Mødedato: 25.08.2005, kl. 17:30

Ringbanen og Ny Ellebjerg Station

Se alle bilag

Ringbanen og Ny Ellebjerg Station

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. august 2005

 

 

BR 444/05

Ringbanen og Ny Ellebjerg Station

Ringbanen og Ny Ellebjerg Station

 

 

Indstilling om, at der i budget 2005 overføres 2,28 mio. kr. fra Vej & Park (konto 2.22.3, Trafikafviklingspuljen) til Vej & Parks generelle anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) til dækning af bidrag til fællesomkostninger til Ringbanens stationer undtagen Flintholm og Ny Ellebjerg, at der i budget 2005 overføres 17,46 mio. kr. fra Vej & Park (konto 2.22.3, Trafikafviklingspuljen) til Vej & Parks generelle anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) til dækning af kommunens bidrag til anlæg af Ny Ellebjerg station og til myndighedsbehandling og tilsyn, at der i budget 2005 overføres 10 mio. kr. fra Økonomiforvaltningen (konto 6.51.3, puljen til Trafik og nye Boligområder) til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg), at der til dækning af merudgifter i forbindelse med sagen gives en tillægsbevilling på 1,34 mio. kr., hvor der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer, Puljen til uforudsete udgifter mv., konto 6.51.3., at der til dækning af de resterende merudgifter på 8,31 mio. kr. gives en tillægsbevilling, hvor der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, Forskydninger i likvide aktiver, konto 8.05.5 (kassen), samt at der gives en anlægsbevilling til projektet på 35,37 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg).

                                                                 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at  adgangs- og forpladsarealer ved Ny Ellebjerg Station på Ringbanen, indrettes i overensstemmelse med denne indstilling med tilhørende bilag,

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der i budget 2005 overføres 2,28 mio. kr. fra Vej & Park (konto 2.22.3, Trafikafviklingspuljen) til Vej & Parks generelle anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) til dækning af bidrag til fællesomkostninger til Ringbanens stationer undtagen Flintholm og Ny Ellebjerg.

at der i budget 2005 overføres 17,46 mio. kr. fra Vej & Park (konto 2.22.3, Trafikafviklingspuljen) til Vej & Parks generelle anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) til dækning af kommunens bidrag til anlæg af Ny Ellebjerg station og til myndighedsbehandling og tilsyn

at  der i budget 2005 overføres 10 mio. kr. fra Økonomiforvaltningen (konto 6.51.3, puljen til Trafik og nye Boligområder) til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg)

at  der til dækning af prisregulering fra 2000/2003 priser til prisniveau på anlægstidspunktet gives en tillægsbevilling på 9,65 mio. kr. Midlerne overføres fra Økonomiforvaltningen til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg)

at  der gives en anlægsbevilling til projektet på 35,37 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg)

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2005

Sagen blev udsat

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2005

Sagen blev udsat

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2005

Bygge- og Teknikforvaltningen orienterede om Økonomiudvalgets indstilling af 7. juni 2005 til Borgerrepræsentationen i sagen "Overførsel af midler og bevillingsmæssige ændringer mv."(ØU 253/2005) i relation til den foreliggende sags 4. at.

 

1. at godkendt.

2.-6. at anbefalet, idet det forudsættes, at Borgerrepræsentationen jf. indstillingens 4. at træffer beslutning om at overføre 10 mio. kr. til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg).

Søren Pind (V), Wallait Khan (V) og Mikkel Warming (Ø) erklærede sig uenige i beslutningen vedrørende det 4. at, idet de ønskede finansieringen tilvejebragt ved en tillægsbevilling.

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingens 4. at-punkt udgår og på baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning vedrørende Overførselssagen (BR 393/05) erstattes af følgende:

 

at der til dækning af merudgifter i forbindelse med sagen gives en tillægsbevilling på 1,34 mio. kr., hvor der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer, Puljen til uforudsete udgifter mv., konto 6.51.3.

 

at der til dækning af de resterende merudgifter på 8,31 mio. kr. gives en tillægsbevilling, hvor der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, Forskydninger i likvide aktiver, konto 8.05.5 (kassen).

