Redegørelse for fremtidig byfornyelsesstrategi

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. maj 2000

Redegørelse for fremtidig byfornyelsesstrategi, herunder retningslinier for inddragelse af parterne. (Bygge- og Teknikudvalget)

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Johannes Nymark (A) stillede ændringsforslag om, at notat af 13. august 1998 revideret marts 1999 ændres, således at teksten "og mindre lejligheder uden bad og tidssvarende opvarmning kombineret med svagt ejerskab" tilføjes på notatets side 10 i nederste linie foran teksten "og etablering af gårdanlæg":

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Lars Rimfalk Jensen (B) afgav følgende bemærkning:

"Det Radikale Venstre undlader at stemme, men meddeler, at: Det Radikale Venstre støtter generelt den fremtidige byfornyelsesstrategi, men kan ikke støtte den af Socialdemokratiet fremsatte tilføjelse, idet vi finder den uklar, og frygter den giver mulighed for alt for bred fortolkning".

Mikkel Warming (Ø) stillede forslag om, at notatet sendes til høring i Vesterbro Lokalråd:

Forslaget bortfaldt hermed.

Mikkel Warming (Ø) stillede forslag om, at notatet sendes til høring i de tre direkte berørte karréråd på Ydre Vesterbro omfattende Tøndergade, Amerikavej og Sundevedsgade:

Forslaget blev således vedtaget.

Forvaltningens indstilling med de foranstående ændringer blev herefter anbefalet.

Jens Johansen (F) afgav følgende bemærkning:

" SF ønsker en byfornyelse for de nuværende københavnere – dvs. på beboernes præmisser. SF ønsker at forbedre de dårlige boliger i kommunen, ikke at udskifte beboerne i dem.

SF ønsker en byfornyelse, som beboerne er engagerede i og stærkt medbestemmende om. Det skal være en byfornyelse, der sikrer bedre og sundere boliger og omgivelser for nuværende og kommende beboere i det pågældende kvarter.

SF ønsker en byfornyelse, der bidrager til en mere varieret sammensætning af boligstørrelser og beboergrupper i de enkelte karréer.

Udgangspunktet for strategien de næste 4-5 år er:

• der er færre penge til rådighed fra staten end tidligere
• beboerne skal inddrages mere og bedre i beslutningsprocessen
• byfornyelsesmidlerne skal fordeles efter behov, så de mest trængende ejendomme/karréer fornyes først
• byfornyelsen kan foregå trinvist og gerne med mere medfinansiering
• mulighederne for at "råde over" ejendomme er blevet kraftigt indskrænket med den seneste lovændring
• der er problemer med at finde lejligheder til genhusning, især til den midlertidige
• de tidligere afgivne løfter til beboerne om byfornyelse af "handlingsplankarréerne" på Ydre Vesterbro skal indfries, men det må desværre ske langsommere end ønskeligt og planlagt.

På den baggrund vil SF foreslå følgende strategi for de nærmest-kommende år:

• registrering af de fysiske forhold og planlægning af den samlede indsats skal foregå karrévis
• beslutning og gennemførelse af "fag og tag"-istandsættelse, indlægning af fjernvarme og afhjælpning af ulovligheder/farlige forhold skal foregå karrévis
• beslutninger om sammenlægninger kan evt. foregå karrévis for derved at sikre mulighed for at skabe mulighed for lokal permanent genhusning i andre ejendomme i karréen for beboere fra ejendomme med sammenlagte lejligheder
• indvendig fornyelse i øvrigt skal besluttes og gennemføres ejendomsvis; kun derved kan det sikres at beboerne opfatter den indvendige fornyelse som et positivt tilvalg fra deres side og ikke som et "tilbud" ovenfra, de kun kan forhindre gennem et veto (helt eller delvist og kollektivt eller individuelt)
• det skal overvejes at differentiere forbedringen i forhold til de forskellige grupper af fremtidige beboere; vi kunne f.eks. tænke os at man i den enkelte karré drøftede om en eller flere af følgende modeller skulle anvendes i den konkrete karré:
• enkelte opgange reserveres til unge (studerende), så der laves fællesbad og samlingsrum i kælder
• enkelte opgange reserveres til ældre, så der etableres elevator og ny bagtrappe imod gården
• enkelte opgange reserveres til familier med børn, så der gennemføres sammenlægning på alle etager
• man differentierer udnyttelsen på de forskellige etager, så der indrettes ældreegnede boliger i stueetagen, familieboliger på 1. og 2. sal og ungdomsboliger fra 3. sal og opefter med fællesbad og samlingsrum for de unge på loftet
• kommunen skal "råde over" ejendomme, der er misligholdt af ejer, hvis de skal byfornyes; ejers hidtidige misligholdelse skal således anses for at være tilstrækkelig grund til at ville råde over ejendommen i henhold til § 15, stk. 2 i lov om byfornyelse
• bagatelgrænsen skal hæves til 1.000 kr/kvadratmeter
• erhvervsejendomme bør ikke kunne modtage byfornyelsesstøttes, men i blandede ejendomme kan der blive tale om at støtte byfornyelse på de øvre etager, der så samtidig reserveres til boligformål under forudsætning af at ejer samtidig gennemfører byfornyelse af erhvervseta-gerne. Er der derimod tale om at hele ejendommen, dvs. også de hidtidige erhvervsetager tilbageføres til boligformål bør der være mulighed for byfornyelse – normalt må det dog her være en betingelse at kommunen kommer til "råde over ejendommen" eller i hvert fald de hidtidige erhvervslejemål".

