Københavns Kommunes regnskab 1999

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. maj 2000

Københavns Kommunes regnskab 1999. (Udsat i mødet 9. maj 2000)

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget aflægger regnskab og beretning for 1999 til Borgerrepræsentationen,

at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab og beretning for 1999 til revisionen, og

at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen tager Københavns Kommunes grønne regnskab 1999 til efterretning.

Kommunens regnskab fremlægges i Beretning 1999, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 1999, og i Regnskab 1999, som indeholder specifikationer og forklaringer til regnskabstallene. Herudover fremlægges et grønt regnskab for Københavns Kommune som virksomhed.

I henhold til styrelsesloven aflægger Økonomiudvalget årsregnskab til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen afgiver årsregnskabet til revisionen.

Kommunens årsregnskab for 1999 fremlægges i følgende publikationer.

Beretning 1999 indeholder en overordnet fremstilling af kommunens aktivitet i 1999. Beretningen er en opfølgning på budget 1999. Ud over en gennemgang af kommunens samlede udgifter og indtægter, indeholder beretningen en beskrivelse af udvalgenes og de fire forsøgsbydeles aktiviteter i 1999.

Endvidere indgår der som noget nyt en opgørelse af mål og opnåede resultater på udvalgte serviceområder under udvalgene.

Det skyldes, at Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af Københavns Kommunes regnskab 1998 pegede på, at regnskabet i højere grad skal omfatte en konkret vurdering af målopfyldelse i forhold til budgettet. I regnskabet for 1999 tages således første skridt i retning af at øge mål- og resultatopfølgningen i kommunen.

Regnskab 1999 indeholder regnskabets hovedtal samt specifikationer af regnskabstallene for de enkelte konti. Udvalgenes og forsøgsbydelenes forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet er indarbejdet i tilknytning til udvalgstabellerne. Som noget nyt har udvalg og bydelsråd forklaret væsentlige afvigelser mellem primo- og ultimotal på hovedposterne på finansiel status.

Københavns Kommunes grønne regnskab 1999 indeholder en beskrivelse af kommunens forbrug af el, vand og varme samt af grønne tiltag i udvalg og forsøgsbydele i 1999.

Ud over det grønne regnskab i denne indstilling udgiver Københavns Kommune Københavnernes grønne regnskab. Københavnernes grønne regnskab er et regnskab for Københavns Kommune som geografisk område. Regnskabet beskriver ressourceforbrug og miljøpåvirkning fra byens brugere.

Nedenfor er hovedresultatet for regnskab 1999 gennemgået.

I 1999 var Københavns Kommunes samlede drifts- og anlægsudgifter på 22,2 mia. kr. Driftsudgifterne udgjorde 21,3 mia. kr., og anlægsudgifterne udgjorde 0,9 mia. kr. I forhold til budgettet for 1999 var der et samlet mindreforbrug på 0,9 mia. kr. På indtægtssiden og på finansforskydninger var der merudgifter på 0,3 mia. kr.

Der var således en kasseopbygning i 1999 på 0,6 mia. kr. I budget 2000 indgår et kasseforbrug på 100 mill. kr., og der kan forventes overført budgetmidler fra 1999 til 2000 svarende til mindreforbruget på de rammebelagte og indtægtsdækkede områder.

Hovedparten af mindreforbruget på 0,9 mia. kr. er fordelt, som følger: På de rammebelagte drifts- og anlægsområder var der et mindreforbrug på 264 mill. kr. På det lovbundne område var udgifterne 392 mill. kr. mindre end forventet. Endelig opnåede forsyningsvirksomhederne en forbedring på 251 mill. kr. i forhold til budgettet.

Blandt de væsentligste målsætninger for Københavns Kommunes økonomi i 1999 var en konsolidering af økonomien gennem fortsat omstilling, effektivisering, fastholdelse af likviditeten og nedbringelse af gælden. Regnskabet viste, at disse overordnede målsætninger for 1999 blev indfriet.

Budgettet for 1999 blev overholdt. Der blev netto afdraget 243 mill. kr. på kommunens gæld, og endelig blev kassebeholdningen forøget.

Københavns Kommune havde i budget 1999 særligt fokus på de kommunale kerneområder, herunder dagpasning, folkeskolen og ældreområdet.

Nedenfor er der redegjort for mål og resultater på udvalgte serviceområder.

* Resultat på bevillingerne Servicetilbud til børnefamilier (konto 5.12-5.14), Folkeskoleområdet, Fritidshjem og klubber samt Pleje, service og boliger for ældre.

- angiver mindreudgift.

På dagpasningsområdet var der for at sikre pladsgarantien til førskolebørn i budget 1999 afsat 72 mill. kr. til anlæg og ekstra 35,7 mill. kr. til etablering og drift af nye pladser for 0-6-årige. I alt var der forudsat etableret 1.100 pladser.

Der blev i alt etableret 1.068 nye pladser. I tallet indgår et antal pladser, som var forudsat etableret i 1998, men først blev færdige i 1999. Tilsvarende er der forudsat etableret pladser i 1999, som først kan etableres i 2000. Regnskabet for 1999 viste et mindreforbrug på 43,5 mill. kr. på driften og et mindreforbrug på 3,5 mill. kr. på anlæg.

På baggrund af en forventet vækst i antallet af børn i skolealderen blev der tilført ekstra 313 mill. kr. til merudgifter på folkeskole- og fritidshjemsområdet. Beløbet blev fordelt med 222 mill. kr. til anlæg og 91 mill. kr. til drift.

I folkeskolen var der i skoleåret 1998/99 50 færre elever og i 1999/2000 377 færre elever end forudsat i børnehaveklasser og normalklasser. På udgiftssiden havde folkeskoleområdet et mindreforbrug på 29,4 mill. kr. på drift og 7,2 mill. kr. på anlæg.

På fritidshjemsområdet var målet en tilvækst på 525 i antallet af pladser for de 6-9-årige. Primo 1999 var 11.967 pladser i brug. I løbet af året blev yderligere 688 pladser taget i brug, heraf 525 nyetablerede svarende til måltallet. På udgiftssiden var der i 1999 et mindreforbrug på 2,2 mill. kr. på drift og 6,5 mill.kr. på anlæg.

På ældreområdet blev der afsat ekstra 19,5 mill. kr. for at styrke hjemmeplejen og for at opfylde aftalen med H:S om hjemtagning af færdigbehandlede ældre fra hospitalerne. Ifølge aftalen med H:S må der højst være 50 indlagte, der venter på en plejehjemsplads eller lignende.

I alt var der i gennemsnit 64 ventende i 1999. Regnskabet for 1999 viste på driftssiden et merforbrug på 200,2 mill. kr. på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre og et merforbrug på 1,0 mill. kr. på anlæg.

Med 1999-regnskabet er der taget et vigtigt skridt i retning af at øge mål- og resultatopfølgningen i kommunen. Fokus på mål- og resultatstyring vil blive skærpet yderligere i 2000 og 2001.