Mødedato: 24.11.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om fald i antallet af børn i Københavns Kommunes fritidstilbud

Se alle bilag

 

FORESPØRGSEL

Børne- og ungdomsborgmesteren bedes redegøre for:

  1. Udviklingen i antallet af børn i Københavns Kommunes fritidstilbud siden skolereformen, herunder udviklingen i antallet af udsatte børn i fritidstilbuddene.
  2. Hvad der efter borgmesterens opfattelse ligger til grund for denne udvikling.
  3. Hvilke initiativer, der efter borgmesterens opfattelse kan dæmme op for udviklingen.
  4. Hvilke initiativer, borgmesteren vil iværksætte for at dæmme op for udviklingen.

(Stillet af Socialistisk Folkeparti)

 

MOTIVERING

Tal fra BUPL viser, at der efter folkeskolereformen i 2014 er sket et fald i andelen af børn, der bruger kommunens fritidstilbud efter skoletid. Særligt bekymrende er det, at faldet har været størst blandt de udsatte børn. Udviklingen ses på landsplan, men tallene viser, at det også står skidt til i København. Her er den samlede andel af børn i fritidstilbud også faldet, mens andelen af socialt udsatte børn i fritidstilbud er faldet endnu mere.

Udviklingen vækker bekymring hos organisationer og eksperter, der påpeger, at alternativet til fritidstilbud for de udsatte børn ofte ikke er fritidsaktiviteter, men en tom lejlighed eller det, der er værre. Den manglende brug af fritidstilbud er særligt problematisk for netop denne gruppe børn, som i mange tilfælde har ekstra brug for social kontakt og voksenstøtte efter skoletid. God voksenkontakt og støtte er afgørende for børns faglige og sociale udvikling ikke mindst for de børn, som i mindre grad oplever dette i hjemmet.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. november 2016

Forespørgslen blev besvaret.

Til top