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) afgav følgende bemærkning:

" Enhedslisten er glade for, at tankerne om en ny byfornyelsesstrategi ligges ud til offentlig debat, inden en endelig vedtagelse.

Enhedslisten er derimod meget skeptisk overfor det foreliggende strategiforslag. Grundlæggende betyder den "nye" strategi at det offentlig kun vil tage ansvaret for at smide folk ud af deres hjem. Det offentlige skal kun tage ansvar for nedrivning og lejlighedssammenlægning, mens alt hvad der handler om at forbedre forholdene for de nuværende beboere skal være frivilligt, og afhængig af ansøgning.

Enhedslisten ser det som en fælles opgave - et samfundsansvar at rette op på mange års spekulation og laden stå til. Enhedslisten ser det som en menneskeret at have en sund og god bolig. Samfundet kan gennem byfornyelse bidrager til at denne ret opfyldes.

Enhedslisten ønsker en byfornyelse, hvor folk er engagerede og medvirkende - fordi de er med til at skabe bedre og sundere boliger til sig selv og deres omgivelser. Udgangspunktet er byfornyelse for de mennesker der bor i de dårlige lejligheder - altså byfornyelse på beboernes præmisser.

Byfornyelsen bør foregå karrevis, for at sikre en sammenhæng og helhed i arbejdet, primært for beboerne, der hermed får muligheden for skabe netværk ud over deres egen ejendom, og se karreen i sin helhed.

Byfornyelsen skal være et tilbud for de mennesker der bor i de dårligste ejendomme.

Alle karreer - ejendomme der udpeges til byfornyelse, skal derfor løftes op til et anstændigt niveau - udvendigt! Tag og facader skal istandsættes, der skal isoleres og lægges fjernvarme ind.

Indvendige forbedringer i form af nyt køkken, bad og evt. sammenlægninger af små lejligheder skal være et tilbud der gives til beboerne i den enkelte ejendom, og som man derfor i første omgang skal tage stilling i forbindelse med planlægningen af byfornyelsen i den enkelte ejendom. Et tilbud, der udstrækkes til at handle om aftalt boligforbedring i tiden derefter.

Byfornyelsens bagatelgrænse - altså det minimum hvor det offentlige går ind, bør hæves, blandt andet for at strække sparsomme midler længere.

Enhedslisten ønsker en mere tilbundsgående registrering af karrer der udpeges til byfornrylse, for at sikre, at alle er klar over omfanget af skader, svamp m.m., inden der træffes beslutning om byfornyelse, således at vedtagne budgetter kan holdes.

I byggeprocessen skal beboerne inddrages. Erfaringerne fra karre 4 - Eskildsgadekkarreen hvor der i dag er forsøg med beboerinddragelse under byggeprocessen, skal bruges.

Derudover skal løfterne til (ydre) Vesterbro holdes. Det vil sige at kvarteret som minimum skal have byfornyelse på det her beskrevne niveau".

Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell og Per Bregengaard videreførte SF og Enhedslistens tilkendegivelser og bemærkninger fra Bygge- og Teknikudvalget; Lars Hutters tilsluttede sig.

Peter Skaarup tilsluttede sig de af Mikkel Warming (Enhedslisten) stillede forslag i Bygge- og Teknikudvalget.

Inger Marie Bruun-Vierø videreførte Det Radikale Venstres bemærkning fra Bygge- og Teknikudvalget.

H. Thustrup Hansen og Søren Pind tilsluttede sig Det Konservative Folkeparti og Venstres stemmeafgivning i Bygge- og Teknikudvalget.

På temamøde i Bygge- og Teknikudvalget den 19. august 1998 fremlagde Bygge- og Teknikforvaltningen en række notater, der beskrev situationen om byfornyelsesindsatsen samt idékatalog for den fremtidige indsats på området.

I Borgerrepræsentationens møde den 8. oktober 1998 (BR 432/98, 499/98 og 500/98) – budgetmødet – vedtog forsamlingen under punkt H66/UH10 til H66, at det pålægges Bygge- og Teknikforvaltningen at udarbejde en indstilling til Borgerrepræsentationen, hvori der opstilles retningslinier for inddragelse af parterne – herunder beboerne – i forbindelse med udarbejdelse af en eventuel ny byfornyelsesstrategi.

