Det kongelige bryllup
Det kongelige bryllup
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004
Nr. 26 BR 155/04. Det kongelige bryllup
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tiltræder at Københavns Kommune står for eller engagerer sig i et antal begivenheder i anledning af det kongelige bryllup, den 14. maj 2004, at Borgerrepræsentationen tiltræder at give en tillægsbevilling til budget 2004 på i alt 7.500 t. kr., til udgifter i forbindelse med Københavns Kommunes engagement i forbindelse med begivenheder op til det kongelige bryllup. Tillægsbevillingen fordeles til Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget som anført i denne indstilling. Den samlede tillægsbevilling i 2004 på 7.500 t. kr. finansieres af Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter m.v.), samt at Borgerrepræsentationen anmoder forvaltningerne om i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2004 at udarbejde en særskilt opgørelse over udgifterne til det kgl. bryllup, samt at eventuelle mindreforbrug i forhold til de bevilligede beløb tilbageføres til Økonomiudvalgets konto 8.05.5 (kassen).
(Økonomiudvalget)
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at der af puljen til gave og uforudsete udgifter og fra blomster på Strøget afsættes penge til en gave til brudeparret, som kan komme byens børn til gode.
Konkret foreslår SF, at gaven bliver sportsarenaer i Kgs. Have til 1,4 mill. kr.
Navngivningen af sportsarenaerne skal markere, at der er tale om en gave givet fra Københavns Kommune i forbindelse med brylluppet."
Annette Engell (V) stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås at halvere budgettet til blomster til 500.000 kr. De resterende 500.000 kr. foreslås anvendt til gynger og karruseller i de daginstitutioner i Københavns Kommune, som p.g.a. forældelse har fået påbudt at rive deres legeplads ned."
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"At der ikke gives tillægsbevilling til projekterne 1-3 og 5-10."
Ændringsforslaget fra
Socialistisk Folkeparti blev forkastet med 37 stemmer imod 14.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, O og V.
Ændringsforslaget fra Annette Engell (V) blev forkastet med 36 stemmer imod 15.
For stemte: F, 1 medlem af V (Annette Engell) og Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, O og V med undtagelse af 1 medlem (Annette Engell).
Ændringsforslaget fra Enhedslisten blev forkastet med 46 stemmer imod 5.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, F, O og V.
Indstillingen blev herefter godkendt med 46 stemmer imod 5.
For stemte: A, B, C, D, F, O og V.
Imod stemte: Ø.