Københavns Kommunes regnskab 2012

Indstilling om, 

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2012, jf. bilag 1 og 3, godkendes, og afgives til revision, samt
2. at det indskærpes over for udvalgene, at udgifter og indtægter skal bogføres på de rette funktioner og bevillinger, og at budgettet er placeret korrekt på de rette funktioner og bevillinger.

(Økonomiudvalget)

Københavns Kommune har aflagt årsregnskab for 2012. Økonomiforvaltningen præsenterer i nærværende sag Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for årets resultat.

Det udgiftsbaserede regnskab 2012 viser et resultat på -236 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på -2.161 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 1.925 mio. kr. bedre end budgetteret. Det omkostningsbaserede regnskab udviser et resultat på 2.688 mio. kr. I det omkostningsbaserede regnskab er der korrigeret for optjening og udbetaling af tjenestemandspensioner samt afskrivninger.

Nedenfor gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab fordelt på styringsområder.

1. Resultat af regnskab 2012 (serviceudgifter)

Regnskabet for 2012 udviser et resultat for serviceudgifter ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering på 22.299 mio. kr., hvilket er 515 mio. kr. under kommunens måltal for serviceudgifter inklusiv servicebufferpuljen. I forhold til korrigeret budget er mindreforbruget 366 mio. kr. (dvs. eksklusiv servicebufferpuljen).

Mindreforbruget på serviceudgifter skyldes en stram styring af serviceudgifterne i Københavns Kommune, og kan primært henføres til en generel tilbageholdenhed på alle udgiftsområder. Alle udvalg, eksklusiv Borgerrådgiveren og Revisionsudvalget, overholder udvalgets måltal for serviceudgifter.

De seneste oplysninger fra KL viser, at landets kommuner som helhed forventer et mindreforbrug i forhold til det aftalte niveau for serviceudgifterne, på 5-6 mia. kr.

Det bemærkes, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2012 på 22.445 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober (ØU 20/11 2012). Det realiserede forbrug i 2012 er 146 mio. kr. lavere end forventet pr. oktober.

Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med forvaltningerne afdække, om mindreforbrugene på nogle af forvaltningernes bevillinger på service vedrører strukturelle mindreforbrug.

2. Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.643 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 307 mio. kr. ift. det korrigerede budget og et mindreforbrug på 1.365 mio. kr. ift. vedtaget budget.

Mindreforbruget på bruttoanlæg skyldes hovedsagligt aktivitetsforskydninger i en række anlægsprojekter under flere udvalg. Forklaringer på afvigelserne under de enkelte udvalg fremgår af bilag 3.

Forventningerne til bruttoanlægsforbruget i 2012 er vist i nedenstående tabel 1.

Tabel 1, forventninger til samt resultatet af anlægsudgifter i 2012 (mio. kr., 2012 p/l)

Regnskabsresultatet for 2011 var på 2.829 mio. kr., og anlægsforbruget er dermed vokset fra 2011 til 2012, og er således i 2012, som det også var tilfældet i 2011, på et historisk højt niveau. Det korrigerede budget for bruttoanlæg i 2013 forventes at blive på 3.950,4 mio. kr.

3. Efterspørgselsstyrede overførsler

Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 42 mio. kr. i 2012 på de efterspørgselsstyrede overførsler. De væsentligste forhold på de efterspørgselsstyrede overførsler er:

