Mødedato: 24.06.2020, kl. 17:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Ændring af takst for forbrug af strøm fra strømstik

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til ændring af Teknik- og Miljøforvaltningens takst i 2020 for forbrug af strøm pr. kilowatt-time (kWh) fra selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik, som er til rådighed for arrangører flere steder i byen.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at taksten for forbrug af strøm pr. kWh fra selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik i 2020 ændres fra 11,00 kr. til 4,00 kr. samt at indtægts- og udgiftsbudgettet forhøjes med 0,4 mio. kr. i 2020, jf. bilag 2 og økonomiafsnittet.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I forbindelse med forberedelserne til takstbilag 2021 er Teknik- og Miljøforvaltningen blevet opmærksom på en uoverensstemmelse i beregningsgrundlaget for taksten for forbrug af strøm pr. kWh fra selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik.

Taksten i 2020 er i det gældende takstbilag, jf. Borgerrepræsentationens beslutning 19. september 2019, fastsat til 11,00 kr. pr. kWh. Nye dataopgørelser viser imidlertid, at taksten bør være væsentligt lavere, nemlig 4,00 kr. pr. kWh. På baggrund af denne forskel foreslås taksten ændret med effekt allerede for 2020.

Løsning

Taksten for strømstik i Budget 2020 (A, Ø, Å, B, F og V) er fastsat ud fra en ny beregningsmodel i forlængelse af EY’s takstanalyse og genberegning af Teknik- og Miljøforvaltningens takster. Beregningsmodellen tager udgangspunkt i Vejlovens anvisninger om indregning af direkte og indirekte udgifter. Konkret indgår de direkte udgifter til el, vedligehold af strømstikkene, forsyningsstandere samt udgifter til pludseligt opståede reparationer. I taksten indgår også udgifter til administration af ordningen inklusive overhead. Taksten for 2020 er en fast pris pr. kWh, hvorimod den i 2019 var en kombination af et administrationsgebyr (100 kr.) og en fast pris pr. kWh (2,56 kr.).

Ved beregningen af taksten for 2020 har forvaltningen ikke haft et fuldstændigt datagrundlag til rådighed om strømforbruget fra de selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik. Baggrunden for dette er dels, at strømforbruget fra de ca. 100 strømstik i byen faktureres løbende hen over året, og dels at en del af strømforbruget har været aconto faktureret/beregnet. Der er derfor ikke sket en systematisk registrering af strømforbruget, og dette har besværliggjort opgørelsen af det faktiske forbrug. Den nye lovgivning vedrørende fjernaflæste målere har muliggjort opgørelse af mere reelle forbrugstal.

Med de tidligere anvendte takstberegningsprincipper har der ikke været behov for at opgøre det samlede strømforbrug til området, hvorfor forvaltningen ikke har haft et referenceforbrug at sammenligne med.  

Det hidtidige datagrundlag, som blev anvendt til fastsættelse af taksten for 2020, viste et strømforbrug på ca. 58.000 kWh i 2019, hvorimod gennemgangen af samtlige fakturaer identificerer et samlet strømforbrug på 238.093 kWh i 2019.

Der har været et meget begrænset brug af strømstik i de første måneder af 2020, da strømstik oftest bruges i de varme måneder. For de få brugere, der har betalt den højere takst for deres strømforbrug i 2020, vil forvaltningen uden større administrative omkostninger kunne tilbagebetale differencen. Dette vil blive iværksat, hvis indstillingen godkendes.

Den oprindelige fastsættelse af taksten til 11 kr. pr. kWh har givet anledning til bekymring hos flere af forvaltningens samarbejdspartnere, som frygter at den høje takst kunne medføre en øget anvendelse af alternative forsyningsmetoder, for eksempel dieselgeneratorer. Denne bekymring vurderes at være afbødet i lyset af, at taksten per kWh efter korrektionen vil ligge på et væsentligt lavere niveau.

Økonomi

Taksten for forbrug af strøm pr. kWh fra selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik i 2020 ændres fra 11,00 kr. til 4,00 kr.

Genberegningen af taksten for brug af strømstik medfører, at indtægts- og udgiftsbudgettet skal forhøjes med 0,4 mio. kr. i 2020.

Tabel 1 Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2020 p/l)

Varig?
ja/nej

2017

2018

2019

2020

1

TMU

Ordinær drift

2.22.01.01

I

 

 

 

-400

Nej

1

TMU

Ordinær drift

2.22.01.01

U

 

 

 

400

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

TMU = Teknik- og Miljøudvalget

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Ændringen af taksten for strømstik i 2020 videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse.

 

Søren Wille                                            / Thomas Højlt

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at taksten for forbrug af strøm pr. kWh fra selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik i 2020 ændres fra 11,00 kr. til 4,00 kr. samt at indtægts- og udgiftsbudgettet forhøjes med 0,4 mio. kr. i 2020, jf. bilag 2 og økonomiafsnittet.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2020

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2020

 

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. juni 2020

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”For Radikale Venstre er det vigtigt at understøtte den grønne omstilling og derfor glæder det os, at vi nu sætter de alt for høje takster ned. Dermed bliver det billigere for arrangører af udendørs events at vælge et grønnere alternativ til dieselgeneratorer, som er skadelige for både klimaet og københavnernes sundhed.”

Til top