Mødedato: 24.04.2008, kl. 17:30

Klimaindsats: Principindstilling om kommunens indsats i forbindelse med Klimatopmødet 2009

Klimaindsats: Principindstilling om kommunens indsats i forbindelse med Klimatopmødet 2009

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 24. april 2008

 

Nr. 1             BR 193/08. Klimaindsats: Principindstilling om kommunens indsats i forbindelse med Klimatopmødet 2009

Indstilling om,

 

1.                  at de i indstillingen nævnte målsætninger for Københavns Kommunes klimaindsats i.f.m. Klimakonferencen i 2009 godkendes,

 

2.                  at kommunens klimaindsats gennemføres i partnerskab med en række nationale og internationale aktører, herunder storbyer og virksomheder, der involveres i gennemførelse af events, informationstiltag og etablering af byen som et udstillingsvindue for nye teknologier,

 

3.                  at der oprettes en fælles kommunikationsplatform til sikring af kommunens overordnede profil og budskaber, herunder etablering af bl.a. web-platform og udarbejdelse af bog med en generel præsentation af byens særlige kvaliteter og særkender, som kan uddeles til klimatopmødets deltagere,

 

4.                  at der anvendes 2,25 mio. kr. i 2008 og 2,25 mio. kr. i 2009 (2008 p/l) til gennemførsel af partnerskaber med nationale og internationale aktører,

 

5.                  at der anvendes 1,5 mio. kr. i 2008 og 2 mio. kr. i 2009 (2008 p/l) til udvikling og implementering af kommunikationsplatform, samt

 

6.                  at aktiviteterne under at-punkterne 4 og 5 finansieres ved at der anvendes 3,75 mio. kr. i 2008 og 4,25 mio. i 2009 (2008 p/l) til gennemførelse af partnerskaberne og kommunikationsplatformen. Der gives en tillægsbevilling på 3,75 mio.kr. i 2008 til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, drift (funktion 6.45.51.1 Sekretariat og forvaltning). Til finansiering heraf overføres 3,75 mio. kr. i 2008 fra Økonomiudvalgets bevilling, Fælles rammepuljer (funktion 6.45.51.1 Driftspulje vedrørende Klimatopmødet). I 2009 indarbejdes 4,25 mio. kr. (2008 p/l) i Økonomiudvalgets budgetramme, Økonomisk forvaltning, drift, som modsvares af en reduktion i Økonomiudvalgets budgetramme, Fælles rammepuljer.

 

(Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

Følgende punkter blev behandlet under ét:

Punkterne 1-7 (BR 193/08), (BR 200/08), (BR 201/08), (BR 202/08), (BR 203/08), (BR 204/08) og (BR 209/08).

 

 

Indstillingen blev godkendt med 43 stemmer imod 1.

 

For stemte: A, B, C, F, O, Wallait Khan (løsgænger), 4 medlemmer af V (Lise Helweg, Martin Hirsch, Jesper Schou Hansen og Lars Dueholm), Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: 1 medlem af V (Leslie Arentoft).

 

 

 

Til top