Københavnernes Grønne Regnskab 1999

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. maj 2000

Københavnernes Grønne Regnskab 1999. (Fællesindstilling Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavnernes Grønne Regnskab 1999 godkendes.

Tiltrådt.

Anbefalet.

Denne indstilling fremlægges parallelt i Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget.

Der er i år valgt en ny procedure for den politiske behandling af regnskabet. For at gøre det muligt for udvalgsmedlemmerne at tage stilling til regnskabets indhold og valg af indikatorer, fik de to udvalg allerede i december 1999 forelagt et koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 1999.

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december 1999 ( BTU 486/1999) besluttede udvalget, at konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 1999 med tilhørende miljøindikatorer kunne danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med udarbejdelse af regnskabet – dog sådan at omtalen af rulleskøjter som en handlemulighed udgik.

Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på møde den 6. december 1999 ( MFU 179/1999) forvaltningens indstilling om at godkende konceptet med den tilføjelse, at Miljøkontrollen undersøger mulighederne for at opgøre miljøindikatorer for bæredygtighed på lokalt niveau, og undersøger muligheden for, at der udarbejdes en lille folder. Endvidere har et udvalgsmedlem fremsendt en række ønsker til Københavnernes Grønne Regnskab 1999.

Regnskabet vil blive trykt efter udvalgsbehandlingerne i Miljø-og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget, hvorefter det vil blive tilsendt udvalgsmedlemmerne.

Det kan i den forbindelse oplyses, at en række af de ønsker, som fremkom i Miljø- og Forsyningsudvalget, er medtaget i regnskabet. Endvidere kan det oplyses, at Miljøkontrollen ikke på nuværende tidspunkt har kunnet fremlægge relevante miljøindikatorer på lokalt niveau.

Med hensyn til udarbejdelse af en lille folder har Miljø- og Forsyningsforvaltningen fundet midler til at udgive en sådan folder.

Endelig skal man oplyse om, at der har været problemer med CO₂ beregningerne, idet der er skiftet beregningsmåde, og at det ikke har været muligt at levere data om luftforureningen med NO² på grund af tekniske problemer på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, og at det har været umuligt at levere data om erhvervsaffald indenfor tidsfristen.

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december 1999 besluttede udvalget, at konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 1999 med tilhørende miljøindikatorer kunne danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med udarbejdelse af regnskabet – dog sådan at omtalen af rulleskøjter som en handlemulighed udgik.

Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på møde den 6. december 1999 forvaltningens indstilling om at godkende konceptet med den tilføjelse, at Miljøkontrollen undersøger mulighederne for at opgøre miljøindikatorer for bæredygtighed på lokalt niveau, og undersøger muligheden for, at der udarbejdes en lille folder. Endvidere har et udvalgsmedlem fremsendt en række ønsker til Københavnernes Grønne Regnskab 1999.

Som bilag til denne indstilling er vedlagt et fortryk til det grønne regnskab.

Regnskabet vil blive trykt efter udvalgsbehandlingerne i Miljø-og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget, hvorefter det vil blive tilsendt udvalgsmedlemmerne. Københavnernes Grønne Regnskab vil blive trykt i 9000 eksemplarer på dansk og 2500 eksemplarer på engelsk.

I forbindelse med undersøgelsen af relevante miljøindikatorer på lokalt niveau har Christianshavns andet bydelsregnskab været drøftet mellem Miljøkontrollen og den grønne guide på Christianshavn. Der har vist sig en lang række forklaringsproblemer i forbindelse med sammenligning af indikatorer som energiforbrug- og vandforbrug, affaldsproduktion, trafik m.v. fra år til år på bydelsniveau. For Christianshavn påvirker metrobyggeriet og den store til flytning af institutioner til Holmen i væsentlig grad disse indikatorer.

Da en bydel ikke er statisk har det været umuligt at forklare udsvingene for en række indikatorer. Generelt er der bl.a. problemer med opgørelse af affaldsmængder på bydelsniveau på grund af løbende ændringer i R98´s indsamlingsområder for affald. På den baggrund mener Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at lokale miljøindikatorer på bydelsniveau kun kan anvendes i forbindelse med udpegning af indsatsområder for bydelens ressourceforbrug.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har endvidere indledt et samarbejde først på året med Indre Nørrebro Bydel om, at udvikle relevante lokale miljøindikatorer i forbindelse med bydelens ansøgning til EU om at fortsætte Økoby-projektet. Desværre har EU udskudt tidsfristen til næste år, men forhåbentlig bliver projektet gennemført.

Hvis ikke det lykkes, vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen tage kontakt til SBI (Statens Byggeforsknings Institut) for at drøfte relevante lokale miljøindikatorer for bæredygtighed.

Endvidere fremkom der i Miljø- og Forsyningsudvalget en række ønsker til Københavnernes Grønne Regnskab 1999. Af pladshensyn har det ikke være muligt at medtage alle ønsker, men der er medtaget ønske om at vise udviklingen af grøn energi samt en opfordring til at styrke den vedvarende energi. Endvidere er der medtaget råd om at smide mindre affald ud ved at købe varer med lang levetid, og ligeledes er medtaget anvisninger på, hvor man kan finde oplysninger om miljørigtige materialer. De øvrige ønsker har der enten været skrevet om før f.eks. delebilordningen eller også har datamaterialet ikke været anvendeligt f.eks. undersøgelse af dyrkning af grøntsager i Valby Parken.

Endelig skal man oplyse om, at der har været problemer med CO₂ beregningerne, idet der er skiftet beregningsmåde, og at det ikke har været muligt at levere data om luftforureningen med NO² på grund af tekniske problemer på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, og at det har været umuligt at levere data om erhvervsaffald indenfor tidsfristen.

Budgettet for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" er 438.000 kr., som er en stigning på 28.000 kr. i forhold til det vedtagne budget. Stigningen skyldes, at Miljø- og Forsyningsudvalget har vedtaget at udgive en folder med nogle hovedtal fra regnskabet. I budgettet er medregnet udgifter til konsulenter, tekstforfattere, grafikere, oversættere samt trykningsomkostninger m.v. Merforbruget dækkes af Miljø- og Forsyningsudvalget, der i alt betaler 238.000 kr. Bygge- og Teknikudvalgets bidrag er uændret på 200.000 kr.

Fortryk til Københavnernes Grønne Regnskab 1999.

Niels Juul Jensen Jens Jacobsen