Forespørgsel til Bygge- og Teknikborgmesteren
Forespørgsel til Bygge- og Teknikborgmesteren
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. august 2005
BR 456/05
Forespørgsel til Bygge- og Teknikborgmesteren
Forespørgsel til Bygge- og Teknikborgmesteren
(Stillet af Sven Milthers, Bo Asmus Kjeldgaard, Jens Johansen, Bjarne Fey, Frank Hedegaard, Hellen Hedemann, Heinrich Metz, Trine Schaltz, Charlotte Wieth-Klitgaard (alle F)):
Bygge- og Teknikborgmesteren bedes give en fuldstændig redegørelse for hvilke skriftlige og mundtlige kontakter han og Bygge- og Teknik-forvaltningen har haft med repræsentanter for Parken Sport og Entertainment A/S fra efteråret 1999 til nu om udarbejdelsen af et forslag til ny lokalplan for "Parken". I den forbindelse ønskes en særlig redegørelse for hvilke halve eller hele løfter der undervejs måtte være udstedt fra kommunale repræsentanters side om udvidelse af den eksisterende ramme for arrangementer i den gældende lokalplan.
(Stillet af Sven Milthers,
Bo Asmus Kjeldgaard, Jens Johansen, Bjarne Fey, Frank Hedegaard,
Bygge- og teknikborgmesteren bedes give en fuldstændig redegørelse for hvilke skriftlige og mundtlige kontakter han og Bygge- og Teknikforvaltningen har haft med repræsentanter for Parken Sport og Entertainment A/S fra efteråret 1999 til nu om udarbejdelsen af et forslag til ny lokalplan for "Parken". I den forbindelse ønskes en særlig redegørelse for hvilke halve eller hele løfter der undervejs måtte være udstedt fra kommunale repræsentanters side om udvidelse af den eksisterende ramme for arrangementer i den gældende lokalplan.
Motivering:
I forbindelse med den igangværende høring om forslag til lokalplan for Parken er det kommet frem, at i hvert fald Bygge- og Teknikborgmesteren angiveligt i år 2000 skulle have lovet den daværende administrerende direktør for Parken Sport og Entertainment A/S, Flemming Østergård, at der senere skulle vedtages en ny lokalplan med en kraftig lempelse af de hidtidige begrænsninger i antallet af ikke-sportslige arrangementer i Parken – som modydelse for at Parken ville etablere en mobil overdækning. Dette på trods af at Borgerrepræsentationen på samme tid havde vedtaget retningslinjer fra Miljø- og forsyningsudvalget som udtrykkeligt fastholdt den hidtidige begrænsning af disse støjende arrangementer til 5 om året for at sikre naboerne i området imod en yderligere støjbelastning.
I den igangværende høringsproces er det særdeles relevant at borgerne og Borgerrepræsentationen kan få afdækket det reelle forløb af forhandlingerne i hele forløbet og ikke kun et smykket referat af de seneste kontakter mellem kommunens forvaltning og grundejeren.