Mødedato: 25.03.2004, kl. 17:30

Medlemsforslag om ændring af Metroens 3. etape

Medlemsforslag om ændring af Metroens 3. etape

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004

 

 

BR 149/04

Medlemsforslag om ændring af Metroens 3. etape

Medlemsforslag om ændring af Metroens 3. etape

 

 

(Stillet af Ben Haddou (CD), Klaus Bondam (B), Mogens Lønborg (C), Jens Kramer Mikkelsen (A), Winnie Berndtson (A), Lars Engberg (A), Karen A. Hækkerup (A), Mona Heiberg (A)):

Borgerrepræsentationen beslutter at afsætte indtil 60 mio. kr. til følgende forbedringer af Metroens 3. etape:

1.                         Der afsættes indtil 35 mio. kr. til at reducere barrierevirkningen ved etablering af 1 ny gang- og cykelbro syd for stationen ved Øresundsvej og 2 nye gang- og cykeltunneler på strækningen mellem Italiensvej og Kastrup Fort.

2.                         Der afsættes indtil 25 mio. kr. til reduktion af støj- og indbliksgener langs banen i Københavns Kommune. Pengene afsættes i en pulje.

Pengene vil blive optaget på budgetterne 2005, 2006 og 2007.

 

 

INDSTILLING

 

 

Medlemsforslag om Metroens 3. etape

 

(Stillet af Ben Haddou (D), Klaus Bondam (B), Mogens Lønborg (C), Jens Kramer Mikkelsen (A), Winnie Berndtson (A), Lars Engberg (A), Karen A. Hækkerup (A) og Mona Heiberg (A)):

 

Borgerrepræsentationen beslutter at afsætte indtil 60 mio. kr. til følgende forbedringer af Metroens 3. etape:

 

1.  Der afsættes indtil 35 mio. kr. til at reducere barrierevirkningen ved etablering af 1 ny gang- og cykelbro syd for stationen ved Øresundsvej og 2 nye gang- og cykeltunneler på strækningen mellem Italiensvej og Kastrup Fort

 

2.  Der afsættes indtil 25 mio. kr. til reduktion af støj- og indbliksgener langs banen i Københavns Kommune. Pengene afsættes i en pulje.

 

Pengene vil blive optaget på budgetterne 2005, 2006 og 2007.

 

Motivering:

 

Metroen giver København et trafikalt løft, og det er væsentligt for byens fremtid at sikre en fortsat udbygning af Metroen. Men udbygningen skal ske under udstrakt hensyn til naboer og til byens øvrige trafikanter.

 

Forslagsstillerne har forståelse for ønskerne hos banens naboer om forbedringer af forholdene for indblik og støj, som foreslået af blandt andre Amager Metro Gruppe.

 

Men hvis det besluttes at gennemføre Amager Metro Gruppes forslag, vil det dels koste Københavns Kommune ca. 200 mio. kr. til det nye anlæg i København, dels medføre et tab som følge af afbrydelsen af de nuværende anlægsarbejder, som skønnes at ligge i størrelsesordenen 400 - 500 mio. kr. Desuden vil det betyde, at kommunen påtager sig en øget økonomisk risiko ved gennemførsel af Metroens 3. etape.

 

Med dette medlemsforslag vil naboerne til Metroens 3. etape få mindst den samme reduktion i indbliksgener og støj som i Amager Metro Gruppes forslag. Samtidig sikres beboerne langs banen i Københavns Kommune yderligere 3 passagemuligheder for cyklister og fodgængere på tværs af banelinien. De samlede omkostninger for disse initiativer er kun 60 mio. kr.

 

I København skal cyklister og fodgængere kunne komme rundt - det gælder også på tværs af Amager. Uanset om banen løber på jorden eller delvist i åben grav kræver det de nødvendige stiforbindelser på tværs. I såvel det nuværende projekt som Amager Metro Gruppens projekt er der 5 tværforbindelser: 3 alene for cykler og fodgængere og 2, hvor også biler kan passere.

 

Dette medlemsforslag indebærer etablering af yderligere tre passagemuligheder, så der er i alt 8:

 

1.  En stibro i niveau syd for stationen ved Øresundsvej for fodgængere og cyklister. Banen går på denne strækning i åben grav, og stibroen er en del af en kommende hovedsti langs Østamagerbanen og vil suppleret med korte tilsluttende stier lette strandadgangen fra etageboligbebyggelserne vest for banen.

 

2.  En stitunnel til cyklister og fodgængere umiddelbart nord for Andelshaveforeningen Strandbo vil blandet andet sikre sammenhængen mellem foreningens afdelinger på vest- og østsiden af banen.

 

3.  En stitunnel til cyklister og fodgængere mellem Pallesvej og Kastrup Fort vil få kvarteret til at hænge bedre sammen samt skabe direkte adgang til den nye strandpark ved Svend Vonvedsvej.

 

Støjen fra Metroens 3. etape ligger på 50 - 55 dB for banens naboer, hvilket er under grænseværdierne for jernbaner på 60 dB. Men der bør alligevel gøres en ekstra indsats for at mindske både støj og indbliksgener for naboerne til banen i Københavns Kommune. Derfor foreslås afsat indtil 25 mio. kr. til reduktion af støj- og indblikgener langs banen i Københavns Kommune. Pengene afsættes i en pulje. 

 

Naboerne til banen har givet udtryk for, at de ønsker yderligere støj- og indbliksafskærmning oven på den stenvæg på 1,8 m, der er planlagt langs banen. Puljen kan derfor i samråd med naboerne til banen anvendes enten til etablering af yderligere afskærmning oven på stenvæggen (enten i glas ell er ugennemsigtige materialer) eller til etablering af andre miljøinitiativer som beplantning, støjværn o.lign.

 

 

 

 


Til top