Etablering af ét fælles sprogcenterråd for kommunens syv sprogcentre

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. januar 2001

Etablering af ét fælles sprogcenterråd for kommunens syv sprogcentre

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

Høringen over Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til vedtægt for et fælles sprogcenterråd for kommunens syv sprogcentre løb frem til 1. september 2000. De indkomne høringssvar er generelt positive over for forslaget. Det indstilles derfor, at der oprettes et fælles sprogcenterråd, og at forslaget til vedtægt godkendes.

Borgerrepræsentationen vedtog den 23. september 1999 at oprette et sprogcenterråd for hvert af de københavnske sprogcentre. Beslutningen var i overensstemmelse med loven om danskundervisning og sprogcentre. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har imidlertid været af den opfattelse, at de rådgivende funktioner ville blive varetaget bedre af et fælles sprogcenterråd.

Undervisningsministeriet har oplyst, at der i den kommende folketingssamling vil blive fremsat forslag, der giver kommuner med flere sprogcentre mulighed for at danne et fælles sprogcenterråd.

Forvaltningen har søgt undervisningsministeren om tilladelse til at oprette det fælles sprogcenterråd i henhold til den gældende lovgivnings bestemmelser om forsøg, så det fælles sprogcenterråd kan oprettes inden den bebudede lovændring. Forvaltningen forventer et positivt svar fra undervisningsministeren.

Sprogcenterrådet skal i henhold til loven rådgive sprogcentrets ledelse og 'centerkommunalbestyrelsen', der i Københavns Kommunes tilfælde er Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Sprogcenterrådet skal sammensættes af personer, som er udpeget af de henvisende instanser: 'brugerkommuner' og arbejdsformidling. I Københavns Kommune indebærer det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, forsøgsbydelene og AF-Storkøbenhavn skal udpege repræsentanter. Det skal bemærkes, at ingen andre kommuner på nuværende tidspunkt skal repræsenteres i rådet, fordi ingen kommuner har indgået en generel aftale om at bruge Københavns Kommunes sprogcentre.

Ved siden af de henvisende instanser skal der i sprogcenterrådet sidde repræsentanter for det lokale arbejdsmarked og for voksenuddannelsesinstitutioner mv. samt repræsentanter for sprogcentrets kursister og lærere.

På Borgerrepræsentationens møde den 23. september 1999 blev det i overensstemmelse med den nuværende lovgivning vedtaget at oprette et sprogcenterråd for hvert af de københavnske sprogcentre.

Efter forvaltningens opfattelse vil de rådgivende funktioner blive varetaget bedre af ét fælles sprogcenterråd, der kan forholde sig til kommunens samlede udbud af sprogcenterundervisning. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 21. juni 2000 at sende forvaltningens forslag til vedtægt for et fælles sprogcenterråd til høring hos sprogcentrenes bestyrelse og andre interessenter.

Der er modtaget elleve høringssvar inden fristen den 1. september 2000. En oversigt over høringssvarene, med bemærkninger, er vedlagt indstillingen som bilag 3. Høringssvarene er vedlagt som bilag 4.

De indkomne høringssvar er generelt positive over for dannelsen af et fælles sprogcenterråd fremfor et sprogcenterråd for hvert af de syv sprogcentre. Det vurderes bredt, at ét sprogcenterråd vil medføre en enklere administrativ struktur, vil styrke den rådgivende funktion og kan medvirke til, at der skabes et sammenhængende undervisningstilbud på de syv sprogcentre.

Blandt andre fremhæver Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at det giver en enklere administrativ struktur med ét sprogcenterråd fremfor syv. Det bemærkes, at det ene kommunale sprogcenter hører under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Valby Bydel er af den opfattelse, at ét fælles sprogcenterråd bedre vil være i stand til at rådgive og føre dialog om danskundervisningen set i forhold til en helhedsorienteret integrationsindsats.

AF-Storkøbenhavn fremhæver, at et fælles sprogcenterråd vil kunne medvirke til, at der skabes sammenhæng og helhed i sprogundervisningen i Københavns Kommune samt medvirke til en fælles strategi og handlingsplan for de syv sprogcentre.

I flere af høringssvarene understreges dog, at der også er risici ved dannelsen af et fælles sprogcenterråd: Der er risiko for mindre brugerindflydelse og for manglende fokus på rådets koordinerende funktion. Disse væsentlige forbehold beskrives nedenfor. Det skal dog understreges, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ikke mener, at det er nødvendigt med ændringer i vedtægten.

I flere af de indkomne høringssvar udtrykkes bekymring for, at oprettelsen af et fælles sprogcenterråd for alle sprogcentre vil svække brugernes og dermed de etniske minoriteters mulighed for medindflydelse.

