Regnskabsmæssige afstemninger
Regnskabsmæssige afstemninger
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004
Nr. 4 BR 101/04. Regnskabsmæssige afstemninger
Indstilling om, at der gives en tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalget, idet poster på i alt 6,9 mio. kr. er fejlhåndteret i 1998-99, hvorfor posterne afskrives af Vej & Park over de respektive driftskonti. Tillægsbevilling søges, da Bygge- og Teknikudvalgets økonomiske handlemuligheder er stærkt reducerede på grund af det uventet store budgetunderskud i KTK. Beløbet vil delvist kunne finansieres af nedenstående tilbageførsel af varegæld under Plan & Arkitektur, samt at der grundet posteringsfejl fra 1999 og 2000 foretaget af Bygge- og Teknikforvaltningen afskrives et beløb opført som varegæld på netto -3,9 mio. kr. fra anlægskonto 9.56. Modposten er reelt på byfornyelse, men da dette område budgetmæssigt er afstemt til det forventede behov i forbindelse med vedtagelsen af budget 2004, indstilles beløbet tilbageført til kommunens kasse, hvorfra det vil kunne anvendes til at dække afskrivninger indenfor Bygge- og Teknikudvalgets driftsområde.
(Bygge- og Teknikudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.