Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner

Indstilling

Indstilling om,

1. at Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktionering af job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er udeblevet fra en jobsamtale eller et beskæftigelsestilbud tages til efterretning, jf. bilag 1-3.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Problemstilling

Som en del af "Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”, skal der gennemføres en praksisundersøgelse på sanktionsområdet om året i henholdsvis 2021, 2022 og 2023. Formålet med praksisundersøgelserne er at belyse kommunernes praksis efter ændringen af sanktionsreglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAS) den 1. januar 2020.

Dette er den første praksisundersøgelse, hvor der er fokus på sanktionering af job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som uden rimelig grund er udeblevet fra et beskæftigelsestilbud (LAS §36) eller en jobsamtale (LAS §37).

Der er i undersøgelsen tillige fokus på, at kommuner tager de særlige hensyn til aktivitetsparate borgere, som fortsat er intentionen bag reglerne. Konkret gælder det reglen om, at aktivitetsparate borgere ikke kan sanktioneres uden, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren for at vurdere, hvorvidt borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra jobsamtalen eller tilbuddet (LAS § 35, stk. 7). Endvidere gælder det reglen om, at kommunen skal vurdere, hvorvidt der er andre forhold, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skulle stå til rådighed, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed (LAS §13, stk. 8)

Ankestyrelsen har i alt gennemgået 95 sager fra 10 kommuner. Ved sagsgennemgangen har Ankestyrelsen undersøgt kommunernes praksis i forhold til overholdelse af både beskæftigelses- og forvaltningsretlige regler.

Løsning

Ankestyrelsens rapport indeholder en beskrivelse af reglerne på sanktionsområdet, resultater af sagsgennemgangen, eksempler på praksis samt generelle konklusioner og anbefalinger til kommunerne. Ankestyrelsen har endvidere udarbejdet tjeklister med henblik på understøttelse af kommunernes sagsbehandling på sanktionsområdet.

Nedenfor beskrives overordnet resultatet af Ankestyrelsens undersøgelse både generelt og i forhold til Københavns Kommune. Der henvises i sin helhed til Ankestyrelsens rapport med bilag (Bilag 1-3).

Overordnet resultat af undersøgelsen

Overordnet viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse, at

• 47% af kommunernes afgørelser var i overensstemmelse med regler og praksis. Ankestyrelsen ville således have fastholdt kommunens afgørelse, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen.

For Københavns Kommune er konklusionen, at 91% af afgørelserne (10 sager) var i overensstemmelse med regler og praksis.

• 51% af kommunernes afgørelser var ikke i overensstemmelse med regler og praksis. Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse, hvis borgeren havde klaget over afgørelsen.

For Københavns Kommune er konklusionen, at ingen af afgørelserne var i strid med regler og praksis. 

• 2% af kommunens afgørelser var ikke helt i overensstemmelse med regler og praksis. Ankestyrelsen ville have hjemvist disse afgørelser til fornyet sagsbehandling i kommunen. Kommunen skulle herefter have truffet en ny afgørelse om sanktion, hvis betingelserne for sanktionering var opfyldt. For Københavns Kommune er konklusionen, at 9% af afgørelserne (1 sag) ville være blevet hjemvist.

Tabel 1 viser resultatet for alle afgørelser fordelt på henholdsvis de deltagende kommuner generelt og på Københavns Kommune specifikt. 

Tabel 1: Samlet resultat for alle afgørelser:

 Overholdelse af de beskæftigelsesretlige regler

Ankestyrelsen konstaterer i rapporten, at størstedelen af sager med fejl omhandler aktivitetsparate borgere. Ankestyrelsen anbefaler derfor, at kommunerne klart forholder sig til, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat, idet betingelser for sanktionering er forskellige for de 2 kategorier.

Herudover viser rapporten, at der generelt er et forbedringspotentiale i forhold til kommunernes vurdering af, om borgeren har en rimelig grund til ikke at møde til jobsamtalen eller i tilbuddet, herunder at kommunen forholder sig til alle borgerens oplysninger om årsager til udeblivelsen.

Ankestyrelsen konstaterer tillige et forbedringspotentiale i forhold til kommunens vurdering af, hvorvidt der for en aktivitetsparat borger kan være andre forhold, som taler for at borgeren ikke skal stå til rådighed (generel fejlandel 47%) og for vurderingen af om en sanktion vil fremme borgerens rådighed (generel fejlandel 44%).

