Mødedato: 25.03.2004, kl. 17:30

Kontrolbud på Kommunens bygge- og anlægsopgaver

Kontrolbud på Kommunens bygge- og anlægsopgaver

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004

 

Nr. 10           BR 146/04. Kontrolbud på Kommunens bygge- og anlægsopgaver

Indstilling om, at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal sikre, at den vedtagne udbudspolitik for Københavns Kommune overholdes, hvormed KTK får mulighed for at afgive kontrolbud på bygge- og anlægsopgaver, som er over bagatelgrænsen og under udbudsgrænsen (ved licitation).

Det præciseres, at kommunens udbudspolitik ligeledes gælder for opgaver under bagatelgrænsen. Forvaltningerne skal også under bagatelgrænsen vælge at lade KTK give kontrolbud.

Det forudsættes, at hensigten med indstillingen er at sikre, at alle forvaltninger får mulighed for at få kontrolbud fra KTK, samtidig med at Kommunens udbudspolitik overholdes.

                                                                 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt uden afstemning.

 

 


Til top