 

Der henvises til vedlagte notat."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2005

Anbefalet.

 

Venstre og Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra Bygge- og Teknikudvalgets møde.

 

 

 

RESUME

Projekt

Ny Ellebjerg Station er den sidste i rækken af nye stationer, der etableres på Ringbanen. Stationen etableres sydøst for Gl. Køge Landevej, hvor Køge Bugt Banen og Øresundsbanen krydser hinanden, så der bliver mulighed for at skifte mellem Ringbanen, Køge Bugt Banen.

Der var tidligere også planlagt etableret perroner ved Øresundsbanen, men da etableringen af disse er blevet udskudt, orienteres stationen mod nord, hvor den primære adgang til stationen etableres fra Carl Jacobsens Vej.

På stationens nordside foreslås der etableret en forplads med cykelparkering, busstoppesteder og mulighed for afsætning. Fra forpladsen, hvortil der også foreslås knyttet en gang- og cykelsti til Strømmen, bliver der niveaufri adgang til ringbaneneperronen og adgang via trapper og elevatorer til Køge Bugt Banen. Forpladsen er forberedt for en senere etablering af en cykel-/gangsti fra vest i forbindelse med realisering af Valbycykelruten.

Fra Ellebjergvej foreslås etableret en cykel- og gangsti med forbindelse til den sydlige del af stationen, hvor der fra en mindre forplads med cykelstativer bliver adgang til Køge Bugt Banens perroner via trapper og elevatorer. Adgangen fra Ellebjergvej til Ringbanen foregår via Køge Bugt Banens perroner.

Udviklingsmuligheder

Den forslåede udformning af adgangsveje- og arealer står ikke i vejen for, at der på et senere tidspunkt i forbindelse med udviklingen af området og eventuelt i forbindelse med etablering af perroner for Øresundsbanen kan etableres en forplads sydvest for stationen med adgang fra Følager. Det nødvendige areal hertil er eksproprieret i forbindelse med anlæg af stationen.

Der er igangsat lokalplanplanlægning m.v. af en byomdannelse af F. L. Smidths ca. 20 ha store tidligere erhvervsarealer langs Gl. Køge Landevej, og der er ved at blive igangsat en planlægning af et ca. 5 ha stort området omkring Torveporten. Endvidere har Borgerrepræsentationen besluttet, at der skal etableres et vandkulturhus i Valby Idrætspark. I sammenhæng hermed vil der blive udarbejdet forslag til en helhedsplan for Valby Idrætspark. Disse omdannelsesprojekter understreger behovet for, at adgangsforholdene til den kommende regionalt betydende skiftestation ses i sammenhæng med omdannelsen og byudviklinger i de omliggende kvarterer.

Økonomi

Vej & Parks bidrag til Ny Ellebjerg Station er 17,46 mio. kr. i 2000 priser.

Når alle øvrige udgifter til Ringbanen er betalt har Vej & Park 9,81 mio. kr. tilbage til Ringbanen inkl. Ny Ellebjerg Station.

Dvs. at Vej & Park mangler 10.654 mio. kr. for at kommunen kan opfylde den indgåede aftale med Trafikministeriet om medfinansiering af Ringbanen

Årsagen til det manglende beløb er hovedsageligt, at Økonomiforvaltningen ikke har ønsket, at pris- og lønfremskrive de bevilgede midler på samme måde, som øvrige anlægsbudgetter normalt fremskrives. Bygge og Teknikforvaltningen er uenig heri, jf. vedlagte bilag 11.

Det er årsagen til, at der indstilles en tillægsbevilling på 9,654 mio. kr., så budgettet bliver fuldt pris og lønfremskrevet.

Den samlede Ringbaneøkonomi ser ud som følger (beløb i tkr).

