Udpegning af medlemmer til Nørrebro Lokaludvalg
Udpegning af medlemmer til Nørrebro Lokaludvalg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 24. april 2008
BR 215/08
Udpegning af medlemmer til Nørrebro Lokaludvalg
Udpegning af
medlemmer til Nørrebro Lokaludvalg
Indstilling om,
1. at Borgerrepræsentation udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved kommunalvalget i 2005 blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Nørrebro Lokaludvalg. Medlemmer og suppleanter skal have folkeregisteradresse i Nørrebro Bydel, samt
2. at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne til og med mandag den 19. maj 2008.
(Økonomiforvaltningen)
|
Borgerrepræsentationen bedes udpege et medlem samt to suppleanter fra
hver af de 7 kandidatlister, som ved kommunalvalget i 2005 blev repræsenteret i
Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Nørrebro Lokaludvalg.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1. at Borgerrepræsentation udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved kommunalvalget i 2005 blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Nørrebro Lokaludvalg, samt Medlemmer og suppleanter skal have folkeregisteradresse i Nørrebro Bydel, samt 2. at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne til og med mandag den 19. maj 2008. (Økonomiforvaltningen) |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede den 13. oktober 2005 (BR 545/05), at der i perioden 2006-2009 skal etableres lokaludvalg i hele byen i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d.
Der er på nuværende tidspunkt etableret lokaludvalg i Valby, Østerbro og Vanløse bydele i 2006. Samt i Bispebjerg, Vesterbro, Kongens Enghave, Amager Vest og Amager Øst bydele i 2007. Ifølge plan for udrulning af de resterende lokaludvalg (se bilag), skal Nørrebro Lokaludvalg etableres medio 2008. På grund af sommerferien er der lavet en konkret udrulningsplan for Nørrebro Lokaludvalg, hvor det forventes, at Nørrebro Lokaludvalg bliver konstitueret ultimo juni 2008.
Løsning
I kommissoriet for lokaludvalg, som Borgerrepræsentationen vedtog den 13. juni 2007, fastlægges bl.a. udvalgenes sammensætning, organisering og kompetencer. Samme dag godkendte Borgerrepræsentationen endeligt et regulativ for hvert af lokaludvalgene.
Ifølge regulativet skal lokaludvalgene have et fast antal på 23 medlemmer. Heraf skal Borgerrepræsentationen udpege de 7 listerepræsentanter, mens det lokale repræsentantskab skal udpege de resterende medlemmer, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Således får lokaludvalget samlet 23 medlemmer.
For at være sikker på at opnå et samlet antal medlemmer på 23, er det nødvendigt, at få afklaret, hvor mange politiske medlemmer, der kan udpeges af Borgerrepræsentationen inden afholdelse af repræsentantskabsmøde for Nørrebro Lokaludvalg. Repræsentantskabsmødet for Nørrebro afholdes den 22. maj 2008. Kandidatlisterne skal derfor indmelde navne til overborgmesteren senest den 19. maj 2008.
Reglerne for de 7 udpegede listerepræsentanter og deres suppleanter er, at de ikke må være medlem af Borgerrepræsentationen, og at de skal have folkeregisteradresse i Nørrebro Bydel.
Økonomiforvaltningen indstiller på denne baggrund, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Nørrebro Lokaludvalg. Overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne til og med den 19. maj 2008.
Medlemmer samt suppleanter vælges for indeværende valgperiode.
Økonomi
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-
Bilag
1. Udrulningsplan for Lokaludvalg
Claus Juhl
/Henrik Plougmann Olsen