I mødet den 11. juni 1998 (BR 313/98) tiltrådte Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling af 13. maj 1998 om redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige forudsætninger.

De tidligere årlige indstillinger indeholdt en 4-års planlægning, men på grund af de væsentligt faldende statslige bevillinger til byfornyelsen blev indstillingen udarbejdet udelukkende for planlægningen af byfornyelsesindsatsen for 1998.

Samtidig blev det tilkendegivet, at der senere på året på et af Bygge- og Teknikudvalgets temamøder, ville blive fremlagt et oplæg om eventuelt nye veje i byfornyelsesstrategien.

Bygge- og Teknikudvalget afholdt et temamøde den 19. august 1998, hvor der fra Bygge- og Teknikforvaltningen blev fremlagt diverse notater om byfornyelsesindsatsen. Herudover forelå der et notat af 13. august 1998 med forslag om ændrede eller nye fremgangsmåder ved planlægning og gennemførelse af byfornyelsen.

Efter afholdelse af temamødet er der nu, hvor Københavns andel af den statslige ramme er fastlagt til 787,2 mio. kr. for 1999, en bedre mulighed for en reel vurdering af byfornyelsens fremtid, idet den fremlagte finanslov for 1999 opretholder det lave niveau fra 1998 på 2,0 mia. kr. til den ordinære byfornyelsesindsats på landsplan. Herudover er der til aftalt boligforbedring afsat en bevillingsramme på 0,4 mia. kr.

Den ordinære bevillingsramme reduceres med en afsat rammebevilling på 0,5 mia. kr., der udelukkende styres og fordeles af Ministeriet.

De resterende ca. 1,5 mia. kr. fordeles herefter mellem kommunerne, og Københavns andel er udregnet til ca. 42% heraf, eller til ca. 643 mio. kr. Københavns kommune har dog i 1999 for første gang fået del i overudmeldingen, så der er en vejledende ramme på 787,2 mio. kr.

Det ovenfor nævnte notat af marts 1999 indeholder forslag til budgetter for byfornyelsen for årene 1999 til 2003. Der er i notatet en forudsætning om en ordinær ramme på 787,2 mio. kr. i 1999 og 650 mio. kr. i årene herefter.

Med finanslovens vedtagelse i december 1998 med en uændret statslig ramme på 2 mia. kr. og usikkerheden om ministeriets udmøntning af finanslovsbevillingen, ændres de i notatet af 13. august 1998 opstillede budgetter over bevillingsmulighederne til at forudsætte en årlig ramme på 650 mio. kr., idet det ikke findes forsvarligt at budgettere med overudmeldingen, der på længere sigt ville betyde en forøgelse af Københavns andel ud over fordelingstallet.

Af det ovenfor nævnte notat fremgår, at hvis kommunen fortsætter med den eksisterende strategi, vil gennemførelsen af byfornyelsen af byens mange dårlige og utidssvarende boliger blive forlænget betragteligt på grund af de væsentligt reducerede bevillingsrammer.

Notatet giver en mulig løsningsmodel for den fremtidige byfornyelse, således at der mere eller mindre sker en tilbagevenden til de første saneringsplaners gennemførelse, dvs. løsning af de mest presserende opgaver for de tungeste byfornyelsesejendomme og anlæg af friarealer.

Med hensyn til de karreer, der tidligere har været nævnt i de foregående års 4-års indstillinger på Indre og Ydre Vesterbro, finder forvaltningen, at reduktioner af arbejders omfang og karakter vil nærme sig politisk løftebrud i forhold til de udmeldinger og tiltag, der har været i områderne.

Uanset de væsentligt forringede bevillinger finder forvaltningen derfor nu, at byfornyelsen for Indre Vesterbro bør fortsætte som forudsat, og at de nye og ændrede forudsætninger først bliver gældende i større eller mindre omfang, når der skal tages fat på de øvrige områder.

Forvaltningen foreslår derfor, at det vedlagte notat, der er en ajourføring og redigering af notatet af 13. august 1998, danner baggrund for en høring om den fremtidige strategi. Høringsfristen foreslås fastsat til 31. december 1999, idet det først i år 2000 vil være aktuelt at implementere en ny strategi i planlægningen. Det skønnes, at en sådan tidshorisont vil give alle parter en god mulighed for at få gennemdiskuteret byfornyelsens fremtid i København.

Det foreslås, at det i notatet angivne mål med byfornyelsen i fremtiden udsendes til høring.

Det forudsættes, at Bygge- og Teknikforvaltningen, efter en grundig analyse af indkomne høringssvar og efter forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget på et nyt temamøde, udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen inden sommerferien år 2000, hvor strategien, under indtryk af bevillingsrammernes størrelse, fastlægges for de fremtidige byfornyelsesbeslutninger.

1. Notat af marts 1999.
2. Høringsliste.

Knud E. Rasmussen