Mødedato: 24.10.2002, kl. 17:30

Selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning i 2003

Selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning i 2003

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 24. oktober 2002

 

BR 547/02

Selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning i 2003

Selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning i 2003

Indstilling om, at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2003, samt at kommunen venter med at disponere over den forventede efterregulering for selvbudgetteringen i 2001, indtil det viser sig, om kommunen vinder eller taber ved at selvbudgettere for budget 2003.

(Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter

  • at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2003
  • at kommunen venter med at disponere over den forventede efterregulering for selvbudgetteringen i 2001, indtil det viser sig, om kommunen vinder eller taber ved at selvbudgettere for budget 2003.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet 22. oktober 2002

Økonomiforvaltningens indstilling blev anbefalet, idet Økonomiudvalget ønskede sagen forelagt for Borgerrepræsentationen.

D og Ø tog forbehold.

Behandling: Frist for spørgsmål til Økonomiforvaltningen fastsat til onsdag den 23. oktober 2002 kl. 17.00.

Der afholdes ekstraordinært Borgerrepræsentationsmøde torsdag den 24. oktober 2002 kl. 17.30.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen behandlede på mødet den 10.oktober 2002 en indstilling fra Økonomiudvalget om valg af statsgaranti/selvbudgettering for 2003 (BR 473/02). Økonomiudvalgets indstilling var at kommunen i 2003 skulle vælge statsgarantien. På Borgerrepræsentationens møde fremsatte Overborgmesteren et ændringsforslag om:

  • "at kommunen vælger statsgaranti for 2003. Hvis der fremkommer nye oplysninger, der ikke uvæsentligt ændrer den samlede vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget i positiv retning, vil Økonomiudvalget behandle en ny indstilling om valg af statsgaranti/selvbudgettering i 2003. Såfremt Økonomiudvalget må træffe beslutning i sagen bemyndiger Borgerrepræsentationen Økonomiudvalget hertil. Hvis Økonomiudvalget ikke må træffe beslutning i sagen indkaldes til et ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen, hvor sagen vil blive behandlet.
  • at efterreguleringen for selvbudgetteringen i 2001, såfremt kommunen vælger statsgaranti for 2003, indarbejdes i kommunens budget for 2004, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes i juli 2003. Såfremt kommunen vælger selvbudgettering for 2003 tilkendegiver Borgerrepræsentationen, at man vil vente med at disponere over den forventede efterregulering for selvbudgetteringen i 2001, indtil det viser sig, om kommunen vinder eller taber ved at selvbudgettere for budget 2003."

Forslaget blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen har vurderet konsekvenserne af valg af selvbudgettering for 2003 på baggrund af nye oplysninger vedr. udviklingen i den danske økonomi.

Nationalregnskabstallene for 1. halvår 2002 har udviklet sig bedre end forventet. Dette har medført en forventning om en opjustering af skønnet for BNP-væksten i 2002, hvilket igen har medført en opjustering af udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet i 2002. Væksten i BNP vurderes at vokse med 0,3 pct.-point mere end forudsat af Finansministeriet i august. Mervæksten i BNP medfører en opjustering af den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget i 2002 for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet med 0,2 pct.-point til hhv. 3,9 pct., 3,9 pct. og 3,4 pct.

Det er muligt at også væksten for 2003 i mindre grad skal opjusteres, men der er fortsat en væsentlig usikkerhed knyttet til en sådan forudsigelse. Økonomiforvaltningen har derfor i de nye beregninger valgt at fastholde væksten i udskrivningsgrundlaget i 2003 på niveauet fra indstillingen om valg af statsgarant/selvbudgettering for 2003 (BR 473/02).

På baggrund af en ny samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2000 til 2003 i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet skønnes det, at kommunen vil få et provenu på 54 mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en uændret vurdering af befolkningstallet og af provenuet af ejendomsværdiskat og grundskyld og værdien af de afgiftspligtige grundværdier.

Økonomiforvaltningen anbefaler på denne baggrund, at Økonomiudvalget beslutter at kommunen i 2003 vælger at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning.

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget indstillede til Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2002 (BR 473/02), at Borgerrepræsentationen skulle træffe beslutning om valg af statsgaranti for 2003. Indstillingen fra Økonomiudvalget var baseret på et beregnet provenu ved valg af selvbudgettering for 2003 på -1 mill. kr. Opgørelsen af provenuet sammenfattes i tabel 1.

Tabel 1. Oprindelig opgørelse af provenu ved valg af selvbudgettering for 2003

Mill. kr.

