Kontrolbud på Kommunens bygge- og anlægsopgaver
Kontrolbud på Kommunens bygge- og anlægsopgaver
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004
BR 146/04
Kontrolbud på Kommunens bygge- og anlægsopgaver
Kontrolbud på Kommunens bygge- og anlægsopgaver
Indstilling om, at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal sikre, at den vedtagne udbudspolitik for Københavns Kommune overholdes, hvormed KTK får mulighed for at afgive kontrolbud på bygge- og anlægsopgaver, som er over bagatelgrænsen og under udbudsgrænsen (ved licitation).
Det præciseres, at kommunens udbudspolitik ligeledes gælder for opgaver under bagatelgrænsen. Forvaltningerne kan også under bagatelgrænsen vælge at lade KTK give kontrolbud.
Det forudsættes, at hensigten med indstillingen er at sikre, at alle forvaltninger får mulighed for at få kontrolbud fra KTK, samtidig med at Kommunens udbudspolitik overholdes.
(Bygge- og Teknikudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal sikre, at den vedtagne udbudspolitik for Københavns Kommune overholdes, hvormed KTK får mulighed for at afgive kontrolbud på bygge- og anlægsopgaver, som er over bagatelgrænsen og under udbudsgrænsen (ved licitation).
Bygge- og Teknikudvalgets
beslutning i mødet den 10. marts 2004
Anbefalet
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen
med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget bemærker,
at nærværende sag omhandler bygge- og anlægsopgaver, som beløbsmæssigt falder
mellem Tilbudslovens bagatelgrænse på 2 mio.kr. og udbudsgrænsen på 44 mio. kr.
Økonomiudvalget ønsker at præcisere, at Kommunens udbudspolitik ligeledes
gælder for opgaver under bagatelgrænsen. Forvaltningerne kan også under
bagatelgrænsen vælge at lade KTK give kontrolbud.
Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form,
idet det forudsættes at hensigten med indstillingen er at sikre, at alle
forvaltninger får mulighed for at få kontrolbud fra KTK, samtidig med at
Kommunens udbudspolitik overholdes".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2004
Anbefalet, idet "kan" erstattes med "skal" i Økonomiforvaltningens bemærkning om, at forvaltningerne også under bagatelgrænsen kan vælge at lade KTK give kontrolbud.
RESUME
Ved budgetvedtagelsen for Københavns kommune i oktober 1998 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en udbudspolitik. Formålet var at kunne fastlægge de overordnede mål og de interne spilleregler for køb af eksterne ydelser og gennemførelse af udbudsforretninger.
Med en vedtagelse af indstillingen opnås samtidig, at
forvaltningerne med kontrolbud fra KTK løbende kan vurdere, hvorvidt en bygge-
eller anlægsopgave ud fra økonomiske hensyn bør løses eksternt eller med kommunens
egne ressourcer.
Det forudsættes, at
SAGSBESKRIVELSE
Ved budgetvedtagelsen for Københavns kommune i oktober 1998 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes en udbudspolitik. Formålet var at kunne fastlægge de overordnede mål og de interne spilleregler for køb af eksterne ydelser og gennemførelse af udbudsforretninger. Politikken blev besluttet på Borgerrepræsentationsmødet den 26. august 1999 (BR 321/99).
Udbudspolitikken gælder principielt for alle former for ydelser og i den tilhørende vejledning til udbudspolitikken blev det fastslået, at alle forvaltninger løbende skal sikre, at opgaver, herunder også delopgaver, bliver løst under konkurrencemæssige vilkår, når muligheden foreligger. Bygge- og anlægsarbejder er omfattet af politikkens bestemmelser.
På de anlægsopgaver, Vej & Park udbyder, anmodes Kommune Teknik København altid om at afgive kontrolbud. Bygge- og Teknikforvaltningen har derved mulighed for løbende at vurdere, hvorvidt en anlægsopgave ud fra økonomiske hensyn bør løses eksternt eller med kommunens egne ressourcer. I udbudspolitikken fastslås det, at der i denne vurdering ikke skal medtages følgeomkostninger til bedømmelsen, hvorfor afgørelsen alene har bygget på størrelsen af de afgivne bud.
Denne konkurrence på området har ført til, at kommunen selv udfører færre og færre anlægsarbejder. I 2001 vandt kommunen opgaver for 23 mio. kr. af de i alt 60 mio. kr. udbudte svarende til 38 %. I 2003 var tallet 3,5 mio. kr. i forhold til de ca. 60 mio. kr. hvor Kommune Teknik København afgav kontrolbud. Denne faldende tendens skyldes formodentlig flere forhold: Dels er konkurrencen på anlægsområdet i de seneste 4 -5 år blevet skærpet væsentligt, og dels kræver det stor træning at afgive de helt rette bud.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Der er ikke formelt noget til hinder for, at en mindre del af opgaverne ikke sendes i udbud men i stedet løses internt. Det er kommunens egen beslutning om at udbyde, som fører til, at udbudsforretningerne skal gennemføres med baggrund i den gældende lovgivning på området. For beløb op til ca. 40 mio. kr. reguleres processen af 'Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren', også populært kaldet 'Tilbudsloven'. I den fastlægges procedurer for de enkelte udbudsformer samt grænseværdien for visse udbudstyper.
Skulle kommunen imidlertid ønske selv at udføre arbejder med egne ressourcer (KTK er en intern kommunal virksomhed), er det ikke i uoverensstemmelse med den gældende lovgivning at undlade udbud. På driftsområdet er der således en maksimumgrænse for, hvor store dele af arbejderne forvaltningen må udbyde.
I henhold til 'Tilbudsloven' kan opgaver til en værdi på under 2 mio. kr. frit udbydes i underhåndsbud, hvilket er en særlig tilbudsafgivning af op til 4 bydende med efterfølgende fri forhandling.
For at sikre en opfølgning af effekten vil forvaltningen foreslå, at ordningen i første omgang gennemføres for en periode på 3 år. Herefter vil udvalget få forelagt både forvaltningens og Kommune Teknik Københavns vurdering.
Under overskriften
"Forsøgsordning vedr. kommunens udbudspolitik for anlægsarbejder" indstillede
Bygge- og Teknikforvaltningen den 25. februar 2004 til
Det forudsættes, at
ovennævnte beslutning bortfalder, såfremt nærværende indstilling vedtages.
Økonomi
Hensigten med indstillingen er at sikre KTK en højere
omsætning. Med kontrolbud fra KTK kan forvaltningerne løbende vurdere, hvorvidt
en bygge- eller anlægsopgave ud fra økonomiske hensyn bør løses eksternt eller
med kommunens egne ressourcer.
Forslaget giver ikke anledning til særlige miljøvurderinger.
Høring
-
BILAG VEDLAGT
Sagen "Forsøgsordning vedr. kommunens udbudspolitik for anlægsarbejder" - BTU 90/2004.