• Et mindreforbrug under Økonomiudvalget på 19,4 mio. kr. der skyldes en række mindre mindreforbrug fordelt på bl.a. Barselsfonden (3,2 mio. kr.) og Københavns Borgerservice (8,2 mio. kr.) samt skorstensfejerne i København (5,0 mio. kr.).
• Er merforbrug under Teknik- og Miljøudvalget på 21,4 mio. kr. på bevillingen Takstfinansieret drift. Bevillingen er underlagt ”hvile i sig selv”-princippet, der betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække.
• Et mindreforbrug under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på i alt 44,1 mio. kr. som blandt andet kan tilskrives i) et mindreforbrug på den efterspørgselsstyrede indsats på 26,8 mio. kr. under, der primært skyldes mindreforbrug vedrørende tilbud til indsatsklare ledige, ii) Et mindreforbrug vedrørende forsørgelsesydelserne på 17,3 mio. kr., der bl.a. er sammensat af et mindreforbrug på 90,5 mio. kr. til forsikrede ledige og  et merforbrug på 92,1 mio. kr. til hhv. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt iii) et mindreforbrug på 21,2 mio. kr. som skal tilskrives hhv. løntilskud i fleksjob, skånejob og på ledighedsydelse, seniorjob og beskæftigelsesordninger.

De ovenfor nævnte områder på service, anlæg og efterspørgselsstyrede overførsler er nærmere beskrevet i bilag 2.                                                                                                      

4. Kassebeholdning og langfristet gæld

Den likvide kassebeholdning er i løbet af 2012 steget med 272 mio. kr. og er ultimo 2012 på 7.423 mio. kr. Stigningen kan bl.a. henføres til salget af KE Transmission, stigende leverandørgæld samt værdiregulering af likvide aktiver. I modsat retning trækker årets resultat på -236 mio. kr.

Det bemærkes, at Københavns Kommunes likviditet i gennemsnit i 2012 udgjorde ca. 9,1 mia. kr. (kassekreditreglen). Ultimo 2012 var den faktiske likviditet 7,4 mia. kr. Kommunen opgør herudover løbende den reelle kasse til brug for den langfristede budgettering og økonomistyring, som er defineret som den del af kassebeholdningen, som ikke er disponeret til besluttede aktiviteter og forventede risici.

Økonomiforvaltningen har på baggrund af udvalgenes regnskabsforklaringer konstateret, at der i regnskab 2012 har været en stor stigning i leverandørgælden. Stigning i leverandørgæld og hensættelser medfører et øget likviditetstræk i 2013 og bør således ikke øge den reelle kasse. På denne baggrund vurderer Økonomiforvaltningen, at den reelle kasse fremover bør opgøres inklusive alle kortfristede tilgodehavender og gældsposter, der vil medføre ind- og udbetalinger inden for den nærmere fremtid. Den reelle kasse er herefter opgjort til 1.120 mio. kr.

Kommunens langfristede gæld faldt i 2012 med 249 mio. kr. til 2.877 mio. kr. Kommunens gæld, der efter omlægninger nu overvejende er variabelt forrentet, er i løbet af de sidste par år faldet med 1.770 mio. kr. Det store fald skyldes bl.a., at det i forbindelse med aftalen om ”KBH i Vækst” i 2011 blev aftalt at foretage betydelige ekstraordinære afdrag på kommunens langfristede gæld.

Københavns Kommunes langfristede gæld svarer ultimo 2012 til 5.143 kr. pr. indbygger, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet, som anslås til at være på 14.910 kr. pr. indbygger ultimo 2012.

Koncernbalancen

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og regnskabssystem for kommuner fastlagt af Økonomi- og indenrigsministeriet. I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, dog således bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse

Kommune har derfor i regnskab 2012 valgt også at inkludere en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 86,8 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld på ca. 33 mia. kr., der er optaget til finansiering af selskaberne anlægsaktiver, fx metroen i København. Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil Økonomiforvaltningen også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering.

Koncernbalancen er udspecificeret i bilag 4.

5. Konteringspraksis og prognosepræcision

Budget og udgiftskontering

Økonomiforvaltningen har ved controlling af regnskabet for 2012 kunnet konstatere, at budget og udgiftskontering (forbrug) i en række tilfælde ikke er placeret på samme bevillinger og funktioner, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler. Det medfører, at kommunens regnskab ikke opnår en tilfredsstillende gennemsigtighed. Samtidig forringes overblikket over og styring af kommunens udgifter og indtægter både i regnskabsåret og fremadrettet i de følgende budgetter. Problemstillingen gjorde sig ligeledes gældende i forbindelse med regnskaberne for de senere år.

