Københavns Kommunes bemærkninger til ændringer i lov om arbejdsmiljø

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004

 

 

BR 159/04

Københavns Kommunes bemærkninger til ændringer i lov om arbejdsmiljø

Københavns Kommunes bemærkninger til ændringer i lov om arbejdsmiljø

 

 

Indstilling om at tiltræde vedlagte foreløbige høringssvar til Arbejds­tilsynet vedr. forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø.

                                                                                       (Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og anbefaler Borgerrepræsentationen at tiltræde vedlagte foreløbige høringssvar til Arbejds­tilsynet vedr. forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø.

 

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2004

F stillede følgende ændringsforslag: "Københavns Kommune mener, at man i forbindelse med ændring af arbejdsmiljøloven skal sikre, at arbejdsmiljøloven også kommer til at gælde skoleelever."

Der blev stemt om ændringsforslaget:

For stemte 4 medlemmer: Ø og F.

Imod stemte 7 medlemmer: D, C, B, V, A (Jens Kramer Mikkelsen) og O.

1 medlem undlod at stemme: A (Karen A. Hækkerup).

Ændringsforslaget blev således forkastet.

 

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

 

 

RESUME

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 4. februar 2004 en aftale om en arbejdsmiljøreform. På denne baggrund er udarbejdet forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø. Lovforslaget er den 4. marts 2004 fremsendt til Københavns Kommune med anmodning om bemærkninger. Svarfristen er sat til den 16. marts 2004. Ifølge oplysninger fra Arbejdstilsynet kan fristen ikke for­længes.

 

Københavns Kommune har - efter forudgående høring af forvaltningerne – udarbejdet vedlagte foreløbige høringssvar, der den 16. marts 2004 – under for­behold for efterfølgende politisk behandling – er fremsendt til Arbejdstilsynet.

 

Formålet med ændringerne er at styrke arbejdsmiljøarbejdet for medarbejderne og virksomhederne, herunder bl.a. at intensivere tilsynsindsatsen over for de virksomheder, der har et "dårligt arbejdsmiljø".

 

      Lovforslaget indeholder nyskabelser vedr.:

·        Screening af alle arbejdspladser

·        Indførelse af "Smiley ordninger"

·        BST udfases og erstattes af en arbejdsmiljørådgivning efter konkret vurdering

(Hovedparten af de offentlige virksomheder bliver løst fra BST- pligten inden den 1. juli 2005. Det drejer sig om hospitaler, plejehjem, sociale institutioner og hjemmeplejen).

 

·        Arbejdspladsvurdering (APV) skal også omfatte sygefravær.

 

I svarbrevet anerkender kommunen, at sigtet med lovforslaget er at forbedre arbejdsmiljøet især på virksomheder med alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Der fremsættes i øvrigt bemærkninger af mere teknisk karakter.

 

Den efterfølgende indsats for Københavns Kommunes side retter sig mod 2 indsatsområder:

 

1.  Forsøge at sikre, at omlægningen bliver udgiftsneutral for Københavns Kommune og

2.  I samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger indgå i de kommende forhandlinger om udformningen af de bekendtgørelser, som følger af lovændringerne.

  

Lovforslaget, der er på 60 sider, kan rekvireres i sekretariatet.

 

 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Arbejdstilsynet har den 4. marts sendt udkast til ny arbejdsmiljølov til høring, bl.a. i Københavns Kommune.

 

Lovforslaget har baggrund i en aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

 

Formålet med lovforslaget er at styrke arbejdsmiljøarbejdet for medarbejderne og virksomhederne, herunder bl.a. at intensivere tilsynsindsatsen over for de virksomheder, der har et "dårligt arbejdsmiljø".

          

     Lovforslaget indeholder nyskabelser vedr.:

·        Screening af alle arbejdspladser

·        Indførelse af "Smiley ordninger"

·        BST udfases og erstattes af en arbejdsmiljørådgivning efter konkret vurdering

Hovedparten af de offentlige virksomheder bliver løst fra BST- pligten                                inden den 1. juli 2005. Det drejer sig om hospitaler, plejehjem, sociale institutioner og hjemmeplejen).

 

·        Arbejdspladsvurdering (APV) skal også omfatte sygefravær.

 

Efter kommunens opfattelse er sigtet med lovforslaget i overensstemmelse med værdigrundlaget for Københavns Kommune, som lægger vægt på et godt arbejds­miljø. Det fremgår således af værdigrundlaget, at "kommunen skal som arbejds­plads være kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø".

 

 

Københavns Kommune tager derfor hovedindholdet af lovforslaget til efterretning.

 

        Københavns Kommune vil derfor koncentrere indsatsen på to områder:

 

1.  Forsøge at sikre, at omlægningen bliver udgiftsneutral for Københavns Kommune og

2.  I samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger indgå i de kommende forhandlinger om udformningen af de bekendtgørelser, som følger af lovændringerne.