Provenu

Vækst på 15,0 pct. i København mod 13,0 pct. i statsgarantien

47

Vækst på 13,6 pct. i hovedstadsregionen mod 13,0 pct. i statsgarantien

30

Vækst på 12,8 pct. i hele landet mod 13,0 pct. i statsgarantien

-21

Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld

4

Ændret befolkningstal

-62

Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)

-1

Provenuet var beregnet udfra følgende forudsætninger:

  • en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet i 2001 på hhv. 6,0 pct., 4,7 pct. og 5,0 pct., svarende til Økonomiforvaltningens foreløbige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune i 2001 og KL's foreløbige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2001 for hovedstadsregionen og hele landet
  • en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2002 og 2003 for Københavns Kommune og hovedstadsregionen på 3,7 pct. og 4,7 pct., svarende til Finansministeriets skøn i "Økonomisk Redegørelse" (august 2002) tillagt 0,5 pct.-point
  • en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2002 og 2003 for hele landet på 3,2 pct og 4,2 pct., svarende til Finansministeriets skøn i "Økonomisk Redegørelse" (august 2002)
  • 1.500 færre indbyggere i Københavns Kommune end i det statsgaranterede indbyggertal for 2003

Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 10. oktober følgende ændringsforslag fra Overborgmesteren:

  • at kommunen vælger statsgaranti for 2003. Hvis der fremkommer nye oplysninger, der ikke uvæsentligt ændrer den samlede vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget i positiv retning, vil Økonomiudvalget behandle en ny indstilling om valg af statsgaranti/selvbudgettering i 2003. Såfremt Økonomiudvalget må træffe beslutning i sagen bemyndiger Borgerrepræsentationen Økonomiudvalget hertil. Hvis Økonomiudvalget ikke må træffe beslutning i sagen indkaldes til et ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen, hvor sagen vil blive behandlet.
  • at efterreguleringen for selvbudgetteringen i 2001, såfremt kommunen vælger statsgaranti for 2003, indarbejdes i kommunens budget for 2004, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes i juli 2003. Såfremt kommunen vælger selvbudgettering for 2003 tilkendegiver Borgerrepræsentationen, at man vil vente med at disponere over den forventede efterregulering for selvbudgetteringen i 2001, indtil det viser sig, om kommunen vinder eller taber ved at selvbudgettere for budget 2003."

Baggrunden for ændringsforslaget var, at Økonomiforvaltningen på dagen for Borgerrepræsentationens behandling af indstillingen om valg af statsgaranti/selvbudgettering for 2003 fik oplysninger, der sandsynliggjorde en større vækst i udskrivningsgrundlaget end forudsat i indstillingen, som Økonomiudvalget havde behandlet.

 

Nye oplysninger vedr. udviklingen i dansk økonomi

Siden 10. oktober har Økonomiforvaltningen fået nye oplysninger om udviklingen i den danske økonomi i 2002. Dette er behandlet mere indgående i vedlagte notat.

Hovedtrækkene er, at den danske økonomi ser ud til at udvikle sig bedre end forudset af Finansministeriet i "Økonomisk Redegørelse" (august 2002). Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2002 udviser en markant vækst i forhold til 1. kvartal 2002, 1,1 pct. i forhold til 0,2 pct. Det må derfor forventes, at væksten i BNP i 2002 opjusteres med ca. 0,3 pct.-point i forhold til Finansministeriets august-skøn.

Udfra en af KL beregnet sammenhæng mellem vækst i BNP og vækst i udskrivningsgrundlag på 0,7 kan den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget for hele landet opjusteres med 0,21 pct.-point i 2002.

I indstilling om valg af statsgaranti/selvbudgettering for 2003 (BR 473/02) forudsatte Økonomiforvaltningen at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2002 og 2003 ville ligge 0,5 pct.-point over væksten for hele landet. I den nye beregning er denne forudsætning blevet fastholdt.

De 3-årige vækstrater for udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet er i den nye beregning hhv. 15,3 pct., 13,9 pct. og 13,1 pct.

Provenuet for valg af selvbudgettering for 2003 kan på baggrund af de nye oplysninger opgøres til 54 mill. kr. Opgørelsen af provenuet sammenfattes i tabel 2.

Tabel 2. Nyt skøn for provenu ved valg af selvbudgettering i 2003

Mill. kr.

Provenu

Vækst på 15,3 pct. i København mod 13,0 pct. i statsgarantien

54

Vækst på 13,9 pct. i hovedstadsregionen mod 13,0 pct. i statsgarantien

43

Vækst på 13,1 pct. i hele landet mod 13,0 pct. i statsgarantien

14

Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld

4

Ændret befolkningstal

-62

Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)

54

Der er i den nye beregning af provenuet ikke ændret på antagelsen om at befolkningstallet pr. 1. januar 2003 vil være 1.500 indbyggere mindre end det statsgaranterede befolkningstal.

Konklusion

På baggrund af det beregnede provenu på 54 mill. kr. ved valg af selvbudgettering for 2003 er det Økonomiforvaltningens anbefaling, at kommunen i 2003 vælger at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning.

 

Økonomi

Redegørelsen om valg af statsgaranti af skatter, tilskud og udligning i 2003 påvirker ikke kommunens budget 2003 i forhold til det, der allerede er indeholdt i budgetforslaget for 2003.

 

Miljø

-

Høring

-

Andre konsekvenser

-

Bilag

  • Notat om nye beregninger af provenu ved valg af selvbudgettering for 2003
  • Indstilling om valg af statsgaranti/selvbudgettering for 2003 (BR 473/02)
  • Notat af 7. oktober 2002 med supplerende oplysninger vedr. valg af statsgaranti for 2003
  • Notat af 9. oktober 2002 med supplerende oplysninger vedr. valg af statsgaranti for 2003

 

Erik Jacobsen

/

Bjarne Winge

Til top