Medlemsforslag om renovering af den indre gård på Thorvaldsens Museum
Indstilling og beslutning
Det foreslås,
- at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at komme med forslag til renovering af den indre gård på Thorvaldsens Museum.
Udgiften finansieres af overskuddet på 850 mio. kr. fra regnskab 2012
(Stillet af Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti)
MOTIVERING
Den indre gård på Thorvaldsens Museum trænger meget til renovering. Vi skylder vores kulturarv at passe godt på den. Det er også en forudsætning for, at vi kan bevare den og for at fremtidige generationer også kan få glæde af vore kulturskatte.
Beslutning
Medlemsforslaget blev forkastet med 36 stemmer imod 10.
For stemte: C, O og V.
Imod stemte: A, B, F, I og Ø.
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Budgetforligspartnerne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har i forlængelse af Budgetaftalen for 2013 prioriteret brugen af de overskydende midler fra 2012 til en række vigtige indsatser. Der er derfor ikke yderligere råderum i budgettet for 2013. Hvorfor vi stemmer forslaget ned.”