 

Københavns Kommune har - efter forudgående høring af forvaltningerne – udarbejdet vedlagte foreløbige høringssvar, der den 16. marts 2004 – under for­behold for efterfølgende politisk behandling – er fremsendt til Arbejdstilsynet.

 

Lovforslaget indeholder i hovedsagen følgende elementer:

 

         Screening

Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet, hvor Arbejds­tilsynet vurderer hvilke virksomheder, der har behov for et gennemgribende tilsynsbesøg. Screening er Arbejdstilsynets prioriterings­redskab. Screening skal hjælpe med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få set arbejdsmiljøet efter i sømmene. Et screeningsbesøg varer typisk 1 – 2 timer.

 

Screening er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen. Den supplerer den eksisterende indsats. Det er således ikke sådan, at screeningen erstatter noget andet. Så Arbejds­tilsynet vil stadig føre tilsyn med virksomhederne på alle de områder, som Arbejds­tilsynet gør det i dag.

 

Alle virksomheder skal screenes i løbet af syv år. Når reformen er indfaset, vil alle virksomheder blive screenet mindst hvert tredje år.

 

Screeningsprocessen indrettes, så ingen virksomheder ved, hvornår de screenes.

 

Screeningen starter i brancher, der er særligt belastede i forhold til de fire højt prioriterede områder, (dvs.: alvorlige ulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og psykisk arbejdsmiljø), og i de BST-pligtige brancher. Denne første fase vil vare ca. fire år og omfatter 70.000 til 80.000 virksomheder og mere end en mio. ansatte. Landets øvrige virksomheder screenes inden for de næste tre år.

 

Screeningen starter med de (amts-)kommunale virksomheder. En konsekvens af screeningen er, at BST-pligten ophæves pr. 1. juli. 2005.

 

Smiley ordning

Der indføres en smiley ordning på arbejdsmiljøområdet:

 

Virksomheder, som er certificerede iht. arbejdsmiljøloven tildeles umiddelbart en grøn smiley. Det bemærkes, at ingen virksomhed i Københavns Kommune endnu har søgt at opnå en sådan certificering.

 

Virksomheder, som efter Arbejdstilsynets grundige undersøgelse, får et påbud eller bliver pålagt rådgivningspligt, tildeles gule eller røde smilyes.

 

Virksomheder, som bare har orden i arbejdsmiljøet, får ingen anerkendende smiley. (Det kræver certifikat at få en grøn smiley). 

 

         Rådgivning

Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste udfases i perioden 1. januar 2005 til 1. januar 2008 i takt med, at screeningen af de BST-pligtige brancher gennemføres.

 

Hovedparten af de (amt-)kommunale virksomheder bliver løst fra BST- pligten inden den 1. juli 2005. Det drejer sig om hospitaler, plejehjem, sociale institutioner og hjemmeplejen.

 

Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg fx tilpasset tilsyn.

 

Rådgivningspligt kan pålægges i to situationer:

 

Rådgivning til løsning af et problem gives, hvis Arbejdstilsynet har konstateret en væsentlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven vedrørende virksomhedens faktiske arbejdsmiljø, som virksomheden har vanskeligt ved at løse uden brug af rådgiver. Fx problemer med det psykiske arbejdsmiljø, ventilation eller akustik.

 

Rådgivning over en periode gives, hvis virksomhedens egen arbejdsmiljø­indsats er mangelfuld, og hvis virksomhedens faktiske arbejdsmiljø samtidig er dårligt.

 

Virksomhederne har mulighed for frit at vælge den autoriserede rådgiver, der passer til deres behov.

 

         Partsaftaler

Arbejdsmarkedets parter skal via aftaler have mere indflydelse og ansvar.

Aftalemodellen vil have den konsekvens, at Arbejdstilsynet ikke fører tilsyn på områder, hvor arbejdsmarkedets parter har indgået aftaler. Aftalemodellen tænkes i første omgang anvendt på psykosociale områder, fx i forbindelse med forebyggelse af stress. Aftalerne skal som minimum følge arbejdsmiljølovens niveau.

 

         Arbejdspladsvurdering (APV)

Virksomhedernes APV skal i højere grad fokusere på forebyggelse af arbejds­miljøproblemer. Virksomhederne skal som noget nyt inddrage forebyggelse af sygefravær i deres APV.

 

         Ikrafttræden

Arbejdsmiljøreformen forventes at træde i kraft den 1. januar 2005, dog træder nogle elementer i kraft allerede den 1. juli 2004.

 

 

ØKONOMI

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil indgå i de kommende forhandlinger med Staten om tilskudsregulering (DUT).

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

- Kommunens forvaltninger er blevet hørt.

 

 

BILAG

- Københavns Kommunens foreløbige svar på høring om ændring af arbejds­miljøloven (bilag 1).

 

- De svar fra forvaltningerne, som er modtaget ved høringsfristens udløb (bilag 2).

 

 

 

 

 

 

Erik Jacobsen    /

                                                                                       Hans Simmelkjær