Medlemsforslag om navngivning af veje i København

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 24. april 2008

 

 

BR 223/08

Medlemsforslag om navngivning af veje i København

Medlemsforslag om navngivning af veje i København

 

 

Det foreslås,

1.             at Borgerrepræsentationen opfordrer Vejnavnenævnet til at udarbejde forslag til Teknik- og Miljøudvalget om at opkalde et antal veje i København efter de første kvindelige medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation.

(Stillet af Ritt Bjerregaard (A), Anne Vang (A), Mona Heiberg (A), Anette Holst Christensen (A), Jette Bergenholz Bautrup (A), Ninna Thomsen (F), Signe Goldmann (F), Camilla Burgwald (F), Margrethe Wivel (B), Katrina Feilberg (B), Monica Thon (B) og Rikke Lauritzen (Ø))

 

 

 

MEDLEMSFORSLAG

Det foreslås, 1.                   at Borgerrepræsentationen opfordrer Vejnavnenævnet til at udarbejde forslag til Teknik- og Miljøudvalget om at opkalde et antal veje i København efter de første kvindelige medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation. (Stillet af Ritt Bjerregaard (A), Anne Vang (A), Mona Heiberg (A), Anette Holst Christensen (A), Jette Bergenholz Bautrup (A), Ninna Thomsen (F), Signe Goldmann (F), Camilla Burgwald (F), Margrethe Wivel (B), Katrina Feilberg (B), Monica Thon (B) og Rikke Lauritzen (Ø))

 

 

MOTIVERING
20. april 2008 var det 100 år siden, at loven om kvinders valgret til kommunalvalg blev vedtaget, og 12. marts 2009 er det 100 år siden, at kvinder for første gang stemte til kommunalvalg. Det ønsker forslagsstillerne at markere ved at opkalde et antal veje efter de første kvinder, der blev valgt ind i Borgerrepræsentationen. Vedlagt er en liste med forslag.

Forslagsstillerne ønsker, at navngivningen af vejene så vidt muligt finder sted i forbindelse med jubilæet den 12. marts 2009.

Forslagsstillerne ønsker desuden, at Vejnavnenævnet fremover bør søge at få en mere ligelig fordeling af veje, der er opkaldt efter kvinder og mænd.

 

Forslag til vejnavne-kandidater

Olivia Nielsen (1852-1910) perioden 1909-1910

Begrundelse: ONs indsats for at stifte Kvindeligt Arbejderforbund

Forbundsformand, politiker. Fra 1892 valgtes hun til formand for KAD - en post hun bestred til sin død. Partipolitisk sluttede ON sig til den socialdemokratiske arbejderbevægelse og blev opstillet som socialdemokratisk kandidat til Borgerrepræsentationen. Hun valgtes i første omgang som suppleant, men gled umiddelbart efter valget ind som ordinært medlem.

 

Vibeke Salicath (1861 - 1921) perioden 1909-21

Begrundelse: VS' filantropiske arbejde og oprettelsen af Kvindehjemmet i Læssøegade

Redaktør, politiker, Kvindehjemsleder. Opstillet på den antisocialistiske liste fra partiet Højre. Fra 1912 var hun både aflønnet daglig le der af Kvindehjemmet i Læssøesgade på Nørrebro og formand for bestyrelsen, en dobbeltopgave som hun varetog til sin død i 1921. VS var redaktør af DKs organ Kvinden og Samfundet 1901-02.

 

Julie Arenholt (1873 - 1952) perioden 1909-12 og igen 1913-17

Begrundelse: JAs indsats i dannelsen af Landsforbundet for Kvinders Valgret

Fabriksinspektør, politiker, redaktør. Valgt til Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre 1909-12 og igen 1913-17. JAs livslange engagement for politisk, økonomisk og social retfærdighed i forholdet mellem kønnene var allerede kommet til udtryk i 1907, da hun var en af hovedinitiativtagerne til dannelsen af Landsforbundet for Kvinders Valgret, hvis blad Kvindevalgret hun redigerede 1908-12.

 

Helga Larsen (1884 - 1947) perioden 1913-44

Begrundelse: HLs mangeårige arbejde i Borgerrepræsentationen, herunder også hendes arbejde som rådmand.

Bryggeriarbejderske, politiker, rådmand. Fra 1913-44 sad HL i Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, og 1944-46 var hun rådmand for Magistratens 2. afdeling. I 1918 indvalgtes hun i Folketinget som den første arbejderkvinde i Rigsdagen. I 1937 nedlagde hun imidlertid sit folketingsmandat for helt at hellige sig det sociale og politiske arbejde i Københavns kommune.

 

Elna Munch (1871-1945) perioden 1917-25

Begrundelse: EMs indsats i stemmeretskampen via Landsforbundet for Kvinders Valgret og hendes indsats i Folketinget, som en af de første kvindelige folketingsmedlemmer valgt ind i 1918

Politiker, kvindesagsforkæmper. EM var en af drivkræfterne i kampagnen for kvindernes stemmeret, og hun sad i Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre fra 1917-25. EM var dermed blandt de første fire kvinder, der blev indvalgt i Folketinget i 1918 og frem til 1935 var hun RVs eneste kvindelige repræsentant i Folketinget.. Desuden var hun med i dannelsen af Det Radikale Venstre og blandt de første kvinder i ledelsen. Hun var stærkt involveret i udformningen af de store lovkomplekser, der vedtoges kort efter kvindestemmerettens indførelse: loven af 1919 om ligeløn for mandlige og kvindelige tjenestemænd, ægteskabslovene 1922 og 1925.

 

Marie Christensen (1871-1945) perioden 1917-1921

Begrundelse: MC's indsats for at skaffe tjenestepigerne bedre arbejdsvilkår

Fagforeningsformand, politiker. Efter en dårlig plads besluttede hun i 1894 at ville bruge sit liv på at "løsne Danmarks Slavinders Lænker" og blev formand for Dansk Tjenestepigeforening indtil 1927. MC gik ind i kvindevalgretskampen og var 1904 blandt stifterne af Politisk Kvindeforening, hvor hun blev bestyrelsesmedlem. MC, der var bestyrelsesmedlem i Socialdemokratisk Vælgerforening i Rosenborgkredsen, stillede op som partiets kandidat til Borgerrepræsentationen og indvalgtes ved valget i 1917.