Mødedato: 25.05.2000, kl. 17:30

Køb og ombygning af kolonien Ellingestrand til udflytterbørnehave

Køb og ombygning af kolonien Ellingestrand til udflytterbørnehave

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. maj 2000

 

 

 

 

 

BR 202/2000

Køb og ombygning af kolonien Ellingestrand til udflytterbørnehave

Kapitalbevilling vedrørende køb og ombygning af kolonien Ellingestrand til udflytterbørnehave. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at den betingede købsaftale vedrørende ejendommene matr.nr. 2 f og del af matr.nr. 2 i, Ellinge By, Torup, beliggende Amtsvejen 322 og 334, 3390 Hundested, godkendes, i alt beløb 820.000 kr.

at Københavns Kommune ombygger ejendommen matr. nr. 2 f Ellinge By, Amtsvejen 322, 3390 Hundested til brug for udflytterbørnehave til 50 børn, i alt beløb 3.655.000 kr.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2000

Kontorchef Susanne Binné deltog under behandling af sagen.

Udvalget stemte om indstillingen:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

Winnie Larsen-Jensen, A

x

Hanne Nielsen, A

x

Karin Storgaard, A

Hellen Hedemann, F

x

Wallait Khan, F

x

Marie Jeppesen, Ø

x

Louise Frevert, O

Naser Khader, B

x

Martin Geertsen, V

Aage Pedersen, O

x

A. Benhaddou, D

x

RESULTAT

6

2

Indstillingen blev hermed tiltrådt.

Hellen Hedemann (F) ønskede følgende protokolleret:

"SF kan ikke støtte indstillingen, da transporttiden er for lang".

 

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet der anvises kassemæssig dækning for alle udgifterne i alt 4.475.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkeds Udvalgets budget for 2000 på post 5.14.3 .

Vedlagt notat til Økonomiudvalget om sagen"

Økonomiudvalgets beslutning den 2. maj 2000

Anbefales.

Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard videreførte SF´s forbehold fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget; Lars Hutters tilsluttede sig.

 

 

RESUME

Folkebørnehaveforeningen, der er ejer af ejendommen Ellingestrand, matr.nr. 2 f Ellinge By, Torup, Amtsvejen 322, 3390 Hundested samt den ifølge tingbogen ideelle andel tilhørende Folkebørnehaveforeningen, af matr.nr. 2 i, Ellinge By, Torup, Amtsvejen 334, 3390 Hundested, har tilbudt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at købe deres bygning og grund, som de hidtil har anvendt til koloni. Ejendommen vil være velegnet til indretning til udflytterbørnehave. Pladserne indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan for 1999-2001.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 23. september 1999 (FA97/99) Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling om tillægsbevilling til forberedelse og projektering af daginstitutionsprojekter i 2000, idet projekterne således kunne nå at blive gennemført i år. Forslag om køb og ombygning af Ellingestrand er et af disse projekter.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er af Folkebørnehaveforeningen blevet tilbudt, at købe ejendommene for 795.000 kr. Den kontante ejendomsværdi for matr.nr. 2 f er 690.000 kr., heraf grundværdi 127.400 kr. For matr.nr. 2 i er den kontante ejendomsværdi 6.800 kr. Grundværdien er lig ejendomsværdien.

Købsaftalen, der er betinget af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets, Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse, er for så vidt angår pris og øvrige vilkår godkendt af Økonomiforvaltningen. Overtagelsesdagen er aftalt til den 1. i måneden efter Borgerrepræsentationens godkendelse. Overtagelsesdagen er dog endnu ikke konfirmeret af sælger, og er derfor indtil videre med forbehold herfor.

Bygningen på matr.nr. 2 f er opført i 1954. Den består af 1 etage med delvis kælder og med et etageareal på i alt 306 m² . Til ejendommen hører et friareal på 6.177 m2 . Endvidere et areal på 1.352 m2, som matr.nr. 2 i udgør. Friarealet for matr.nr. 2 f fremkommer ved at fratrække vejareal og bygningsareal fra ejendommens samlede grundareal.

Bygningen vil efter en ombygning og renovering være velegnet til udflytterbørnehave. Køretid med bus fra København er ca. 50 minutter.

Der foreligger tilladelse fra Frederiksborg Amt til at benytte kolonien som udflytterbørnehave.

Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser med adgang til Ellinge Strand.

På nabogrunden, matr.nr. 2 g, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i 1996 indrettet en udflytterbørnehave i en bygning, der ejes af Dansk Røde Kors. (BR 112/96).

Projektbeskrivelse

Projektet er udarbejdet af arkitektgruppen Holbæk A/S i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I stueetagen indrettes nyt køkken, grupperum med depoter, kontor og personalefaciliteter. Fra et eksisterende fællesrum er der via en overdækket terrasse adgang til legepladsen. I kælderen indrettes vaskerum. Der etableres ventilation, opsættes nye akustiske lofter og der pålægges ny gulvbelægning. Toilet- og badefaciliter moderniseres. Bygningen skal desuden isoleres, vinduerne udskiftes med termoruder og der er stillet krav fra kommunens brandtilsyn om udskiftning af taget.

Normering

Der etableres 2 grupper med i alt 50 børnehavepladser.

Statistik

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvor opsamlingsstedet skal placeres i byen, hvorfor dækningsgrader ikke kan beregnes. Placeringen vil blive valgt under hensyntagen til, hvor behovet er størst på det tidspunkt, hvor institutionen åbner.

ØKONOMI

Byggeudgiften er beregnet ved indeks 157 pr. oktober 1999

Byggeudgifter, inklusive omkostninger 2.625.000 kr.

Grundudgifter 100.000 kr.

Montering 530.000 kr.

Indretning af opsamlingssted 400.000 kr.

I alt 3.655.000 kr.

Pris pr. plads (50 børnehavepladser) 73.000 kr., (ekskl. ejendomskøb) hvilket er under gennemsnitsprisen for en børnehaveplads, der i 2000 er 113.000 kr.

Kassemæssig dækning for udgiften i 2000 på 3.655.000 kr. kan anvises på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget for 2000 post 5.14.3 afsatte rådighedsbeløb. For købsprisen på 795.000 kr. samt omkostninger til berigtigelse af handlen i alt 25.000 kr., blev der anvist dækning på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget for 1999 post 5.14.3 afsatte rådighedsbeløb, idet Borgerrepræsentationen den 23. september 1999 tiltrådte forvaltningens indstilling om tillægsbevilling til forberedelse og projektering af daginstitutionsprojekter i år 2000. (FA 97/99).

Arbejdets udførelse

Arbejdet forventes iværksat maj 2000, og pladserne forventes efter endt montering ibrugtaget oktober 2000.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Situationsplan.

Grethe Munk

/ Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top