På sanktionsområdet gælder skærpede regler for kommunens vejledning til borgeren om rettigheder og pligter (LAS §35). Det betyder, at en borger ikke kan sanktioneres, hvis borgeren ikke har modtaget korrekt vejledning om sine rettigheder og pligter. Det gælder uanset om betingelserne for sanktionering i øvrigt er opfyldt. Ankestyrelsen konstaterer i rapporten, at der også her er et forbedringspotentiale for kommunerne (generel fejlandel 26%).

Overholdelse af de forvaltningsretlige regler

Ankestyrelsen har i undersøgelsen set på kommunernes overholdelse af udvalgte forvaltningsretlige regler. Det gælder blandt andet reglerne om sagsoplysning, begrundelse for afgørelse, partshøring af borgeren og klagevejledning.

Resultatet af undersøgelsen viser, at kommunerne har foretaget korrekt partshøring og givet korrekt klagevejledning i alle sager.

Resultatet viser samtidig at der er et forbedringspotentiale i forhold til kommunernes sagsoplysning (generel fejlandel 15%). I de fleste sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, har kommunen ikke forholdt sig til borgerens oplysning om sygdom.

Den ene sag med fejl i Københavns kommune vedrører netop sagsoplysning. Her ville forvaltningen have fået hjemvist sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger. 

Herudover viser resultatet af undersøgelsen, at der er et forbedringspotentiale i forhold til kommunernes begrundelse af afgørelsen om sanktionering (generel fejlandel 51%).

Ankestyrelsens overordnede anbefalinger til kommunerne

På baggrund af resultatet har Ankestyrelsen blandt andet følgende overordnede anbefalinger til kommunerne:

• Kommunerne skal oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne vurdere, om betingelserne for sanktionering af borgeren er opfyldt, herunder forholde sig alle oplysninger fra borgeren om årsag til borgerens udeblivelse fra jobsamtalen eller tilbuddet
• Kommunen skal iagttage de særlige beskyttelseshensyn til aktivitetsparate borgere i forhold til vurdering af borgerens rådighed og kontakt til borgeren forud for sanktionering
• Kommunen skal sikre korrekt vejledning til borgerne om deres rettigheder og pligter
• Kommunen skal sikre fyldestgørende begrundelse for vurderinger og afgørelse

Initiativer i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har taget Ankestyrelsen konklusioner og generelle anbefalinger til efterretning.

Københavns Kommunes praksis på sanktionsområdet vurderes generelt at være i overensstemmelse med gældende regler og praksis. På baggrund af Ankestyrelsens tilbagemelding om resultatet af gennemgangen af de konkrete 11 sager fra Københavns Kommune, har forvaltningen i efteråret 2021 justeret praksis på følgende områder:

Indhentelse af dokumentation fra teleselskaber

Ankestyrelsen ville have hjemvist 1 sag til forvaltningen med henblik på at indhente oplysninger fra borgerens teleselskab til be- eller afkræftelse af borgerens oplysninger. På baggrund heraf har forvaltningen indarbejdet i praksis, at der i lignende situationer med oplysninger om evt. tekniske problemer skal indhentes dokumentation fra borgerens teleselskab (via borgeren).

Kontakt til aktivitetsparate borgere (udvidet partshøring)

Ankestyrelsen konkluderer, at størstedelen af de sager, som ville være blevet ændret eller hjemvist omhandler aktivitetsparate borgere, og flere af Ankestyrelsens anbefalinger vedrører derfor sagsbehandlingen af aktivitetsparate borgere.

Et centralt element i sagsbehandlingen er den udvidede partshøring. Det betyder, at før en aktivitetsparat borger kan sanktioneres, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren.

Forvaltningen har på baggrund af Ankestyrelsen anbefalinger indarbejdet i praksis, at den opsøgende kontakt til den aktivitetsparate borger sker tidligere i forløbet end hidtil. Forvaltningen tager nu kontakt til borgeren, så snart den almindelige partshøringsfrist udløber. Dette sker ved fx ved opringninger og sms til borgeren eller ved flere besøg på borgerens bopæl.

Forvaltningen foretager løbende ledelsestilsyn på sanktionsområdet og opfølgning på både egen praksis og på Ankestyrelsens praksis på området.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen har deltaget i praksisundersøgelsen. Undersøgelsen skal derfor behandles i Borgerrepræsentationen jf. retssikkerhedslovens §79a. Resultatet af praksisundersøgelsen vil med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anbefaling blive forelagt Borgerrepræsentationen den 24. juni 2022 til efterretning.

Marianne Becker Andersen      / Dorthe Vang Kristensen