Københavns Kommune skal betale følgende til det samlede Ringbaneprojekt:

Flintholm Station

34.000

Øvrige stationer

31.000

Ekstra til Ny Ellebjerg

7.500

Myndighedsbehandling og tilsyn

2.500

Budget i alt

75.000

Uforudseelige udgifter

1.000

I alt til Ringbanen før prisfremskrivninger

76.000

Prisfremskrivninger af budgetter efter aftale med Trafikstyrelsen og Banedanmark

12.454

Samlet udgiftsbudget inkl. prisfremskrivninger

88.454

 

Dvs. når det oprindeligt aftalte budget er pris- og lønfremskrevet skal vi betale 88.454 mio. kr.

Budgettet til projektet er sammensat på følgende måde:

Midler fra Trafikafviklingspuljen (TAP)

65.000

Midler fra Puljen til Trafik og nye Boligområder

10.000

I alt

75.000

P/l fremskrivning af bevillinger

2.800

I alt til Ringbanen inkl. givne prisfremskrivninger

77.800

Manglende beløb til Ringbanen

10.654

 

Der har altså været reserveret/bevilget 77,80 mio. kr. til Vej & Park og der mangler således 10,654 mio. kr. Som det fremgår, opstår differencen hovedsageligt, fordi der skal betales 12,454 mio. kr. til dækning af prisfremskrivninger, og der er kun tilskrevet 2,800 mio. kr. Differencen er 9.654 mio. kr.

Budgetmæssigt skal der, jf. de ovenstående at'er, overføres i alt 29,74 mio. kr. af de reserverede midler til Vej og Parks anlægskonto (konto 2.22.3 Vejanlæg). Overførslerne er sammensat som følger:

·        der overføres 2,28 mio. kr. og 27,46 mio. kr. af TAP midlerne til Vej & Parks anlægsramme. Midlerne er reserveret til Ringbanen og

·        der overføres 10 mio. kr. fra puljen til Trafik og nye Boligområder til Vej & Parks anlægsramme. Midlerne er reserveret i puljen.

Endelig skal der gives en anlægsbevilling på 35,37 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) så bidragene til Ringbanen kan betales, jf nedenstående oversigt over anlægsbevillinger. Anlægsbevillingen inkluderer 1 mio. kr. til dækning af uforudseelige omkostninger. Dette beløb disponeres af Vej & Parks anlægsramme.

Givne anlægsbevillinger (før prisfremskrivning)

Tkr.

Flintholm

34.000

Øvrige stationer ekskl. Ny Ellebjerg og Nørrebro

19.090

Givne bevillinger før prisstigninger

53.090

Samlet omkostninger inkl. prisstigninger

88.454

Ny anlægsbevilling (88.454-53.090)

35.364

 

Tiltrædes den foreslåede tillægsbevilling på 9,654 mio. kr. ikke i Økonomiudvalget/Borgerrepræsentationen foreslås midlerne disponeret på Vej & Parks anlægsramme i 2006. Det vil medføre, at der skal udskydes projekter for det søgte beløb. Forvaltningen vil i givet fald foreslå, at udskyde projekterne Forstærkede cykelbaner på Backersvej 5.5 mio. kr. og Renovering af Havnegade Etape 1 - 5.0 mio. kr. til 2007. Bygge- og Teknikudvalget behandlede den 20. april 2005 (BTU 209/05) "Oversigt over investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005-2010" heraf fremgår det, at der er ønsker til/er disponeret projekter på Vej & Parks Anlægsramme i 2006 til 47,7 mio. kr. mere end budgetteret.

Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møder den 18. maj og 1. juni 2005, men blev udsat. Et supplerende notat af 24. maj 2005 er vedlagt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I 1998 indgik den daværende regering (S og R) sammen med SF og Enhedslisten en politisk aftale om styrkelse af den kollektive trafik, herunder beslutningen om etablering af en S-togs ringbane mellem Hellerup Station og en ny station ved Ellebjergvej (Ny Ellebjerg Station).

Beslutningen blev efterfølgende udmøntet i lov nr. 476 af 31. maj 2000 om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station.

Banen etableres på den eksisterende S-bane mellem Hellerup Station og Grøndal Station, ved ændring af "Den ydre godsbanering" mellem Grøndal Station og Vigerslev, ved anlæg af to nye S-banespor mellem Vigerslev og Ny Ellebjerg og ved anlæg af 6 nye stationer: Flintholm, KB Hallen, Ålholm, Danshøj (tidligere Harrestrup), Vigerslev og Ny Ellebjerg (bilag 1).

