Mødedato: 24.08.2000, kl. 17:30

Samtænkning af fritidshjem og skole

Samtænkning af fritidshjem og skole

Borgerrepræsentationen

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 24. august 2000

Nr. 1 BR 342/2000. Samtænkning af fritidshjem og skole

Indstilling om godkendelse af henholdsvis ændringer i Styrelsesvedtægt for Folkeskolen samt et hertil hørende nyt bilag VII; begge vedrørende Københavns Kommunes Fritidsordning (KKFO).

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

Per Bregengaard (Ø) og Charlotte Wieth – Klitgaard (F) stillede følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen til pkt. 28 (side 11 i den trykte indstilling): ""at forslaget indsendt af de socialdemokratiske medlemmer af udvalget jf. punkt 28´s tekst opfyldes ved, at KKFO oprettes efter servicelovens bestemmelser." Og i sammenhæng hermed ændringsforslag fra Per Bregengaard (Ø) – oprindeligt fremsat af Hanne Nielsen, Battal Tanriverdi og Mona Heiberg (alle A): "at forældrerådet/forældrebestyrelserne sikres ret til fastlæggelse af de pædagogiske principper og retten til at råde over en budgetramme for KKFO – de-

len. .""

Ændringsforslaget blev forkastet med 30 stemmer imod 17.

For stemte: 2 medlemmer af A (Finn Rudaizky og Jette Bergenholz Bautrup), Ø, F og L.

Imod stemte: A med undtagelse af 2 medlemmer (Finn Rudaizky og Jette Bergenholz Bautrup), V, O, C og P.

Undlod at stemme: B.

 

Følgende forslag og ændringsforslag blev herefter godkendt uden afstemning:

2 forslag fra Per Bregengaard (Ø) (punkt 27, side 10 i den trykte indstilling)

Ændringsforslag til punkt 28 fra Hanne Nielsen, Mona Heiberg og Erik Vinding (alle A) (side 11 – 12 i den trykte indstilling).

Ændringsforslag til punkt 28 fra Hanne Nielsen, Mona Heiberg og Erik Vinding (alle A) med underændringsforslag fra Louise Frevert og Aage Pedersen (begge O) (side 12 i den trykte indstilling)

Ændringsforslag til punkt 28 fra Hanne Nielsen, Mona Heiberg og Erik Vinding (alle A) (side 12 i den trykte indstilling).

Forslag fra Uddannelses – og Ungdomsforvaltningen (punkt 29, side 13 i den trykte indstilling)

Forslag og ændringsforslag fra Uddannelses – og Ungdomsforvaltningen (punkt 31 og 30, side 13 - 14 i den trykte indstilling)

Forslag og ændringsforslag fra Uddannelses – og Ungdomsforvaltningen (punkt 34 og 33, side 14 i den trykte indstilling).

 

 

 

 

 

 

=============================================================

 

Til top