydelse på den kommunalpolitiske dagsorden, deltagelse i KL fora samt servicering af politiske repræsentanter i KLs fora.

 

De nye opgaver forventes at være:

·        Deltagelse i KL fora på embedsmandsniveau

·        Sekretariatsbetjening af repræsentant i KLs bestyrelse

·        Sekretariatsbetjening af politiske repræsentanter i KLs øvrige fora

·        Input til KL i forbindelse med høring af lovforslag

·        Deltagelse i KLs DUT beredskabsgruppe

·        Sparring i forhold til KL på overenskomstområdet

·        Deltagelse i Finansieringsudvalget og øvrige fora, hvor Københavns Kommune fortsat er repræsenteret selvstændigt

 

De nye opgaver medfører, at der i forvaltningerne skal anvendes personaleressourcer til varetagelse af disse. Der må derfor afsættes et antal årsværk til at løfte disse opgaver. Som udgangspunkt vil forvaltningerne ikke blive kompenseret for de nye arbejdsopgaver.

 

Såfremt det i forbindelse med budgetforhandlingerne politisk træffes beslutning om helt eller delvist at kompensere udvalgene ressourcemæssigt i forhold til de nye arbejdsopgaver, vil kompensationen blive fordelt mellem forvaltningerne efter den forholdsmæssige fordeling af omstillingsbidraget.

 

3. Personalemæssige konsekvenser

De personalemæssige konsekvenser af KL medlemskabet vedrører overførsel af 5 medarbejdere på overenskomstområdet, udstationering af op til 6 medarbejdere samt personalejusteringer i forbindelse med bortfald og tilgang af arbejdsopgaver.

 

I forhold til overførslen af de 5 medarbejdere på overenskomstområdet fra Økonomiforvaltningen (4. kontor) blev det i slutningen af april afklaret hvilke medarbejdere, der skal overføres til KL. Det er således aftalt, at der overføres én medarbejder pr. 1. juni 2005, 3 medarbejdere pr. 1. oktober 2005 og én medarbejder pr. 1. november 2005.

 

Der er i forhold til udstationeringsaftalen igangsat en proces, der skal fremkalde ansøgninger fra interesserede medarbejdere. KL vil som første led i denne proces blive anmodet om at udarbejde de aftalte jobprofiler, jf. vedlagte udstationeringsaftale.

 

4. Kortlægningsproces

For at belyse de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af KL medlemskabet yderligere, foreslås det, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger tager initiativ til at gennemføre en undersøgelse af, hvilke arbejdsopgaver/funktioner som forvaltningerne ikke længere skal udføre, når Københavns Kommune bliver medlem af KL, samt hvilke nye arbejdsopgaver som forvaltningerne vil få som følge af KL medlemskabet.

 

Økonomiforvaltningen udarbejder på baggrund af undersøgelsen en redegørelse, som vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden vedtagelse af Budget 2006.

 

ØKONOMI

Kontingentet for KL medlemskab fastsættes årligt på KLs delegeret møde som et fast beløb pr. indbygger i kommunen pr. 1. oktober. Det årlige medlemskontingent er for Københavns Kommune opgjort til 13.339 t. kr. (05-pl).

 

Udgiften til KL medlemskabet reduceres som følge af sparede lønudgifter, idet der til KL overføres 5 medarbejdere fra overenskomstområdet i Økonomiforvaltningen samt 1 medarbejder fra sygesikringsområdet i Sundhedsforvaltningen. Den samlede lønsum for de overførte medarbejdere er opgjort på baggrund af den udbetalte løn i marts 2005 eksklusiv pension, jf. tabel 2.

 

Udgiften til KL medlemskabet reduceres yderligere, idet der fratrækkes et beløb på 1.440 t. kr., som Københavns Kommune årligt modtager fra Momsfondet for sekretariatsarbejde for lønningsnævnet, idet opgaven overføres til KL. Der skal i 2006 optages forhandlinger om en videreførelse af denne ordning. Det er foreløbig forudsat, at ordningen videreføres i 2007 og frem. Såfremt bidraget fra Den Kommunale Momsfond bortfalder, vil finansieringsbehovet i 2007 og frem være 11,1 mio. kr.

 

Udgiften til KL medlemskabet i 2005 er opgjort som 3/12 af den årlige udgift, idet lønsummen for de overførte medarbejdere er justeret i forhold til det aftalte overførselstidspunkt.

 

Det foreslås, at den opgjorte nettoudgift på ca. 2.285 t. kr. til kontingent ved KL medlemskab i 2005 finansieres af Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer, Puljen til uforudsete udgifter mv. (funktion 6.51.3.).

 

Nettoudgiften til KL kontingentet i 2006 foreslås indarbejdet i budgetforslaget, således at finansieringsbehovet på 9.634 t. kr. dækkes ved reduktion af kommunens økonomiske råderum.

 

Tabel 2 – Økonomiske konsekvenser ved KL medlemskabet.

1.000 kr. (2005-pl)

2005

2006

2007

2008

2009

KL medlemskontingent

3.335

13.339

13.339

13.339

13.339

Overførte medarbejdere fra ØKF

-577

-1.817

-1.817

-1.817

-1.817

Overførte medarbejdere fra SUF

-112

-448

-448

-448

-448

Den kommunale Momsfond*

-360

-1.440

-1.440

-1.440

-1.440

Merudgift

2.285

9.634

9.634

9.634

9.634

* Det er forudsat, at det overførte beløb på godt 1,4 mio. kr. fra Den Kommunale Momsfond videreføres i 2007 og frem.

 

Såfremt beregningsforudsætningerne vedr. KL medlemskontingentet og de modregnede beløb ændres, vil det være nødvendigt at justere den opgjorte merudgift. En eventuel regulering af den opgjorte merudgift vil således ske i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

1.      Aftale om udstationering af medarbejdere fra Københavns Kommune til KL.

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Bjarne Winge

 

Til top