Udformningen af Flintholm Station blev godkendt at Bygge- og Teknikudvalget i april 2001 (BTU 168/2001), mens udformningen af de øvrige stationer, med undtagelse af Hellerup og Ny Ellebjerg stationer, blev godkendt i februar 2002 (BTU 46/2002).

Ændringen af Hellerup Station er af Banedanmark taget op til fornyet overvejelse (på ubestemt tid) efter Bygge- og Teknikudvalgets beslutning om ikke at tilslutte sig eksproprieringen af areal til en ny stiadgang til stationen fra vest (BTU 285/2001), mens udformningen af Ny Ellebjerg Station nu kan forelægges udvalget til godkendelse.

Ny Ellebjerg Station

Stationens placering og funktionalitet

Ny Ellebjerg Station bliver endestation for Ringbanen og etableres sydøst for Gl. Køge Landevej, hvor Køge Bugt Banen og Øresundsbanen krydser hinanden (bilag 2).

Stationen giver mulighed for at skifte mellem Ringbanen og Køge Bugt Banen, mens etableringen af perroner for Øresundsbanen er blevet udskudt og stationen foreslås derfor primært orienteret mod nord (bilag 3).

Den primære adgang til stationen planlægges således at skulle ske fra Carl Jacobsens Vej, via en forplads (A) indrettet med cykelparkering, busstoppesteder og mulighed for afsætning. Fra forpladsen, hvortil der også foreslås knyttet en gang- og cykelsti til Strømmen, bliver der niveaufri adgang til ringbaneperronen og adgang via trapper og elevatorer til Køge Bugt Banen. Forpladsen er forberedt for en senere etablering af en cykel-/gangsti fra vest i forbindelse med realisering af Valbyruten.

Fra Ellebjergvej foreslås etableret en cykel- og gangsti med forbindelse til den sydlige del af stationen, hvor der fra en mindre forplads (C) bliver adgang til Køge Bugt Banen via trapper og elevatorer. Adgangen fra Ellebjergvej til Ringbanen foregår via Køge Bugt Banens perroner.

Stien fra Ellebjergvej foreslås etableret langs det østlige skel ved Andelsboligforeningen Pilestykket-Ellestykket-Følager (Ellebjergvej 1-57 mfl.), dels på baneskråningen og dels på et på forhånd reserveret areal tilhørende Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Muligheden for at give stien direkte forbindelse til det signalregulerede kryds ved Valby Hallen ved at etablere cykel-/gangstien over Andelsboligforeningens grund, har været overvejet og drøftet med Andelsboligforeningen, der finder en sådan linieføring meget problematisk.

Den forslåede udformning af adgangsveje- og arealer står ikke i vejen for, at der på et senere tidspunkt i forbindelse med udviklingen af området og eventuelt i forbindelse med etablering af perroner for Øresundsbanen, kan etableres en ny primær forplads (B) sydvest for stationen med adgang fra Følager. Det nødvendige areal hertil er eksproprieret i forbindelse med anlæg af stationen.

Københavns Kommunes økonomiske bidrag til projektet anvendes til etablering af ovenstående forpladsarealer og adgangsstier/veje (bilag 4).

 

Udformning af forpladsarealer og adgangsstier/-veje

Adgangsvejen fra Carl Jacobsens Vej nord for stationen forslås udformet med to asfaltkørebaner, flisefortov og træbeplantning i den ene vejside (bilag 5).

Nærmest stationen foreslås etableret en vendeplads med mulighed for afsætning og to busstoppesteder. I midten af vendepladsen foreslås etableret et hævet og beplantet areal og langs vendepladsens nordlige kant foreslås plantet en række træer som afgrænsning for stationsområdet.

Adgangsstien fra Strømmen foreslås belyst og udformet med en 2m gangsti og 3m cykelsti adskilt af en afvandingsrende. Stien ophører ved forpladsens kant.