Det indskærpes derfor over for udvalgene, at udgifter og indtægter skal bogføres på de rette funktioner og bevillinger, og at budgettet skal placeres korrekt på de rette funktioner og bevillinger.

Tilpasninger af budgettet kan bl.a. ske

-          i forbindelse med de 4 årlige sager om bevillingsmæssige ændringer. Den sidste af de 4 sager om bevillingsmæssige ændringer behandles på Borgerrepræsentationens sidste møde i det pågældende år.

-          i forbindelse med de 4 årlige sager om anlægsoversigter og Fast Track, hvor anlægsbudgetterne kan periodiseres mellem budgetår.

Prognosepræcision og bedre økonomistyring

I de senere år har der været store mindreforbrug på service og anlæg tillige med, at prognoserne har udvist store afvigelser i forhold til årets endelige resultat jf. ovenstående.

I løbet af 2012 har Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne derfor arbejdet med en række tiltag, herunder periodiserede budgetter på institutionsniveau, hurtigere prognoser til ØU og kvartalsregnskaber, der alle har understøttet en bedre budgetopfølgning.

ØU har derudover i 2012 besluttet, at udvalgene på serviceområdet skulle have mulighed for, inden for egen ramme at omprioritere op til 25 % (ØU 22. maj 2012) således at der er incitament til at omprioritere og dermed skabe mere retvisende prognoser. I 2013 stiger denne andel af det forventede mindreforbrug der kan omprioriteres til 50 %.

På anlæg har det i løbet af 2012 desuden været praksis, at forvaltningerne i forbindelse med sagerne om anlægsoversigter og fast track har kunnet periodisere deres anlægsmidler mellem årene, og på den måde ned- eller opjustere deres forventninger til anlægsforbruget 4 gange om året.

Ovenstående initiativer er alle rettet mod at forberede udvalgenes økonomistyring, samt at forbedre den samlede prognosepræcision.

Det bemærkes yderligere, at det i forbindelse med budget 2010 (”Styr på Økonomien 2.0”) blev besluttet, at forskellen mellem forventet forbrug og regnskab i 2012 ikke oversteg:

•  1,5 pct. i første kvartalsprognose
•  1,0 pct. i anden kvartalsprognose
•  0,5 pct. i tredje kvartalsprognose

Af nedenstående tabel 2 fremgår resultaterne fra 2012:

Tabel 2 Procentvise afvigelser ml. forventet nettoforbrug og regnskab, service* i 2012

*Målt i forhold til endeligt regnskab 2012
Note: I 2011 var de procentvise afvigelser 2,5 % i FR april, 2,3 % i FR august og 1,8 % i FR oktober.

Økonomiforvaltningen vurderer, at forvaltningerne som følge af ovenstående tiltag i 2012 er blevet mere præcise i deres prognoser, end det var tilfældet i 2011. Det er dog økonomiforvaltningens vurdering, at der fortsat kan ske forbedringer i forhold til prognoseskøn.

Regnskabet for 2012 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.

Det bemærkes, at processen for revisionsbehandlingen af regnskab 2012 er ændret i forhold til 2011, jf. regnskabscirkulæret for 2012 (ØU 6. november 2012). Ændringerne indebærer, at kommunen modtager revisionsberetningen fra Deloitte medio juni, hvorved kommunes regnskab forventes endeligt godkendt af Borgerrepræsentation den 10. oktober 2013, hvilket er en måned tidligere end i 2011.

En forudsætning for den tidlige godkendelse er, at udvalgene skal godkende forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august – på første udvalgsmøde efter sommerferien.

Claus Juhl                           /Bjarne Winge

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2012, jf. bilag 1 og 3, godkendes, og afgives til revision,
2. at det indskærpes over for udvalgene, at udgifter og indtægter skal bogføres på de rette funktioner og bevillinger, og at budgettet er placeret korrekt på de rette funktioner og bevillinger.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. april 2013

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.