Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Knud Lavards Gade, Sønder Boulevard, Sigerstedgade og Ingerslevsgade
Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Knud Lavards Gade, Sønder Boulevard, Sigerstedgade og Ingerslevsgade
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. maj 2000
BR226/2000
Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Knud Lavards Gade, Sønder Boulevard, Sigerstedgade og Ingerslevsgade
Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i karreen Knud Lavards Gade, Sønder Boulevard, Sigerstedgade og Ingerslevsgade
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 27. januar 2000 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Knud Lavards Gade 1-9, Sønder Boulevard 85-87, Sigerstedgade 2-10 og Ingerslevsgade 144-148 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2000
Anbefalet
RESUME
Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.
Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 1.900.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%.
Forslaget har været ude i høring, og der er ikke modtaget indsigelser og lignende til forslaget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 27. januar 2000 (Sag nr. 19/2000) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger.
Offentlighed
Forslaget har været offentliggjort i perioden 2. februar 2000 - 29. marts 2000 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Lyrskovgade 4.
Indsigelser
I offentlighedsperioden er der ikke modtaget indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger.
BILAG VEDLAGT
Forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt
Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december 1999
Ole Sperling