Partnerskaber om uddannelse
Partnerskaber om uddannelse
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 24. november 2005
Nr. 6 BR 621/05. Partnerskaber om uddannelse
Indstilling om, at Økonomiudvalget pålægges snarest at fremkomme med et konkret forslag til, at alle forvaltninger med virkning fra budgetåret 2007 reserverer en andel af lønsummen for kontoradministrativt personale til ansættelse af kontorelever, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget udarbejder og vedligeholder informationsmaterialer der vedlægges al udbudsmateriale til orientering for de bydende, at forvaltningerne skal være opmærksomme på muligheden for at definere særlige opgaver, som uden væsentlige meromkostninger kan udføres fortrinsvis af lærlinge med elever i erhvervsgrunduddannelsen eller på produktionsskoler o. lign, at forvaltningerne skal være opmærksomme på at give elever med en anden etnisk baggrund end dansk lige mulighed for at få praktikplads i kommunen, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget gennemfører en evaluering af indsatsen i 2009, at Borgerrepræsentationen herved har taget stilling til medlemsforslag BR 112/04, samt at kommunen i forbindelse med et udbud skal opstille et præcist kontraktkrav om, at virksomheden ved løsning af den konkrete opgave for kommunen skal påtage sig uddannelsesforpligtelser i bestemt omfang i form af et krav om, at virksomheden skal bruge et bestemt antal under uddannelse til løsning af opgaven. Omfanget er defineret i Enhedslistens forslag.
(Økonomiudvalget)
Socialdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
Indstillingens 7. at-punkt præciseres således: "Kommunen skal i forbindelse
med et udbud - under iagttagelse af de grundlæggende kriterier for sociale
klausuler - opstille et præcist kontraktkrav om, at virksomheden ved løsning af
den konkrete opgave for kommunen skal påtage sig uddannelsesforpligtelser i
bestemt omfang i form af et krav om, at virksomheden skal bruge et bestemt
antal under uddannelse til løsning af opgaven."
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Indstillingen inkl. ændringsfo rslaget blev herefter godkendt uden afstemning.