Mødedato: 25.04.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om højtideligholdelse af danskernes hjælp til jøderne med at flygte til Sverige i 1943

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at komme med forslag til en højtideligholdelse af danskernes hjælp til de danske jøders flugt til Sverige i 1943.

    Udgiften finansieres af overskuddet på 850 mio. kr. fra regnskab 2012.

 (Stillet af Dansk Folkepart, Venstre og Det Konservative Folkeparti)

MOTIVERING

Overborgmesteren har i forbindelse med besvarelse af forespørgslen den 14. marts 2013 oplyst Borgerrepræsentationen, at der ikke er planlagt arrangement til højtideligholdelse af 70 året for jødernes flugt fra Danmark til Sverige i 1943.  

Det er en skelsættende begivenhed, som vi ønsker at markere, og derfor ønsker vi også afsat et beløb hertil.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 25. april 2013

Socialdemokraterne stillede forslag om at henvise medlemsforslaget til behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.


Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til medlemsforslaget:
”Det foreslås, at initiativet finansieres af Kultur- og Fritidsforvaltningen.”


Forslaget om at henvise medlemsforslaget til Kultur- og Fritidsudvalget blev vedtaget uden afstemning.


Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti gik med til udvalgsbehandlingen.
 

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
Budgetforligspartnerne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har i forlængelse af Budgetaftalen for 2013 prioriteret brugen af de overskydende midler fra 2012 til en række vigtige indsatser. Der er derfor ikke yderligere råderum i budgettet for 2013.”

Til top