Bibliotekspolitisk redegørelse 2000

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. januar 2001

Bibliotekspolitisk redegørelse 2000

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen godkender forslag til Bibliotekspolitisk redegørelse 2000.

Biblioteksrepræsentant Finn Pedersen overværede behandlingen af punktet.

Indstillingen blev tiltrådt med den tilføjelse, at der på sidste side i "Forslag til bibliotekspolitisk redegørelse 2000" tilføjes et punkt om personaleudvikling; forvaltningen blev bemyndiget til at formulere tilføjelsen. Endvidere tilføjes den tekst, der ved en teknisk fejl var faldet ud på forslagets s. 3 ("Hvis man korrigerer for den-…….").

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede på sit møde den 6. april 2000 bibliotekerne i København (KFU 120/2000) og besluttede, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til en revision af København Læser, Bibliotekspolitisk redegørelse 1995 til forelæggelse for udvalget inden udgangen af oktober 2000. På grund af den vejledende folkeafstemning om bydelsstyre blev forelæggelsen udskudt til november.

Det foreliggende forslag til Bibliotekspolitisk redegørelse 2000 beskriver de store ændringer, der er sket siden 1995 og de krav, som informationsteknologien og lov om biblioteksvirksomhed stiller til kommunens biblioteker, som med sine 7 mio. årlige besøg er det mest benyttede tilbud i byen. Forslaget beskriver også behovet for udvikling og renovering af såvel lokalbibliotekerne som Hovedbiblioteket, samt behovet for en forbedring af de ansattes arbejdsforhold.

Det er hensigten, at redegørelsen skal danne grundlag for Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringer og planlægning i de kommende år.

Det indstilles, at redegørelsen godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede på sit møde den 6. april 2000 bibliotekerne i København (KFU 120/2000) og besluttede, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til en revision af København Læser, Bibliotekspolitisk redegørelse 1995 til forelæggelse for udvalget inden udgangen af oktober 2000. På grund af den vejledende folkeafstemning om bydelsstyre blev forelæggelsen udskudt til november.

København Læser, Bibliotekspolitisk Redegørelse 1995 blev efter en udvalgsbehandling med deraf foreslåede ændringer taget til efterretning af Borgerrepræsentationen på møde den 14./15. juni 1995 (BR 572/94) og har siden dannet grundlag for bibliotekernes arbejde.

Siden København Læser blev udarbejdet har flere forudsætninger ændret sig afgørende: Mediebilledet og- forbruget er under stadig forandring, Internettets betydning er stigende, nyt lovgrundlag er vedtaget og kommunen har gennemført forsøg med bydelsråd. Flere af disse ændrede forudsætninger stiller store krav til kommunens biblioteker.

Kommunens biblioteker er fortsat vigtige centre for de københavnske borgere, hvilket bl.a. afspejles i udviklingen af udlån og besøg siden 1995. Ifølge Gallups undersøgelse fra 1999 af københavnernes kultur- og fritidsforbrug er der "tilsyneladende et markant større brug af folkebibliotekerne i København end det øvrige land". Nettodriftsudgifterne er steget med ca. 4,6 % i løbende priser fra 1995 til budget 2000, men København har stadig et lavere udgiftsniveau end de øvrige store kommuner.

I forslaget til Bibliotekspolitisk redegørelse 2000 (bilag 1) omtales de vigtigste udfordringer kommunens biblioteker står over for i de nærmeste år.

Informationsteknologien stiller store og nye krav til bibliotekerne, og det vil derfor være en hovedudfordring at gennemføre den nye bibliotekslov og udbygge kompetencerne på de nye medier, herunder den netbaserede formidling. Dette skal gennemføres på en måde, så fokus ikke forskubbes fra den brede vifte af muligheder og medier, som biblioteket præsenterer, hvilket vil kræve en fornuftig balance mellem tradition og fornyelse.

Udlån, især af bøger, er stadig den største enkeltaktivitet, men bibliotekernes øvrige tilbud har tilsammen lige så stor vægt og bruges lige så meget som det rene udlån.

Det elektroniske bibliotek og borgernes mulighed for at benytte bibliotekets tilbud via nettet skal udbygges yderligere som supplement til og erstatning af det fysiske fremmøde. Nettet vil også give mulighed for nye samarbejdsformer med andre biblioteker, og de københavnske biblioteker skal udbygge deres deltagelse i netværkssamarbejder med landets øvrige biblioteker.

Lov om biblioteksvirksomheds nye obligatorier vil kræve en betydelig udbygning af de københavnske bibliotekers medietilbud, som samlet vil medføre øgede driftsudgifter fra 2003 på ca. 7,6 mio. kr. i forhold til budget 2000. Disse merudgifter forudsættes dækket via DUT-kompensation.

De lokale biblioteker skal fortsat være grundstammen i det københavnske biblioteksnet, suppleret og støttet af et aktivt og velforsynet Hovedbibliotek. De lokale bibliotekers samarbejde med lokale aktører, herunder folkeskolen skal styrkes.

Inden for de senere år er tre biblioteker flyttet til nye lokaler, og yderligere to flytter i 2000. Men hovedparten af lokalbibliotekerne er i dag så nedslidte, at de hverken er indbydende eller tidssvarende. RIA (Rådgivende Ingeniører og Arkitekter) har gennemgået samtlige lokalbiblioteker og skønner, at der behov for en økonomisk indsats på ca. 19 mio. kr. til renovering og fornyelse af lokalbibliotekerne (bilag 2).

Hertil kommer, at RIA tidligere har opgjort udgifterne for ind- og udvendig vedligeholdelse i Hovedbiblioteket til ca. 8,5 mio. kr., hvortil kommer behovet for renovering af især arbejdsrum og –pladser. Der bør derfor foretages systematiske overvejelser om Hovedbibliotekets fremtidige placering.

Med ca. 7 mio. årlige udlån passerer der årligt ca. 3.500 tons over bibliotekernes udlånsskranker. Denne belastning samt risikoen for fysisk nedslidning af personalet betyder, at bibliotekernes nuværende skranker skal udskiftes, og at der skal lægges større vægt på selvbetjening.

Den hastige udvikling i informationsteknologien gør det ligeledes nødvendigt at styrke bibliotekernes udviklingspotentiale, hvorfor der må frigøres yderligere midler til udvikling og forsøg, ligesom medarbejdernes kompetencer fortsat skal udvikles.

***

Det er hensigten, at redegørelsen skal danne grundlag for Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringer og planlægning i de kommende år.

Det indstilles, at redegørelsen godkendes.

Indstillingen i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser.

Forslag til Bibliotekspolitisk redegørelse 2000 er sendt til bydelsrådene.

1. Forslag til Bibliotekspolitisk redegørelse 2000
2. Forslag til udvikling og renovering af lokalbiblioteker i København, RIA november 2000.

Ida Munk

/ Jan Østergaard Bertelsen