Forpladsens geometri er bestemt af stationens kantede og vendepladsens afrundede udformning, og forpladsen foreslås derfor holdt i et enkelt udtryk uden for mange retninger i belægningen, hvilket også understøtter hensynet til blinde og svagtseende.

Belægningen foreslås derfor udført i asfalt med tilslag af granit og med en bred kant af kløvede og skårne/jetbrændte chaussésten. Som ledelinier anvendes bordursten og chaussésten.

På forpladsen etableres belysning, buslæskærme og 150 uoverdækkede cykelparkeringspladser. Ca. halvdelen af pladserne er dog placeret langs Køge Bugt Banens perronkonstruktioner og er dermed delvist overdækkede. Nærmest Ringbaneperronen plantes tre træer i et hævet bed og en kant der kan anvendes til at sidde på.

Stien fra Ellebjergvej til den sydlige del af stationen (forplads C) foreslås belyst og udformet som en 4 m bred fællessti. Nærmest stationen foreslås anlagt en mindre plads, hvorpå der foreslås etableret ca. 25 uoverdækkede cykelparkeringspladser. Pladsen foreslås udført i asfalt med tilslag af granit (bilag 6).

 

Lokalplan nr. 169 "Trekronergade"

Lokalplan nr. 169 "Trekronergade", der er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 21. juni 1990, omfatter arealet mellem banen og Carl Jacobsens Vej. Lokalplanen har bl.a. til formål at opretholde området til erhvervsformål, herunder industri med tilhørende administration. Endvidere er det formålet med lokalplanen at muliggøre anlæg af en vej over lokalplanområdet i forlængelse af Ottiliavej til betjening af banearealet syd for lokalplanområdet, hvor Ny Ellebjerg Station nu placeres, såfremt dette areal måtte blive inddraget til bymæssige formål.

 

Den foreslåede vejforbindelse fra Carl Jacobsens Vej til stationsforpladsen er ikke i overensstemmelse med den i lokalplanen forudsatte placering af vejen i forlængelse af Ottiliavej, hvorfor den forudsætter dispensation fra lokalplanen.

 

Efter at den sydlige del af Ottiliavej er nedlagt for at muliggøre udbygningen af medicinalfirmaet Lundbeck, har lokalplanens placering af vejen ikke i dag den samme trafikale begrundelse. Forvaltningen kan anbefale den nu foreslåede placering, da den vil have en mere direkte forbindelse til bolig- og erhvervsbebyggelsen i Kløverbladsgade og Trekronergade. Endvidere er Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er ejeren af de to ejendomme på hver side af den i lokalplanen fastlagte vej interesseret i, at vejen placeres som nu foreslået, da det vil muliggøre en sammenhængende udnyttelse af de to ejendomme.

 

Den videre planlægning.

Der er igangsat planlægning af en byomdannelse af F. L. Smidths tidligere erhvervsarealer, hvor der forventes opført eller indrettet serviceerhverv og op mod 1000 boliger, jf. redegørelse drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. maj 2004 (BTU 25/2004). Desuden skal der igangsættes en planlægning af området omkring Torveporten, hvor der bl.a. forventes placeret erhverv, herunder butikker med salg af pladskrævende udvalgsvarer og eventuelt boliger. Borgerrepræsentationen har på mødet den 28. august 2004 (BR 360/04) besluttet, at der skal etableres et vandkulturhus i Valby Idrætspark. Der vil i sammenhæng hermed via en arkitektkonkurrence blive udarbejdet forslag til en helhedsplan for Idrætsparken, herunder eventuel fremtidig mulighed for i begrænset omfang at etablere erhverv og boliger.

 

I forhold til disse initiativer vurderes det at være vigtigt, at der arbejdes videre med at skabe gode adgangsforhold til den kommende Ny Ellebjerg Station, herunder en stiforbindelse langs nordsiden af banen via en tunnel under Gl. Køge Landevej til bl.a. F. L. Smidth-området, adgang fra Gl. Køge Landevej via Følager samt adgange fr a Ellebjergvej.

