Medlemsforslag om genetablering af Rigshospitalets skadestue

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 24. august 2000

Dansk Folkeparti ved Peter Skaarup, Louise Frevert, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard og Aage H. B. Pedersen ønsker at fremsætte nedenstående forslag til behandling på det kommende møde i Borgerrepræsentationen den 24. august 2000.

Det pålægges de københavnske medlemmer af H:S's bestyrelse at arbejde for at genetablere Rigshospitalets skadestue på Rigshospitalet med virkning fra årsskiftet 2000/2001.

Dansk Folkeparti ønsker med forslaget, at der igen etableres skadestue på Rigshospitalet.

I forbindelse med en sparerunde i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) blev Rigshospitalets skadestue nedlagt med virkning fra 1. juli 1999.

Rigshospitalets 40.000 årlige skadestuepatienter har herefter været henvist til skadestuerne på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Amager Hospital eller Hvidovre Hospital, hvor dog de to førstnævnte er mest foretrukne af Rigshospitalets tidligere skadestuepatienter. HS mente i forbindelse med nedlæggelsen af Rigshospitalets skadestue, at besparelsen ville blive på 5 millioner kroner.

Beslutningen om at nedlægge Rigshospitalets skadestue har imidlertid vist sig at indebære væsentlige forringelser og ulemper i servicen til befolkningen og det er tilmed tvivlsomt, om besparelsen på 5 millioner holder.

Serviceforringelsen er blandt andet kommet til udtryk ved, at skadestuen på Bispebjerg Hospital i perioder har været ekstremt overbebyrdet med ventetider på op til 7-8 timer, hvilket dog retfærdigvis skal nævnes ikke har været tilfældet hele tiden. HS havde forventet, at Bispebjerg Hospital ville få omkring 10.000 af patienterne fra Rigshospitalet skadestue, men realiteterne har vist, at det snarere drejer sig om 20.000 patienter.

De store problemer, der opstod på Bispebjerg Hospital umiddelbart efter lukningen af Rigshospitalets skadestue er tildels afhjulpet, idet 80 pct. kommer til inden for en time. Derimod har problemerne i foråret 2000 været stigende på Frederiksberg Hospital.

Lukningen af Rigshospitalets skadestue er først og fremmest en serviceforringelse for borgerne på Østerbro og Nørrebro, hvilket har medført, at der er indsamlet 10.000 protest-underskrifter mod lukningen.

Et eksempel på den forringede service beskrives i Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. september 1999, hvor en borger fra Østerbro måtte vente i 8 timer på skadestuen på Bispebjerg Hospital, før hun blev tilset af en læge. Hun havde skåret sig i hånden i kantinen på sin arbejdsplads. Da hun endelig blev tilset, måtte lægen meddele, at det var for sent at sy

såret på normal vis, fordi der var fare for, at det var blevet inficeret i den lange ventetid. Derfor skulle hun nu også gennem en pencillinkur.

Det burde være indlysende, at det giver en stor tryghed i befolkningen, når

man kan komme ind fra gaden og blive behandlet for banale skader og at der

ikke er langt til skadestuen. For en række patientgrupper, f.eks. børnefamilier og ældre personer, kan der være svært at fragte sig rundt med tog og busser med flere skift, og herefter skal gå 2-3 kilometer fra stoppestedet inden man når frem til skadestuen på det store hospitalsområde på Bispebjerg Hospital.

Det økonomiske aspekt i beslutningen er ligeledes værd at genoverveje. Udgangspunktet for beslutningen om lukningen af Rigshospitalets skadestue var en besparelse på 5 millioner kroner, men den øgede tilgang af patienter på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital betød, at man måtte ansætte flere medarbejdere. Dermed er det tvivlsomt, om HS i realiteten har sparet 5 millioner kroner ved lukningen af Rigshospitalets skadestue.

HS havde i 1999 et overskud på 85 millioner kroner og det er Dansk Folkepartis opfattelse, at den beskedne udgift, der måtte være forbundet med en genåbning af skadestuen på Rigshospitalet, er en god investering i en genetableret service til borgerne i København.

I henhold til § 11, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.