Forslag til lokalplan "Rigshospitalet II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997
Forslag til lokalplan "Rigshospitalet II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 25. maj 2000
Nr. 26 BR 223/2000. Forslag til lokalplan "Rigshospitalet II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997
Indstilling om, at forslag til lokalplan for området begrænset af Blegdamsvej, Juliane Maries Vej, Nørre allé, Borgmester Jensens Allé og Frederik V's Vej ("Rigshospitalet II") vedtages med henblik på offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af lokalplanen, at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 2 måneder (eksklusive juli måned), at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med indstilling om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget, samt at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned).
(Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Indstillingen blev godkendt.
Enhedslisten – De Rød/Grønne og Socialistisk Folkeparti tog forbehold og ønskede i henhold til Planlovens § 24, stk. 2, en kort begrundelse herfor optrykt i forbindelse med offentliggørelsen.
Overborgmesteren fastsatte mandag den 29. maj 2000, kl. 12.00, som frist for aflevering af begrundelsen.
=============================================================