Økonomi

Baggrund og indgåede aftaler

I overensstemmelse med bestemmelserne i anlægsloven for Ringbanen forestår Banedanmark den overordnede koordinering, projektering og fælles projektledelse mv. for stationer og forpladser.

Københavns Kommunes bidrag til projektet er ifølge anlægsloven på alt 65,0 mio. kr. fordelt med 34,0 mio. kr. til Flintholm Station og 31,0 mio. kr. til de øvrige stationer (2000 priser). Midlerne er afsat i Handlingsplan for trafikafvikling (TAP).

I forbindelse med godkendelsen af udformningen af de øvrige stationer ekskl. Ny Ellebjerg og en mindre ændring ved Nørrebro (BTU 46/2002) disponerede Bygge- og Teknikudvalget 19,09 mio. kr. af de 31 mio. kr.

Som beskrevet for Bygge- og Teknikudvalget i august 2003 (BTU 456/2003) var det i anlægsloven fra 2000 ikke planlagt, at Ringbanen skulle have en ny sydlig endestation (Ny Ellebjerg), men at banen skulle have endestation på Sjælør Station. Den efterfølgende projektudvikling viste, at ændringen indebar en forøgelse af anlægsomkostningerne inkl. merudgifterne til myndighedsbehandling og tilsyn på ca. 10 mio. kr. Midlerne er reserveret i puljen "Trafik og nye boligområder.

Banedanmarks endelig anlægsoverslag for etablering af det udviklede minimumsprojekt for Ny Ellebjerg Station med én større forplads (A) med adgangsvej for biler og busser fra Carl Jacobsens Vej, én cykel- og gangsti fra Strømmen og én gang- og cykelsti fra Ellebjergvej til en mindre forplads (C), er imidlertid på ca. 25 mio. kr.

Ved forhandlinger med Trafikstyrelsen og Banedanmark er det aftalt, at Københavns Kommunes bidrag til Ringbanen ekskl. Flintholm begrænses til de i anlægsloven anførte 31 mio. kr. (prisniveau 2000) med et tillæg på 7,5 mio.(prisniveau 2003) til dækning af dele af de ekstra omkostninger ved etableringen af stationen ved Ny Ellebjerg og ikke ved Sjælør som oprindeligt forudsat. Det indgår i aftalen, at der ydes et bidrag til dækning af fællesomkostninger til projektforberedelse og styring af projekterne mv., Aftalen er indgået af Økonomiforvaltningen.

Aftalen betyder, at anlægsudgifterne prisreguleres i henhold til Danmarks Statistiks prisindekser for anlægsvirksomhed efter nærmere aftalte procedurer. De samme procedurer indgår i overenskomsten for Flintholm Station. De aftalte prisfremskrivninger er beregnet til 12,45 mio. kr. Beløbet er den skønnede stigning som følge af indtrufne og forventede prisstigninger, jf. bilag 11, notat vedrørende prisfremskrivning af Ringbane-projektet.

Det bemærkes i øvrigt, at prisfremskrivningerne er et udtryk for den almindelige udvikling i omkostningerne for anlægsarbejder og ikke for overskridelse af budgetterne. Endvidere kunne den faktiske fremskrivning baseret på Danmarks Statistiks indekser teoretisk godt have været mindre end KK's fremskrivning.

Indstilling vedr. økonomi

Vej & Parks bidrag til Ny Ellebjerg Station er 17,46 mio. kr. i 2000 priser, idet det er aftalt med Trafikstyrelsen at KK skal bidrage med 38,5 mio. kr. til Ringbanen ekskl. Flintholm og der ud af dette bidrag er aftalt et bidrag på 21,040 mio. kr. til de øvrige stationer.

Når alle øvrige udgifter til Ringbanen er betalt har Vej & Park 9,81 mio. kr. tilbage til Ringbanen inkl. Ny Ellebjerg Station.

Dvs. at Vej & Park mangler 10.654 mio. kr. for at kommunen kan opfylde den indgåede aftale med Trafikministeriet om medfinansiering af Ringbanen

Årsagen til det manglende beløb er hovedsageligt, at Økonomiforvaltningen ikke har ønsket, at pris- og lønfremskrive de bevilgede midler på samme måde, som øvrige anlægsbudgetter normalt fremskrives. Bygge og Teknikforvaltningen er naturligvis uenig heri, jf. vedlagte bilag 11.

