Medlemsforslag om opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om boligpolitik
Medlemsforslag om opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om boligpolitik
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 25. januar 2007
BR 38/07
Medlemsforslag om opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om boligpolitik
Medlemsforslag om opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om boligpolitik
(Stillet af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre)
Det foreslås ,
at overborgmesteren, på vegne af Borgerrepræsentationen, opfordrer indenrigs- og sundhedsministeren til at tilvejebringe det lovmæssige grundlag for den nødvendige, og af Borgerrepræsentationen vedtagne, boligpolitik i København samt til at udvide kommunens frirum til at føre en boligpolitik, som sikrer muligheder for mellemindkomstgruppen af fx sygeplejersker, pædagoger, hjemmehjælpere og politibetjente på det københavnske boligmarked. Målet er at opnå en for København acceptabel ramme for boligpolitiske initiativer, der respekterer Københavns særlige politiske, erhvervsmæssige og sociale virkelighed.
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås, 1) at overborgmesteren, på vegne af Borgerrepræsentationen, opfordrer indenrigs- og sundhedsministeren til at tilvejebringe det lovmæssige grundlag for den nødvendige, og af Borgerrepræsentationen vedtagne, boligpolitik i København samt til at udvide kommunens frirum til at føre en boligpolitik, som sikrer muligheder for mellemindkomstgruppen af fx sygeplejersker, pædagoger, hjemmehjælpere og politibetjente på det københavnske boligmarked. Målet er at opnå en for København acceptabel ramme for boligpolitiske initiativer, der respekterer Københavns særlige politiske, erhvervsmæssige og sociale virkelighed. (Stillet af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) |
MOTIVERING:
København har særlige problemer i forhold til rekruttering af velfærdssamfundets kernemedarbejdere, fordi priserne på boligmarkedet reelt presser mellemindkomstgruppen ud af hovedstaden. Det er en problemstilling som kendes fra andre store byer i udlandet, herunder fx i London og Amsterdam.
Netop mellemindkomstgruppen udgør hovedparten af medarbejderne i den offentlige sektor. Det er derfor nødvendigt at sikre boliger i et prisleje, som denne gruppe kan betale, for at sikre en velfungerende offentlig sektor i København. De kommende 10-15 år bliver det afgørende for Københavns Kommune at sikre et godt rekrutteringsgrundlag, når op mod 30 procent af kommunens ansatte når pensionsalderen. Alene blandt folkeskolelærerne i Københavns Kommune er mere end 39 procent 50 år og derover, og ventes derfor at gå på pension i perioden.
Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at København med sine høje boligomkostninger vil være dårligere stillet i kampen om de gode medarbejdere i årene fremover. Sker der ikke noget, vil Københavnerne få ringere vilkår end andre danskere. Denne udvikling kan Borgerrepræsentationen ikke acceptere.
Presses mellemindkomstgruppen yderligere ud af København forværres problemet med trængsel de kommende år, og der må ventes øget luftforurening. Et stigende antal personer kører langt til og fra arbejde i København. Hver dag pendler over 170.000 personer til Københavns Kommune fra hele Øresundsregionen. Det er en vækst på 29 pct. fra 1990 – 2005.
Tilstedeværelsen af mellemindkomstgruppen er herudover en afgørende forudsætning for, at København bevarer sin mangfoldighed og sociale sammenhængskraft. Forskning fra blandt andet Statens Byggeforskningsinstitut viser, at mellemindkomstgruppen er vigtig for at undgå sociale problemer.
Danske og udenlandske forskere har samtidig peget på den sociale mangfoldighed som et vigtigt element til at sikre, at København forbliver et vækstcenter for hele Danmark. Blandt andet har professor Richard Florida påvist, at netop mangfoldighed er afgørende i konkurrencen om at tiltrække investeringer. Det er derfor af stor betydning, at København rummer alle indkomstgrupper, så byen også i fremtiden kan opfylde dens rolle som grundlag for vækst og velfærd i hele regionen.
I London og Amsterdam har bystyret en række redskaber i lovgivningen, som sikrer hovedstæderne de nødvendige virkemidler til at sikre billige boliger og fastholde mellemindkomstgrupperne i byerne. For eksempel i London kan kommunen med en planlægningsaftale sikre en vis andel billige boliger af bygherren før en byggetilladelse gives. Årligt opføres omkring 8000 billige boliger i London gennem planlægningsaftaler.
Amsterdams bystyre har en målsætning om, at 40 procent af alt nybyggeri skal være til mellemindkomstgruppen. Konkret søges de billige boliger sikret gennem programmer med rentefrie kommunale lån, reduceret jordrente samt delt ejerskab med almene boligselskaber som medejer af nybyggede boliger. Årligt opføres og sælges omkring 500 af denne boligtype.