Mødedato: 25.03.2004, kl. 17:30

Kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere"

Kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere"

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004

 

Nr. 19           BR 94/04. Kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere"

Indstilling om, at den reviderede kommuneplanstrategi "Fremtidens København og københavnere", som fremgår af bilag B vedtages, og udsendes til offentlig debat, samt at bilag C om tilrettelæggelsen af en 10 ugers offentlig høring af kommuneplanstrategien, samt bilag D, der er en kort borgerrettet udgave af strategien som en del af grundlaget for den offentlige debat, tiltrædes.

                                                                 (Økonomiudvalget)

 

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt uden afstemning.

 

 

Dansk Folkeparti ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra behandlingen i Økonomiudvalget:

 

"Dansk Folkeparti kan støtte den valgte procedure, men tager forbehold i forhold til visse af konklusionerne, eksempelvis bilag F om integration."

 

 

Der blev fastsat en frist til mandag den 29. marts 2004, kl. 12.00 for aflevering af bemærkninger, som ønskes optrykt i forbindelse med offentliggørelsen.

 

 


Til top