Integrationsrådet lægger vægt på, at sprogcenterrådets arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at der sikres en løbende dialog med brugerne på alle syv sprogskoler, og at brugerne sikres medindflydelse på de enkelte skoler. Desuden foreslås, at Integrationsrådet bliver repræsenteret i sprogcenterrådet.

Det Rådgivende Integrationsudvalg lægger ligeledes vægt på, at brugernes indflydelse sikres og foreslår, at der gøres status på implementeringen af det fælles sprogcenterråd om et halvt år.

INDsam mener, at INDsam bør repræsenteres i sprogcenterrådet. Det begrundes med, at rådet kun ved at inddrage de etniske minoriteter vil kunne leve op til lovgivningens formålsparagraffer.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er enig i, at der med oprettelsen af et fælles sprogcenterråd må gøres en særlig indsats for at sikre brugerne medindflydelse. I den forbindelse er det en væsentlig opgave, der især påhviler forstanderne som daglige ledere at påse, at kursistrådene udpeger to medlemmer til sprogcenterrådet, som beskrevet i vedtægten.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen mener imidlertid ikke, at det er nødvendigt, at Integrationsrådet og INDsam får sæde i sprogcenterrådet. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder det tilstrækkeligt, at der i sprogcenterrådet er repræsentanter valgt af og blandt sprogcentrets kursister, som loven foreskriver. Det er desuden i forvejen praksis at høre Integrationsrådet i væsentlige sager, der har med området at gøre, for eksempel denne aktuelle sag om dannelse af sprogcenterråd. INDsam har sæde i Integrationsrådet.

Bydelenes høringssvar er generelt positive. Kongens Enghave Bydel anfører dog, at et fælles sprogcenterråd ikke må føre til, at afstanden mellem henviser og udbyder øges, men skal tværtimod føre til at de københavnske sprogcentre kommer til at hænge bedre sammen som et system.

Kongens Enghave Bydel fremhæver, at man skal være opmærksom på sprogcenterrådets funktion som koordinator mellem henviser og udbyder. Sprogcenterrådet skal kunne bruges til at tage generelle diskussioner, om for eksempel samarbejdet mellem lokalcentre og sprogcentre, om behovet for særligt tilrettelagt undervisning og muligheden for forsøgsordninger. Derfor bør sprogcenterrådet bestå af repræsentanter, som har føling med det direkte arbejde med kursisterne.

Bydelen anbefaler, at lokalecentrene i resten af Københavns Kommune får mulighed for at have kontakt til sprogcenterrådet, evt. ved at inddrage Kontaktudvalget om Flygtninge i arbejdet.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler den opfattelse, at sprogcenterrådets koordinerende funktion er vigtig.

I øvrigt vil forvaltningen ikke tage stilling til, hvem der repræsenterer de henvisende instanser i sprogcenterrådet. I forbindelse med lokalcentrene er det Familie- og Arbejdmarkedsudvalget, der i henhold til vedtægten udpeger den person, der skal repræsentere de henvisende instanser under dette udvalg.

Det er vurderingen, at sprogcenterrådet – hvis det er hensigtsmæssigt - kan bede Kontaktudvalget om Flygtninge om at deltage i et møde, selv om det ikke direkte fremgår af vedtægten. Det skyldes, at sprogcenterrådet efter loven selv fastsætter sin forretningsorden. Jf. LBK. nr. 108 af 11.02.2000, § 14, stk. 2.

Den ændring af lovgivningen, der muliggør dannelsen af ét fælles sprogcenterråd vil ske i forbindelse med, at målgruppen for undervisningen udvides til også at omfatte danske statsborgere med behov for undervisning i dansk som andetsprog. Lovforslaget ventes fremsat og vedtaget i 2000.

Hvis Københavns Kommune vedtager at oprette et fælles sprogcenterråd inden den bebudede lovændring, har Undervisningsministeriet anbefalet kommunen at søge undervisningsministeren om tilladelse til at oprette det fælles sprogcenterråd i henhold til den nuværende lovgivnings bestemmelser om forsøg, hvilket forvaltningen har gjort. Forvaltningen forventer et positivt svar på ansøgningen.

Forvaltningen har udgifter i forbindelse med varetagelsen af sekretariatsfunktionerne. Udgiften udgør ca. 10.000 kr. årligt der afholdes på konto 5.60.1 Undervisning af voksne indvandrere.

Er gennemført

Ingen bemærkninger

• Bilag 1: "Udkast til vedtægt for sprogcenterrådet i Københavns Kommune", 6. juni 2000
• Bilag 2: "Vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentre i Københavns Kommune", vedtaget i Borgerrepræsentationen 23. september 1999

• Bilag 3: Oversigt over og bemærkninger til høringssvar

• Bilag 4: Modtagne høringssvar