Det er årsagen til, at der indstilles en tillægsbevilling på 9,654 mio. kr., så budgettet bliver fuldt pris og lønfremskrevet.

Den samlede Ringbaneøkonomi ser ud som følger (beløb i tkr).

Københavns Kommune skal betale følgende til det samlede Ringbaneprojekt:

Flintholm Station

34.000

Øvrige stationer

31.000

Ekstr a til Ny Ellebjerg

7.500

Myndighedsbehandling og tilsyn

2.500

Budget i alt

75.000

Uforudseelige udgifter

1.000

I alt til Ringbanen før prisfremskrivninger

76.000

Prisfremskrivninger af budgetter efter aftale med Trafikstyrelsen og Banedanmark

12.454

Samlet udgiftsbudget inkl. prisfremskrivninger

88.454

 

Dvs. når det oprindeligt aftalte budget er pris- og lønfremskrevet, skal vi betale 88.454 mio. kr.

Budgettet til projektet er sammensat på følgende måde:

Midler fra Trafikafviklingspuljen (TAP)

65.000

Midler fra Puljen til Trafik og nye Boligområder

10.000

I alt

75.000

P/l fremskrivning af bevillinger

2.800

I alt til Ringbanen inkl. givne prisfremskrivninger

77.800

Manglende beløb til Ringbanen

10.654

 

Der har altså været reserveret/bevilget 77,80 mio. kr. til Vej & Park og der mangler således 10,654 mio. kr. Som det fremgår, opstår differencen hovedsageligt, fordi der skal betales 12,454 mio. kr. til dækning af prisfremskrivninger, og der er kun tilskrevet 2,800 mio. kr. Differencen er 9.654 mio. kr.

Budgetmæssigt skal der overføres i alt 29,74 mio. kr. af de reserverede midler til Vej og Parks anlægskonto (konto 2.22.3 Vejanlæg). Overførslerne er sammensat som følger:

·        der overføres 2,28 mio. kr. og 27,46 mio. kr. af TAP midlerne til Vej & Parks anlægsramme. Midlerne er reserveret til Ringbanen og

·        der overføres 10 mio. kr. fra puljen til Trafik og nye Boligområder til Vej & Parks anlægsramme. Midlerne er reserveret i puljen.

Endelig skal der gives en anlægsbevilling på 35,37 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) så bidragene til Ringbanen kan betales, jf nedenstående oversigt over anlægsbevillinger. Anlægsbevillingen inkluderer 1 mio. kr. til dækning af uforudseelige omkostninger. Dette beløb disponeres af Vej & Parks anlægsramme.

Givne anlægsbevillinger (før prisfremskrivning)

Tkr.

Flintholm

34.000

Øvrige stationer ekskl. Ny Ellebjerg og Nørrebro

19.090

Givne bevillinger før prisstigninger

53.090

Samlet omkostninger inkl. prisstigninger

88.454

Ny anlægsbevilling (88.454-53.090)

35.364

 

Tiltrædes den foreslåede tillægsbevilling på 9,654 mio. kr. ikke i Økonomiudvalget/Borger-repræsentationen foreslås midlerne disponeret på Vej & Parks anlægsramme i 2006. Det vil medføre, at der skal udskydes projekter for det søgte beløb. Forvaltningen vil i givet fald foreslå, at udskyde projekterne Forstærkede cykelbaner på Backersvej 5.5 mio. kr. og Renovering af Havnegade Etape 1 - 5.0 mio. kr. til 2007. Bygge- og Teknikudvalget behandlede den 20. april 2005 (BTU 209/05) "Oversigt over investeringsbehov på offentlige vej- og parkarealer 2005-2010" heraf fremgår det, at der er ønsker til/er disponeret projekter på Vej & Parks Anlægsramme i 2006 til 47,7 mio. kr. mere end budgetteret.

 

Miljøvurdering

Banedanmark, der er bygherre, har stået for undersøgelser af Ringbanens konsekvenser for miljøet. Miljøundersøgelserne er foretaget i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet og de berørte kommuner, ligesom der i overensstemmelse med planlovens retningslinier har været afholdt en offentlig høring om projektet.

Miljøundersøgelserne har samlet set ikke givet anledning til væsentlige ændringer i projektets udformning eller tidsplan. Miljøredegørelse for Ringbanen er offentliggjort af Banedanmark i februar 2000.

I forbindelse med selve anlægsarbejderne søger Banedanmark i samarbejde med forvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen at begrænse generne for de omkringboende mest muligt.

 

Høring

Banedanma rk forestår som anlægsmyndighed orienteringen af offentligheden og forhandlingerne med de berørte naboer.

Valby Lokaludvalg har drøftet de foreliggende planer for Ny Ellebjerg Station på deres møde den 5. oktober 2004 og efterfølgende afgivet vedlagte høringssvar (bilag 10).

I høringssvaret giver Lokaludvalget bl.a. udtryk for, at de finder projektforslaget skrabet og uambitiøst, og at de foreliggende planer for etablering af Ny Ellebjerg Station ikke som forventet vil markere startskuddet for en overordnet udviklingsproces i området.

Lokaludvalget finder at projektforslaget ikke understøtter en helhedsorienteret by- og boligfornyelse, men tværtimod har enøjet fokus på selve stationsbyggeriet og stationens umiddelbare funktionalitet. Særligt nævnes det, at forslaget ikke giver mulighed for at cyklister kan passere gennem stationsområdet mellem forplads A og C og at det stationen derfor vil skabe en yderligere barriereeffekt i bydelen.

Hertil skal bemærkes at forvaltningen ikke har haft indflydelse på de banetekniske anlæg, og at Banedanmark ved en senere etablering af perroner for Øresundsbanen har mulighed for at etablere en stitunnel på tværs af stationsanlægget.

Lokaludvalget finder endvidere at de planlagte forpladser mangelfulde og adgangsforholdene så begrænsede, at dette vil hindre stationens funktionalitet, der forventeligt vil få 40.000 daglige passagerer.

Hertil skal bemærkes, at indtil den planlagte byomdannelse omkring stationen er gennemført vil langt den overvejende del af passagererne være skiftende mellem de to baner.

Afslutningsvis finder lokaludvalget at udformningen af Carl Jacobsens Vej bør opgraderes i forbindelse med stationsbyggeriet, og at Bygge- og Teknikforvaltningen bør overveje om parkeringsforholdene ved stationen er tilstrækkelige.

Hertil skal bemærkes at forvaltningen vurderer, at de planlagte forpladser og adgangsveje er tilstrækkelige til at betjene dagens situation og ikke står i vejen for en senere udvikling af området. Der vurderes således ikke for nuværende at være behov for at ombygge Carl Jacobsens Vej. Den planlagte vejforplads (A) er ikke indrettet med p-pladser, men ved en senere udbygning af forplads B er der i forbindelse med en fremtidig byudvikling mulighed for at etablere p-pladser som kan trafikbetjenes fra Gl. Køge Landevej. Herved undgås det at belaste Carl Jacobsens Vej med pendlertrafik.

Projektet har været forelagt politiet, der har principgodkendt de trafikale løsninger.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1          Ringbanens linieføring

Bilag 2          Stationens placering

Bilag 3          Funktionsdiagram

Bilag 4          Københavns Kommunes bidrag til stationen

Bilag 5          Udformning af Forplads A

Bilag 6          Udformning af Forplads C

Bilag 7          3D animation - Ny Ellebjerg Station set fra Carl Jacobsens Vej

Bilag 8          3D animation - Kig mod Forplads C

Bilag 9          3D animation - Køge Bugt Banen set fra Gl. Køge Landevej

Bilag 10       Høringssvar fra Valby Lokaludvalg

Bilag 11       Prisfremskrivning af Ringbane-projektet

Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. maj 2005

 

Bilag 12       Supplerende notat af 24. maj 2005

Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 1.juni 2005

 

 

Ole Bach

 

Til top